Rapperens manddomsprøve: Erik tog til LA for at afprøve talentet i moderlandet

De havde været ude at spise nogle ribs og slentrede bare rundt i gaderne, da de pludselig så dem.

Det var aftenen inden, Erik B. Jacobsen skulle flyve hjem, og han var ude for at tage afsked med sin rapcoach og ven Drew Morisey, en fyr han havde hængt en del ud med i løbet af de seneste måneder, som han havde brugt på at promovere sin musik i Los Angeles.

Mens de med fyldte maver gik ned ad Hollywood Boulevard, så de tre store fyre, der stod omkring en højtaler og freestylede over et trap-beat.

”Det lød rigtig sygt, det var vi simpelthen nødt til at tjekke ud,” fortæller Erik B. Jacobsen, der sidste år sprang ud med melodisk engelsksproget rap over solbeskinnede soulbeats med kunstnernavnet Erik, efter at han i flere år havde rappet på dansk under aliasset Julaw.

Han følte, at et ophold i Los Angeles var en naturlig følge af hans musikalske udvikling. Ikke bare som en pilgrimsrejse til musikmekkaet, men også som en prøve på, om han selv kunne gøre sig gældende i USA. Om han kunne sætte Aarhus på verdenskortet.

De stod og lyttede lidt til de tre rappere, der kaldte sig The Grammy Boys og kom fra Chicago. Deres stemmer flød ud og ind af hinanden. Det trak i Erik. Han havde lyst til at tage mikrofonen og se, om han kunne præstere et tight flow. Selv om han det ikke lige var det, han havde forberedt sig på, da han gik ud af døren tidligere på aftenen.

Under sit ophold havde Erik besøg af sin søster, der også laver musik under kunstnernavnet Fjer.

Da Erik flyttede fra Aarhus til Los Angeles tre måneder tidligere, havde han ikke andet med at sælge sig selv på end sit flow, sin udadvendte personlighed og et medley af sin endnu ikke udgivede ep ’No Boundaries’.

Han begyndte systematisk at skabe sig kontakter i musikbranchen. Fik konktakt til Drew Morisey, der under navnet How to Rap driver det største coachingagentur for rappere, der søger hjælp til at overvinde deres skriveblokader, forbedre deres flow eller styrke deres selvtillid.

Coachingen er verdensomspændende og foregår over nettet, men Erik og Drew mødtes også i fritiden. En aften tog Drew Erik med over til en ven for at se en Lakers-kamp på tv. Erik spillede sin musik for vennen, der havde arbejdet på produktionsholdet til filmen ’Barbershop – The Next Cut’ med blandt andet Ice Cube og Nicki Minaj på rollelisten. Vennen var vild med det.

”Det var en lussing fra virkeligheden, der fortalte mig, at det godt kunne føre til noget, det, jeg havde gang i,” siger Erik.

Han brugte sine formiddage på at gå til forretningsbrunches, hvor han og masser af andre håbefulde musikere fik lejlighed til at speeddate pladebrancherepræsentanter og præsentere sig selv og deres musik.

Men man skal være vedholdende, når man bare er en i mængden af unge musikere med lige så store drømme og måske endnu mere tjek på deres selvpromovering, og man ikke engang har en færdig plade at kunne stikke folk som visitkort.

Det fandt Erik for eksempel ud af, da han en formiddag efter halvanden måneds tid var til foredrag med Ron Spaulding, tidligere mangeårig salgschef for major label-selskabet Universal Music. Spaulding fortalte blandt andet om, hvordan man maksimerer salget af meteorhittende stjerner som Taylor Swift.

Bagefter kunne man præsentere sig for foredragsholderen, og Erik rakte ham et par høretelefoner i god kvalitet, så han kunne høre hans medley af numre fra debut-ep’en.

”I like it,” sagde Spaulding.

“But do you have any numbers?”

Erik var godt klar over, at spørgsmålet var, om han tilfældigvis skulle have hundredetusindvis af følgere på sociale medier. Så han svarede bare, at han ikke havde noget i den skala, som pladeselskabsmanden velsagtens håbede på, og tog imod det visitkort, som Spaulding rakte ham.

”Det var hårdt. Det satte på spidsen, at selv om en eller anden pladeselskabsfyr personligt godt kan lide dit nummer, så skal de kunne se et helt klart forretningspotentiale i dig, inden de kaster penge efter dig. Der tænker de mere på investering end på god lyd.”

Erik med pladebranchefolkene Ron Spaulding og Tess Taylor.

I det hele taget var det en lidt svær periode at holde humøret oppe og udadvendtheden ved lige. Erik boede i kvarteret Little El Salvador, og det var hyggeligt nok at gå til bageren om morgenen og bruge det spanske, som han havde studeret på universitetet i Aarhus.

Men generelt var hans blok ikke verdens gemytligste sted. Nabobygningen var en såkaldt Section 8-bygning, en etageejendom, hvor staten betaler udlejeren en betydelig del af huslejen for at skaffe nogle af samfundets fattigste tag over hovedet.

