Opskrift: Crostini med artiskok, saltet citron og basilikumcrumble

Opskrift: Crostini med artiskok, saltet citron og basilikumcrumble
Offentliggjort

4 personer

Ingredienser

  • 4 unge artiskokker
  • 1 øko-citron
  • Salt
  • 2 spsk. hakket, saltet citron
  • 4 spsk. olivenolie
  • Sort peber
  • 2 fed hvidløg
  • 7 skiver hvedebrød
  • 1 håndfuld basilikumblade
  • Olivenolie til stegning
  • 150 g fromage frais

Sådan gør du:

  1. Klargør artiskokkerne ved at skære den øverste halvdel af hovedet af og kassér. Skær de yderste blade af, skær stokken af, så der er 4-5 cm tilbage, og skræl den resterende del. Halvér artiskokhjerterne, og kom dem i en gryde med vand.
  2. Skær halvdelen af citronen i skiver, og kom dem i vandet sammen med en teske groft salt. Kog artiskokkerne ved middelvarme i 30 minutter, til de er møre.
  3. Del så de møre artiskokhjerter i mindre både.
  4. Bland de hakkede saltede citroner med olivenolie og saften af den resterende halve citron. Vend artiskokkerne i denne blanding. Smag til med peber.
  5. Pil hvidløgsfeddene.
  6. Tag 1 af brødskiverne, og blend den til grov rasp sammen med 1 af hvidløgsfeddene samt basilikumbladene. Varm en god sjat olie i en pande, og rist brødkrummeblandingen til sprød crumble ved middelvarme i
  7. 4-5 minutter.
  8. Rist eller grill resten af brødene, og gnid med det sidste hvidløgsfed.
  9. Smør med fromage frais, og top med artiskokkerne og deres marinade. Drys med crumble.