Da 35-årige Mehdi Avaz skulle finansiere sin første spillefilm, vendte han burgere i en foodtruck for bare at kunne betale sin husleje. Han kontaktede private fonde, firmaer, foreninger. Alle han kunne komme i tanke om. Men selvom venner og familie spyttede lidt i kassen, var der stadig langt til de to millioner, brødrene Mehdi Avaz og Milad Avaz havde budgetteret med.
Filmen, han kæmpede for, hedder ’Mens vi lever’ og er i dag blevet en realitet. Det er et drama om fire mennesker, hvis historie bliver flettet sammen efter en tragisk ulykke. På rollelisten er kendte navne som Nicolas Bro, Sebastian Jessen og Charlotte Munck, og den får premiere sidst i oktober. Men inden Mehdi Avaz og hans bror Milad Avaz kom så langt, har der været et langt og slidsomt arbejde med at få den finansieret – uden om de sædvanlige støtteordninger.
”For os er det vigtigt, at lave en film som er ansvarlig over for investorer og skattekroner. Det er lige meget, hvor du får pengene fra. Jeg synes, at det er sjovt, at lave en film til et bestemt beløb, lave en god forretning ud af det og producere på en klog måde. Det er også det, de gør i USA,” fortæller Mehdi Avaz og fortsætter:
”At lave film i USA er meget mere en forretning end at lave film i Danmark, fordi de slet ikke har kulturpenge på samme måde. ’Mens vi lever’ har kostet to millioner kroner, fra vi startede, til den er ude i biograferne. Det er uhørt i dansk film.”
Siden 2014 har Mehdi Avaz boet i Los Angeles. Han startede med at lave musikvideoer for rige familier med talentfulde børn og kom efterhånden til at arbejde som instruktørassistent for den danske producer og instruktør Adam Wulff.
Da broderen Milad droppede sit ’white-collar’-job for at udleve drømmen som manuskriptfatter, stiftede de iransk-danske brødre et fælles firma under navnet ’Rocket Road Pictures’.
I år vendte de tilbage til Danmark for at producere filmen ’Mens vi lever’. Det Mehdi kalder en multi-plot-fortælling om et trafikuheld i Helsinge, som ramte ned i hans gymnasieklasse.
For fire år siden, inden Mehdi rejste til Los Angeles for at udleve instruktørdrømmen, mødte han finansmanden Kim Mikkelsen på en ferie i Alanya.
En tilfældig dag tre år senere snakkede Kim og Mehdi i telefon sammen. Kim var på vej til lufthavnen, men han kunne høre på Mehdi, at der var noget galt. På det tidspunkt havde Mehdi skaffet én million, men han var stadig kun halvejs, og det fortalte han.
”Ti minutter efter ringede Kim tilbage for at spørge om mit kontonummer, og så overførte han 700.000 kroner fra lufthavnen,” siger Mehdi Avaz.
Og finansieringen fortsatte ad alternative kanaler. En dag Kim mødtes med fodboldspilleren Simon Kjær, fortalte han, at han lige havde investeret i Mehdis film. Simon Kjær var interesseret, så sammen mødtes de med Mehdi, hvor det blev aftalt, at Sevilla-spilleren ville investere 250.000 kroner med en ven.
”Kim sagde, at det var fordi, de troede på mig,” forklarer Mehdi Avaz.
Han fortsatte dog ufortrødent med at banke på døre, og langsomt begyndte det at rykke på sig.
Ud over enkeltpersonerne har Gribskov kommune, hvor filmen foregår, også støttet med 200.000 kroner, og ’Rådet for Sikker Trafik’ gik med til at give 500.000 kroner, da filmen blandt andet handler om alkoholpåvirket kørsel.
Størstedelen af danske film bliver ellers finansieret via produktionsstøtte fra ’Det Danske Filminstitut (DFI)’. Derfor kører diskussionen også jævnligt, om det kan passe, at danske skattekroner skal dække store procentdele af produktionsomkostningerne på film, ingen ser. Et eksempel kunne være Ali Abbasis film ’Shelley’ fra 2016. DFI støttede lavbudget-filmen med 2,1 millioner kroner, som svarer til 93 procent af produktionsomkostningerne. I spillefilmens første år solgtes der 162 biografbilletter, og siden premieren er der i alt solgt 448 billetter - i hele landet.
Modargumentet har ofte lydt, at der simpelthen ikke er penge i danske film, og at produktionsstøtten er en nødvendighed, hvis vi overhovedet skal have dem.
Men Mehdi og Milad har en anderledes tilgang til finansiering, end man er vant til i Danmark. De skriver på deres hjemmeside, at de arbejder ud fra en business-first-strategi, som for dem betyder, at de vil producere høj kvalitet med produktionsmetoderne fra lavbudget-film.
Avaz-brødrene er ikke imod DFI’s produktionsstøtte, de vil da også søge den til kommende produktioner. Men man skal ikke lade sig begrænse af den. Mehdi kender instruktører, der fortæller ham, at de har tredive projekter, som DFI har sagt nej til, liggende i skuffen, som de aldrig kommer videre med.
”Det vil aldrig ske i vores firma, at vi stopper et projekt, fordi DFI siger nej. Vi har en god forretningssans, så vi skal nok skaffe pengene andre veje fra. Der er aldrig nogen, der skal stoppe mine drømme, om det så bliver med DFI, Det Danske Bagerlaug eller Det Danske Taxanævns støtte. Jeg tror, at det er forskellen mellem andre selskaber og vores,” siger Mehdi.
’Mens vi lever’ har premiere i biografer landet over 26. oktober. Brødrene er netop i gang med en tv-serie med arbejdstitlen ’Grow’, og en spillefilm, som kommer til at hedde ’Far’. Begge får premiere i efteråret 2018.
LÆS OGSÅ: Ny serie med danske Nikolaj Lie-Kaas kan blive afløseren for Game of Thrones
LÆS OGSÅ: 4 nye serier der kan dulme abstinenserne efter Game of Thrones
LÆS OGSÅ: 19 ikoniske tv-serier du skal se
