Første trailer til ’The Batman’ på gaden

Matt Reeves’ udgave ser mere dyster ud end nogensinde.

Første trailer til ’The Batman’ på gaden
Offentliggjort

En runde mere med flagermusen? Efter at have set den nye trailer til gud-ved-hvilken omgang af Batman-franchisen, bliver svaret imidlertid et rungende: ”Jo tak”.

Med Robert Pattinson, der er kendt fra Twillight-filmene, i hovedrollen som den dunkle Bruce Wayne alias Batman, har superhelten fået et ekstra nøk op ad den dystre skala. Og filmen får efter sigende hele seks skurke.

På rollelisten står blandt mange andre Zoë Kravitz som ’Catwoman’, Jeffrey Wright som ’Commissioner Gordon’, Paul Dano som ’The Riddler’ og Collin Farrel som ’The Penguin’.

Matt Reeves, der sidder med instruktørhatten, får æren af at videreføre franchisen, der ikke bliver en forlængelse af tidligere Batman-film.

Mens plottet stadig er uvist, tyder alt på, at den nye udgave af The Batman tager afsæt i de tidlige år af en endnu uprøvet flagermus. Det samme gælder for filmens skurke, der i traileren bærer præg af at være rå og uetablerede. Korruption i Gothams politistyrke ser ud til at være kernen i filmen.

Premieredato er sat til 1. oktober 2021.

Easter eggs

Der svirrer mage rygter om filmens egentlige plot, hvilke skurke der er med, og hvilke gamle historier filmen læner sig op ad. Nedenfor kan du se et breakdown af traileren, der forklarer lidt om de 'easter eggs' der er at finde i traileren, og hvad de afslører om handlingen.

Se, hvad vi ellers skriver om: Film, Tegneserier og Hollywood