Lasse Rahbek laver dokumentarfilm i Arktis: "Forfrysninger er den største fare for mig, når jeg er afsted"
Det er ikke altid let at lave dokumentarserier i minus 30 grader med forfrysninger i fingrene og et frossent kamera, der løber tør for batteri. Alligevel er det de arbejdsforhold, Lasse Rahbek vælger til igen og igen, når han tager til Arktis og kører afsted med Siriuspatruljen. For når man først én gang har betrådt den arktiske sne, ser man sig ikke tilbage.
Det skete tilfældigt, at jeg endte i Arktis. Da jeg startede som tilrettelægger, lavede jeg tunge, socialrealistiske dokumentarer om voldtægtsofre og folk på overførselsindkomst. På et tidspunkt blev jeg spurgt, om jeg ville være fotograf og tilrettelægger på en ekspedition til Nordøstgrønland, hvor sårede krigsveteraner og folk fra Siriuspatruljen skulle gå 400 kilometer med pulk og på ski.
Jeg havde ingen forudsætninger for det – jeg har aldrig været på lange ture eller sovet i telt i mere end et par dage – men jeg har en grundlæggende filosofi om, at hvis jeg er bange for noget, så skal jeg gøre det. Jeg takkede ja. Og siden har jeg i mit arbejde lavet rigtig mange ting fra rigtig kolde steder.
I de seneste år har jeg kørt på slæde sammen med Siriuspatruljen til en stor dokumentarserie, jeg laver til Danmarks Radio. Der findes ikke en lignende specialpatrulje noget andet sted i verden, og der er mange fotografer og journalister, der gerne vil med derop. Men så vidt jeg ved, er det meget få, der får lov – og jeg tror ikke, at der er nogen, der har fået lov til at køre så meget med, som jeg har.
Jeg tror, det er, fordi jeg har vundet Siriuspatruljens tillid. Siden det første program, jeg lavede med dem, har jeg bevist, at jeg kan klare mig selv, og at jeg træffer rigtige valg i pressede situationer. De er en lille flok mænd, der deler noget meget unikt, og de værner meget om det.
