Opskrift: Baked alaska med marcipan, kirsebær og vanilje

Gå amerikansk på dessertbordet.

Opskrift: Baked alaska med marcipan, kirsebær og vanilje
Offentliggjort

4 personer

Ingredienser

  • 75 g marcipan
  • 1 past. æggehvide
  • 20 g flormelis

Kirsebærsorbet

  • 4½ blad gelatine
  • 1 kg frosne kirsebær
  • 500 g æblesaft
  • 400 g sukker
  • 100 g glukose
  • Udstyr: Ismaskine

Vaniljeparfait

  • 3 blade gelatine
  • 2 vaniljestænger
  • 100 g past. æggeblomme
  • Udstyr: Stor halvkugleform

Marengs

  • 100 g past. æggehvider
  • 100 g sukker
  • 100 g flormelis

Sådan gør du:

  1. Ælt marcipanen med flormelis og æggehvide, og sæt den på køl i 30 minutter.
  2. Drys dit bord med flormelis, og rul så marcipanen tyndt ud.
  3. Stik bunde ud i en størrelse, som passer til den form, som du støber
  4. vaniljeparfaiten i.
  5. Bag bundene på en bageplade med bagepapir i ovnen ved 175 grader i 6-8 minutter.
  6. Placér vaniljeparfait og kirsebærsorbet i halvkugleform på marcipanbunde, og sprøjt pisket marengs ud på halvkugleformen, og træk efterfølgende spor igennem marengsen med en ske, så det får et vildere udseende. Ved servering brændes marengsen med en gasbrænder, eller også bages hele desserten i ovnen ved 220 grader, til overfladen er flot karamelliseret.
  7. Udblød gelatine i koldt vand.
  8. Lun kirsebær, æblesaft, sukker og glukose op.
  9. Tilsæt den udblødte gelatine, når sukkeret er opløst, og blend herefter sorbetmassen på en god blender. Sigt den, og så er sorbeten klar til at blive kørt på ismaskine.
  10. Frys herefter i halvkugleforme.
  11. Udblød gelatine i koldt vand.
  12. Vaniljestængerne flækkes, og kornene skrabes ud.
  13. Æggeblommer og sukker piskes luftigt med vaniljekornene.
  14. 500 g af fløden letpiskes, mens resten lunes.
  15. Smelt den udblødte gelatine i den varme fløde, når det er muligt. Gelatine og fløde røres godt sammen og hældes over de luftige æggeblommer, mens der røres konstant.
  16. Vend herefter den letpiskede fløde i massen og rør, til det er homogent.
  17. Klargør en stor halvkugleform.
  18. Fyld vaniljeparfaiten i halvdelen af formen, kom kirsebærsorbet i, og top vaniljeparfait ovenpå igen. Sæt nu moussen på frost natten over.
  19. Pisk æggehviderne og sukkeret luftigt og stift, og vend flormelis i.
  20. Kom massen på sprøjtepose til servering.