Jesper Boysen begynder sine arbejdsdage på kontoret i Glostrup med at gennemgå salgsrapporter.
Egentlig ville han hellere gå rundt ude i varehuset og tale med kunderne og overbevise dem om, hvilken vaskemaskine de har brug for. Han synes, skrivebordet er et dødkedeligt sted at opholde sig, men han er god til tal, så der er ingen vej uden om salgsrapporterne.
”Det er en skarp nødvendighed at være god til tal, hvis man skal nå til min position,” siger Jesper Boysen, der som administrerende direktør i elektronikkæden Power ikke nøjes med at læse, hvor meget hans egne butikker sælger, men også følger nøje med i konkurrenternes tal. Flere gange om dagen.
Annonse
Indtil for fire år siden var han konkurrenten. Igennem 15 år sad han som administrerende direktør i Elgiganten, der i den samme periode gik fra at have en enkelt butik til at have mere end 30 adresser over hele Danmark og flere til med datterselskabet Electroworld i centraleuropæiske lande som Ungarn og Tjekkiet.
”Det var en fantastisk rejse. Men da vi blev den ubestridte nummer 1 i Danmark, blev det kedeligt for mig. Der er masser af mennesker, der er gode til at vedligeholde. Men jeg er god til at bygge op, og det er en langt sjældnere kompetence. Jeg havde en alder, hvor jeg havde lyst til at gøre noget nyt,” siger Jesper Boysen, der i 2013 blev kontaktet af folk fra Expert-kæden, der planlagde at starte en ny elektronikgigant op.
Det blev Power, der åbnede sin første danske butik i Glostrup i 2015. I dag ligger Power 10 steder i Danmark, snart 11, fortæller Jesper Boysen, der har knap 800 ansatte under sig, og som bevidst har lagt Power-butikkerne så tæt på Elgigantens butikker som muligt.
”I Herlev åbnede vi lige over for Elgiganten. Der kan kunderne gå frem og tilbage og vurdere vareudvalget og betjeningen. Det er det bedste, vi kan gøre for at vise, hvad vi kan.”
Er der noget underligt i at skulle konkurrere med Elgiganten?
”Hvis du tænker på, at jeg har været ansat dér tidligere, så, nej! Fjorten dage efter jeg forlod Elgiganten, kunne jeg sidde med en af deres tilbudsaviser, uden at det vakte følelser. Jeg savnede selvfølgelig mine gamle kolleger. Der er masser, der stadig arbejder der, som jeg savner i dag. Men der var også en hel del af de mennesker, jeg havde arbejdet med, der ønskede at følge med. Jeg besluttede, at jeg ikke selv ville ringe og lokke dem. Jeg var indstillet på at bygge et helt nyt team. Men mange af dem ville åbenbart gerne være dér, hvor jeg var, det er jeg både glad for og stolt over. Det er mennesker, jeg holder virkelig meget af,” siger Jesper Boysen og fortæller, at 16-17 personer fra butikkerne og hovedkontoret i Danmark fulgte med ham over til Power, hvor flere af dem fik mulighed for at blive medinvestorer i kæden, hvis altovervejende hovedaktionærer er to nordmænd.
Annonse
Men selv om mange fulgte dig, må du have brudt med andre. Er der slet ingen kølighed, når du møder folk, der blev i Elgiganten, som i dag er dine konkurrenter?
”Det kommer an på hvem. Jo højere op i lagene, du kommer, desto koldere er der. Nogle synes jo, at det er illoyalt, at man springer over til en konkurrent. Men jeg synes ikke, man kan kalde det illoyalt at have været 28 år et sted og så vælge at gøre noget nyt,” siger Jesper Boysen, der var ansat i hvidevarekæden Køkkenland i 13 år, indtil den blev overtaget af Elgiganten.
Et eksempel fra en lidt anden branche: Michael Laudrup blev også bebrejdet, at han skiftede til Real Madrid, selv om han havde givet alt til Barcelona …
”Det er jo følelserne, der taler. Jeg er mere pragmatisk. Da jeg tog beslutningen, tænkte jeg: ”Jeg har gjort det, jeg kan.”
50-årige Jesper Boysen har beskæftiget sig med detailhandel hele sit arbejdsliv. Efter 9. klasse kom han som i lære i det lokale supermarked i Solrød Center og blev uddannet kommis i dagligvarer.
Broren, der havde taget samme uddannelse hos en købmand i Vallensbæk, fik mulighed for at overtage læremesterens forretning og spurgte Jesper, om ikke de skulle være kompagnoner.
”Så jeg blev selvstændig købmand i en alder af 18. Jeg har gemt avisartiklerne fra Billed-Bladet og Berlingske Tidende, hvor vi to unge drenge står med vores ølkasser på ladcyklen.”
Annonse
Efter halvandet år blev de to brødre imidlertid trætte af at arbejde sammen, og Jesper Boysen solgte sin andel til broren. Så begyndte han som sælger i Køkkenland i Ballerup Centret.
”Jeg blev sgu glad for at sælge vaskemaskiner. Jeg lå vågen om natten, når jeg vidste, at der ville komme en ny model fra Gram med et flot håndtag.”
Det var nu ikke kun elektronikken og designet, der interesserede Jesper Boysen, men også kunderne.