Folk sov i gyden, der var masser af banderelateret graffiti, nogle hjemløse havde slået deres telte op. En del af beboerne var narkomaner, der ikke genkendte Erik et par timer efter, at han havde givet dem en almisse. Ofte var han på grænsen til at føle sig utryg.

”Der var dage, de dårlige dage, hvor jeg havde meget mere lyst til at være hjemme i Aarhus. Der var tidspunkter, hvor jeg forsvandt ind i ’House of Cards’ og levede for det skæve tidspunkt på døgnet, hvor jeg kunne fange min daværende kæreste på Skype.”

Det var en tiltrængt smuttur, da rapperen Substantial inviterede ham med på road trip til San Francisco. De to kendte ikke hinanden på forhånd. Kontakten kom i stand via rapperne fra Georgia-trioen CunninLynguists, der gæsteoptræder på Eriks nummer ’Progress’.

På den seks timers køretur fra Los Angeles blev Erik venner med Substantial, der er mest kendt for at have samarbejdet med den japanske producer Nujabes om en plade, der lå på top 10 i Japan.

”Det var meget inspirerende at høre historier fra en kunstner, der har kørt sit eget rap game i 15 år,” siger Erik.

Erik og Substantial.

På det tidspunkt var hans ep, ’No Boundaries’, endelig udkommet, og det betød, at han kunne uddele visitkort med downloadkoder til interesserede, som han mødte på sin vej.

Det gjorde han en aften i den sydlige periferi af Los Angeles, hvor det lykkedes ham at trykke hænder med et af sine store idoler. På en natklub i bydelen Long Beach opsøgte han nemlig Chali2na, en af rapperne fra gruppen Jurassic 5, der var førende inden for melodisk, old school-inspireret hiphop i slutningen af 90’erne og begyndelsen af 00’erne.

Chali2na skulle give en intimkoncert på en lille natklub, og inden koncerten sad rap-veteranen og spiste med et lille selskab. Erik bed al nervøsitet i sig, præsenterede sig og rakte ham et sæt høretelefoner. Da Erik tændte for sit medley, begyndte Chali2na at bevæge baghovedet rytmisk frem og tilbage med en koncentreret, sammenbidt mine.

”Det var helt surrealistisk at se hans ansigtsudtryk. Der vidste jeg, at jeg havde ramt rigtigt.”

Erik og Chali2na.

De to aftalte at holde kontakt, og, hvem ved, måske kunne der komme en fremtidig gæsteoptræden i stand på Eriks næste plade.

Erik var ikke længere i tvivl om, at hans talent stod mål med moderlandet. Det var sådan han havde det, da han stod på Hollywood Boulevard, aftenen inden han skulle på flyet hjemad. Da chancen bød sig, og The Grammy Boys holdt en pause, bad han om mikrofonen.

Han ville rappe nummeret ’Appetite’. Teksten sad på rygraden, og Erik leverede den med tungen lige i munden, selv om han var ved at blive hylet ud af den af politiet, der samtidig foretog en anholdelse af to pushere, få meter derfra.

Drew Morisey, hans coach filmede undervejs. Da Erik var igennem nummeret, hørte han applausen fra de mennesker, der var stimlet sammen.

”Det var så live, så real, som det overhovedet kan blive. Men det slog mig, at jeg var helt rolig. Jeg var kommet dertil, at jeg følte mig hjemme i LA. Jeg vidste, at min tekst var dope,” husker Erik, der samme aften uploadede videoen til Facebook. Næste dag var den blevet set 30.000 gange. Nu havde han nogle tal at føre sig frem på.

”Fuck Yeah,”tænkte han.

------------------

I dag er Erik hjemme i Danmark, hvor han arbejder på sin karriere. Der skal spilles nogle shows, hvis den skal være selvunderstøttende. Han har bookinger i Danmark og arbejder på at få koncerter op at stå i Sverige og Tyskland.

Og så vedligeholder han sine kontakter i USA, hvor han blandt andet arbejder på at få Chali2na og Substantial til at samarbejde med ham om numre. Det vil lyde godt på pladen, se godt ud på visitkortet og gøre det nemmere for ham at lave aftaler om fremtidige koncerter i USA, den eneste måde, han kan skaffe sig et arbejdsvisum. For Erik føler ikke, at han er færdig med moderlandet.

”Vi skal holde op med at tænke i begrænsninger. Det er hele filosofien bag min udgivelse. Det her er helt klart kun begyndelsen.”

LÆS OGSÅ: Donald Trump: "Hvis jeg bliver præsident, vækker jeg den amerikanske drøm til live igen"

LÆS OGSÅ: Ingen kigger negativt på dig i Los Angeles

LÆS OGSÅ: Da Nicki Minaj sendte en sort limousine, droppede Jonas sin fridag