”Folk tror, at Gilli gør dit, og Gilli gør dat. De skulle bare vide. Gilli? Han skifter ble, laver mad og gør rent derhjemme”
Sidste år var Gilli landets mest populære musiker. Det var han også året før det. Og året før det. Men du ser ham ikke. Hverken på gaden eller i dit fjernsyn. Du har hørt hans musik hænge insisterende i luften, hver gang den danske ungdom byder op til dans, men den menneskesky popstjerne bag har gemt sig på solkysten, i ly for presse og fans. Efter års tavshed stiller Gilli nu døren på klem. Magnus Kraft er rejst sydpå for at møde rapperen, der brød ud i sang. Og fik alle til at synge med.
Køb vores juli-nummer med Gilli på forsiden her.
PLUDSELIG GÅR TO PIGER i stå midt på den befolkede plads. De kigger på hinanden, åben mund og polypper. De er på sydeuropæisk studietur med deres efterskole, måske deres folkeskoleklasse, og midt på gaden står en nydelig mand i sine slut-20’ere, solbrun og i joggingsætsuniform. Pigerne står kun en meter fra ham, de vil kunne dufte hans søde parfume, hvis vinden blæser den rigtige vej, men de siger ikke et ord. De kigger på ham, så på hinanden, så på ham igen. ”Ser vi det samme?” spørger deres tekop-øjne.
Det ligner Gilli, det er Gilli. Hvis ikke de to piger har hørt hans musik i flyet på vej hertil, har de drukket vodka-danskvand til det weekenden forinden. Og nu står han foran dem i et fremmed land og kigger ned i sin telefon. Pigerne er for høflige til at forstyrre ham, men samtidig for teenagebefippede til at opføre sig anstændigt.
”Det sker en gang imellem,” siger Gilli og trækker på skuldrene, da pigerne fnisende har fået krabbet sig længere ned ad gaden uden på noget tidspunkt at tage øjnene fra manden, som kunne han hvert øjeblik finde på at gå op i røg.