”Du får en masse at vide om folk, når du sælger hårde hvidevarer. Hvor mange børn de har, om de spiller fodbold, hvilken mad de laver, og hvordan de bor. Vi solgte ikke bare varerne, om aftenen kørte vi også ofte ud og leverede og monterede dem. Jeg fik virkelig snakket med mange i løbet af en dag.”
Først arbejdede han sig op til butikschef i Ballerup. Siden hen arbejdede han i den stilling i både Lyngby, Ishøj og Holbæk. I Ishøj blev han for alvor klar over, at han var god til at sælge, da hans butik omsætningsmæssigt boksede langt over sin vægtklasse.
”Der lærte jeg for alvor at lytte og være respektfuld over for kunden. Der var virkelig mange kulturer repræsenteret derude. Jeg har solgt vaskemaskiner til klanformænd, der pludselig kom med folk, der var rejst helt fra Amager, fordi de havde anbefalet mig og mente, jeg var god at handle med. Der var også en tyrkisk kunde, der arbejdede på et lakserøgeri, han var så glad for os, at han af og til kom med en røget lakseside til os i butikken for at vise sin respekt. Så købte vi et flute og stod i baglokalet og guffede den. Det er jo fantastisk med den slags kunder.”
På en måde er Jesper Boysen så meget købmand, at han føler, han kunne have endt med at sælge hvad som helst. Men han er alligevel glad for, at han i dag handler med elektronik.
”Det, der vækker dig om morgenen, om det er din telefon eller et ur – det er os. Når du vasker dit tøj og laver din mad, når du tørrer hår, ser tv, sender mail – det er os. Det er lidt betagende, elektronik er så stor en del af menneskers hverdag, at det næsten er en nødvendighed.”
Spørgsmålet er, om elektronik er så nødvendigt, at der er plads til to elektronikgiganter, både Power og Elgiganten, i Danmark. Det mener Jesper Boysen, at der er:
”Markedsanalysen lige nu siger, at der er plads til to aktører. Det er bukket i neon. Vi omsatte for en milliard i Powers første driftsår. I år passerer vi to milliarder i omsætning. Det er udtryk for, at der er plads til mere end en i markedet. Men det er svært at sige, hvem der bliver nummer 1.”
Konkurrencen med Elgiganten kører selvsagt på priserne. Power gennemtrawler konstant nettet for de laveste priser hos konkurrenterne, og butikkerne er indrettet med digitale prisskilte, så Power hele tiden kan rette til efter udviklingen. Priserne på skiltene skifter op til otte gange om dagen, fortæller Jesper Boysen:
”Så behøver kunderne ikke at gå på Pricerunner, det har vi allerede gjort for dem.”
Men selv om Power gerne vil være de billigste, så skal selve butiksoplevelsen ikke virke sådan, fortæller Jesper Boysen.
”For fem år siden skulle indretningen i en elektronikbutik minde om et supermarked, med lange gange, lysstofrør, et kæmpe udvalg og gule tilbudsskilte. Da vi lavede Power, besluttede vi at lave butikker med et mindre vareudvalg, og vi har malet lofterne sorte og forsøgt at skabe et mere intimt miljø. Vi bruger venlige orange farver. Der er mere kærlighed i det, om du vil.”
Men den her orange farve, den er ikke ligefrem udsalgsgul, men stadigvæk meget iøjnefaldende. Lidt advarselsagtig. Udtrykker det ikke stadig væk discount?
”Vi ønsker jo ikke at virke eksklusive. Vi ønsker, at det skal være venligt. Og det er også derfor, vi har fyldt vores butikker med stegepander, vaskepulvere, strygebrædder, gummimadkasser, droner, kaffe og chokolade. Alle den slags varer, der ikke forventes af en elektronikbutik. Det skal give lyst til at shoppe. Det skal give en oplevelse af, at du hele tiden møder noget spændende, som du ikke var klar over, du ledte efter.”
En anden ting, der er spændende, er Powers skæbne. Ifølge Jesper Boysen går det ”hamrende godt” nu, men ingen kender som bekendt fremtiden. Målsætningen for Power er, at virksomheden skal omsætte for 5,6 milliarder i 2020 – og give overskud.
”Power tjener jo ikke penge i dag. Hvis vi skal nå op på den omsætning, kræver det, at vi får nogle flere varehuse. Men det er også en balance. Vi skal ikke have så mange varehuse, at vi ikke kan nå at rette ind, hvis pludselig markedet ændrer sig. Hvis pludselig folk lever hele deres liv derhjemme og køber alting over nettet. Men det tror jeg ikke sker. Vores hidtidige udvikling fortæller mig, at folk gerne vil have fysiske butikker,” siger Jesper Boysen, der ikke slap igennem skiftet til Power helt uden søvnløse nætter.
Nætter, der gik med at spekulere på, om Powers koncept nu også ville være bæredygtigt. For når man satser på at blive en gigant inden for fem år, kræver det nogle gedigne udlæg. Power har for eksempel underskrevet ti-årige lejekontrakter på deres varehuse.
”Hvis lejen koster 3 eller fire millioner om året, så kan du selv gange op, hvor mange penge, du har bundet op i den tiårige periode. Og så er der måske varer for 15 millioner i hvert enkelt varehus,” siger Jesper Boysen.
”Så når ejerne er mennesker, man kender, så synes jeg, det er ansvarligt at ligge vågen om natten og sige: ”Jeg håber, vi har ret. For hvis ikke vi har det, så taber de saftsuseme mange penge.”
