10 sønderjyske vendinger, som alle burde bruge

Den moderne dansker er kendt for at tilrane sig ord, tøj, hår og generelt præferencer, som tidligere har været kikset. Det kunne være hinkestensbrillen, Buffalo-skoen og trompetbuksen. Eksemplerne er mange. Naturligvis kommer moden i bølger, men noget, der aldrig har rykket sig fra de Nordslesvigske dønninger, er de sønderjyske vendinger, og som sønderjyde undrer det mig, at det ikke for længst er blevet approprieret.

Anders Breinholt forsøgte ellers at gøre ’mojn’ til allemandseje, da han var vært på 'De Sorte Spejdere' sammen med Anders Lund Madsen og senere i ’Go’Morgen Danmark’, hvor han sluttede mange programmer med ’mojn.’ Men det har ikke hængt ved, hvorfor jeg her fremlægger nogle mere eller mindre kendte sønderjyske ord og vendinger til fri afbenyttelse.

1. Platset

Din cykel ’platser’ altid, når du skal noget vigtigt. Og når du stresset og svedig besøger en cykelsmed af anden etnisk herkomst end sønderjysk, så forstår han hverken til eller fra, når du fortæller, at dækket er ’platset.’ Du må i stedet ty til ordbogen og sige, at din cykel er punkteret.

2. Sinne mæ æ vinne

Dette udtryk er til vennen med det iltre temperament. Selvom ’vinne’ oftest betyder vindue, så betyder ’sinne mæ æ vinne’ slap af eller rolig nu, du kan alligevel ikke gøre noget ved det.

3. Snut

Hvis ’sinne mæ æ vinne’ ikke beroliger din ven, så kan det være, at han siger: ’hold æ snut,’ som betyder hold din mund (kæft). Det skal dog nævnes, at det kun gælder i denne sætning. Du kan ikke freestyle, som du vil, og sige, at du har bom i snutten.

4. Møtz

I de senere år er diverse former for hovedbeklædning blevet meget moderne, og navnene er mangfoldige: snapbacks, five-panel, flexfit, beanie og baseball cap. Men jeg kan love dig for, at min morfar ville have sagt, at bøllehatten var en underlig ’møtz.’

5. Pusser

”Har du set mine ’pusser?’ er et af de hyppigst brugte vendinger her på listen. På gammeldansk betyder ’pusser’ fødder, mens vi i det sønderjyske kommer ’pusserne’ på fødderne som hjemmesko eller sutsko.

6. Gaf

Mens ordbogen mener, at ’gaf’ er en stor krog til at trække fangne fisk op af vandet, så betyder det imidlertid hul på sønderjysk. Oftest vil det blive brugt i forbindelsen ’ræv gaf’ (røv hul), men der kan også være et ’gaf’ i dit gulv.

7. Knepkach

Det er hverken en høvl eller et harveinstrument. Det er noget så simpelt som en småkage opkaldt efter den lyd, den siger, når den knækker.

8. Fissemand

I forlængelse af måske uheldige konnotationer, så placerer du en ’fissemand’ af neg i haven eller på marken. Ikke for at tiltrække, men for at holde fugle fra bær, frugter og korn.

9. Mutte

Du kysser din kærester og ’mutter’ din mormor. Generelt forbinder sønderjyder et mut med platoniske forhold, men for at forvirre bruges det nogle gange synonymt.

10. Klokken

I Sønderjylland går vi ikke så meget op i tiden. Til gengæld elsker vi ’klokken’, og vi spørg dagligt, hvad er ’klokken’, og hvad ’klok’ vi skal mødes.

Her kan du se Kolonien på DR fremme den sønderjyske dialekt:

LÆS OGSÅ: 11 geniale jyske vendinger alle burde bruge

LÆS OGSÅ: 230 ting man burde gøre noget mere

LÆS OGSÅ: Expresso og 18 andre sproglige misforståelser der giver os kvalme

Se, hvad vi ellers skriver om: Dialekter og Guide