Den 20. juli sidste år kom Peter-Henrik til verden på Hvidovre Hospital. En lille, lækker skabning på 55 cm og 3800 gram. I sine første dage blev lille ’PH’ begavet, som man jo gør: Han fik en flagstang fra moderens barndom, og en drikkekop fra da farfar var dreng. Han fik ’Nusseaben’, der hurtigt blev den faste sovemakker.
Og så fik han vinylplader. Med kunstnere som Junius Meyvant, Leon Bridges og det svenske heavy metal-band Ghost.
I alt købte PH’s far ca. 20 udgivelser fra ugerne omkring fødslen til sin nyfødte søn. Som en musikelskers alternativ til de traditionelle avisudklip fra selve fødselsdagen, men også som et økonomisk rygstød til sønnike.
Annonse
”Jeg har primært købt plader, der enten er first press (1. oplag, red.) eller limited (plader udgivet i et begrænset oplag, red.). Det skulle gerne gøre pladerne salgbare, når PH bliver stor. Jeg håber, at de bliver så meget værd, at han kan købe en masse ny musik for pengene – eller noget helt andet, hvis han vil,” fortæller PH’s far, Jonas Hjorth.
PH’s musikalske børneopsparing kan sagtens trække flere renter på pladehylden i huset på Amagerbro end i banken. For salget af vinylplader er eksploderet, og med øget efterspørgsel følger prisstigninger – både på nyt og brugt.
I den hyggeligt indrettede pladebutik RecordPusher i hjertet af Odense møder vi Bo Ellegaard og Michael Sørensen. Bo ejer butikken og har været i musikbranchen i mere end 30 år. Michael er RecordPushers ’hangaround’ – og i øvrigt manden bag velbesøgte musikquizzer på blandt andet Tinderbox og Heartland.
Siden åbningen i 2014 har de fået flere og flere kunder, og Bo og Michael ved – bogstavelig talt - at vinylplader kan være en god forretning.
”Jeg siger tit til mine kunder, at det er ligesom at købe en aktie. Altså prøv at tage Radiohead. De udgav for nyligt en 7”-single (Burn The Witch, red.), der kun udkom i 2000 eksemplarer. Dem havde jeg fem af i butikken, som jeg solgte for 90 kroner pr. stk,” siger Bo Ellegaard og fortsætter:
”De kunder, der købte den, kunne have lagt den på Discogs (hjemmeside med køb og salg af vinylplader, red.) for 750 kroner i samme øjeblik, som de gik ud af døren. Prøv du at finde en aktie, der er steget med flere hundrede procent i løbet af en time eller en dag.
Annonse
Selvfølgelig er det et ekstremt eksempel, men prøv nu at tage ’Stripped’ med Rolling Stones, der står dér på hylden. Den er også lavet i et lille oplag og udgår i løbet af en måned. Den vil også stige i værdi. Det kan være, at den stiger med et par hundrede kroner. Det kan også være, at den ryger helt op og rammer 4-5000 kroner. Det er aldrig til at vide.”
Bo Ellegaard (tv) og Michael Sørensen
Men det er svært at spå – især om fremtiden. Sådan er det på aktiemarkedet, og sådan er det også med vinylplader, hvor markedet bestemt heller ikke altid reagerer som forventet.
”Der var en periode, hvor mange købte LOC-plader, fordi de blev lavet i et meget lille oplag og var nummereret og med autograf og ditten og datten, og så tænkte alle, at de ville stige, men det er overhovedet ikke sket. Men jeg har da også købt plader bare for at have dem stående i håbet om, at de bliver penge værd en dag. Jeg har for eksempel Faith No Mores guld-vinyl stående derhjemme. Jeg har aldrig hørt den,” siger Michael Sørensen.
Til sammen har Bo og Michael over 50 års erfaring med musik og med køb og salg af plader. Den erfaring er den primære årsag til, at der står et plus på deres bundlinje. Præcis som med aktier et det naturligvis muligt for en blind høne at finde et korn, men den erfarne, velorienterede høne med det skarpe syn finder alligevel de fleste og de mest velsmagende.
Annonse
”Mange tror, at alt det sorte er guld. Det er det ikke. Du skal glemme alt om, at vinylpladerne kan være en hurtig vej til store penge. Sådan er det ikke,” siger Bo Ellegaard og fortsætter:
”Du kan have et identisk produkt, der bare er trykt i et andet land eller har et andet matrix-nummer i deadwax’en, og så kan der være en prisforskel fra 100 kroner og op til 3000 kroner. Bare på sådan nogle bittesmå detaljer. Så du skal starte et sted og så stille og roligt lære hen ad vejen – også i forhold til, hvad der kan sælges, og hvad der slet ikke kan. Og der er hajer overalt efterhånden. I starten kunne man være alene som haj og støvsuge markedet i Langeskov for plader. Dér kunne du gøre scoop. Det kan du ikke længere.”
”Ja, det tager tid, og du skal være opsøgende,” tilføjer Michael Sørensen. ”Der var et marked i Allesø, og dér fandt jeg Nirvanas ’Nevermind’ til en tier. Men før det havde jeg jo været på hundredevis af markeder, hvor jeg ikke fandt noget.”
Bo Ellegaard følger op:
”Når der har været noget i Go’Aften Danmark med en eller anden, der har en Elvis-plade, der er 6.000 kroner værd, ringer alle folk dagen efter, og siger ’Hey, jeg har den dér Elvis-plade. Vil du give 8.000 kroner for den?’
Men rolig nu, højst sandsynligt er det et billigt tysk genoptryk, som jeg allerede sælger for en femmer her i butikken.”
I huset på Amagerbro har PH’s vinylplader fået en plads sammen med faderens noget større samling. Der står de – som en investering – og venter på, at lille PH bliver stor. Måske trækker de store renter. Måske gør de ikke. Men en børneopsparing er det under alle omstændigheder – en kulturel én af slagsen, som farmand Jonas kalder det.
”En del af mig håber da, at PH aldrig sælger pladerne. Han er fra et hjem med pladespiller, og jeg tænker, at det bliver sjovt og nostalgisk for ham at lytte til plader fra hans første leveår. Den musik, han er blevet ammet til og har sovet til. Så er pengene mindre vigtige.”
