John Mogensen-trailer

Se trailer: Rasmus Bjerg er John Mogensen i nyt dansk drama

Den danske skuespiller ser ud til at være den rette til rollen.

John Mogensen-trailer
Offentliggjort

John Mogensens navn afspiller nok et refræn eller to i de fleste danskeres øre.

Kunstnerens, stemme, kreativitet og karisma trængte ud til alle samfundslag. Kombineret med hans pludselige død, et alt for stort alkoholindtag og et røgtonet tidsbillede fra før selvhjælp og cafe latte kom til landet, har man et oplagt materiale til et filmdrama.

Den har Ole Bornedal nu lavet. Filmen, der har premiere i biograferne til marts, er med Rasmus Bjerg i hovedrollen. Og at dømme efter filmens trailer er Bjerg perfekt castet, ikke bare på grund af sin fysik, men også på grund af sin latente melankoli. I rollen som hans kone, Ruth, ses Helle Fagralid, og desuden medvirker kendte navne som Peter Mygind, Flemming Enevold, Laus Høybye og Lars Ranthe.

Filmen har, som John Mogensen-biografien, der udkom for et par år siden, fået den oplagte titel: 'Så længe jeg lever'.

Få en forsmag på den her:

LÆS OGSÅ: Rasmus Bjerg: "Fyrre og fed er jeg, men jeg håber sgu ikke jeg er færdig"