Rom, citrus og sukker. Det skal der i en helt klassisk Daiquiri. Derudover findes der et ocean af smagsvarianter af drinken, men mere kompliceret er det alligevel ikke.
Hvem der opfandt Daiquiri’en, går der mange historier om, men den, der oftest bliver fortalt, daterer sig til Cuba i 1896. Her arbejdede den amerikanske ingeniør Jennings Cox i en mine i byen Daiquiri, og historien fortæller, at da han en dag fik gæster, og ikke havde mere gin, fik han inspiration fra de lokale, der drak en blanding af rom, limejuice og sukker. Det serverede han for sine gæster – med stor succes – og opkaldte drinken efter den by, de befandt sig i.
En af de mest inkarnerede Daiquiri-fans var Ernest Hemingway. I 1930 boede han på Cuba, hvor han ofte besøgte baren El Florita i Havana. Han bestilte her en klassisk Daiquiri, men bad om at få den uden sukker og med mere rom i. Hemingways versioner af drinken fik navnene ’Hemingway Special’ og ’Papa Doble’ (Hemingway gik også under navnet 'Papa', red.). Siden er Hemingways Daiquiri blevet videreudviklet og i dag serveres den med ekstra sukker, grapefrugtjuice og Maraschino-likør, da hans procentholdige udgave måske var lige hård nok.
