Verdens bedst betalte skuespiller Mark Wahlberg: "Jeg elsker ganske enkelt bare helte"

Der er sket noget med Mark Wahlberg. De seneste ti år har det været svært at opdrive en film med den amerikanske skuespiller, hvor han ikke er så heltemodig, at man nærmest tror, det er løgn.

Før i tiden stod den på noget mere komplekse film som fx pornobranchemesterværket ’Boogie Nights’ (1997), hvor Wahlberg med indviklet naivitet spiller en ung mand med et ordentligt lem. Man kunne også pege på soldaterdramaet ’Three Kings’ (1999), hvor skuespilleren agerer en Golfkrigsofficer, der planlægger at stjæle guld fra det hærgede Mellemøsten.

Og man må bestemt heller ikke glemme NFL-dramaet ’Invincible’ fra 2006, hvor Wahlberg giver sig god tid til at opbygge rollen som en bartender, der beviser, at det aldrig er for sent af få en professionel sportskarriere.

Men det var også i 2006, at helterollen for alvor overtog Mark Wahlberg. I Oscar-vinderen ’The Departed’ er han den noble politimand imod alle de korrupte skurke, og lige siden har han haft kommerciel succes som den hengivne bokser i ’The Fighter’ (2010), den ærværdige soldat bag fjendens linjer i ’Lone Survivor’ (2014) og den ultimative redningsaktionsmand på en brændende olieboreplatform i ’Deepwater Horizon’ (2016).

I premiereaktuelle ’All the Money in the World’ er Mark Wahlberg igen godhjertet, denne gang som en tidligere CIA-agent og rådgiver, der vil hjælpe en mor, hvis søn er blevet taget som gidsel. Pludselig befinder han sig i en position, hvor han er morens sidste håb og den eneste mand, der kan og vil forhandle hendes dreng fri.

Hvad sker der egentlig for rollevalgene, Mark Wahlberg?

”Jeg elsker ganske enkelt bare helte. De besidder noget, som meget få mennesker til hverdag lægger mærke til,” siger Mark Wahlberg på en telefonlinje fra USA.”

Men der er sket et tydeligt skred i dine rollevalg, for du spiller nærmest altid filmens altoverskyggende helt, når vi ser dig på det store lærred i disse år…

”Jeg har spillet rigtig mange helteroller, ja, og de har nok ikke været lige komplekse alle sammen, men historierne har simpelthen tiltalt mig. Jeg synes, det er vigtigt, at man viser folk, der indløser billet til to timers biografunderholdning, at helte faktisk findes. Når jeg har valgt at takke ja til rollerne, har det været fordi, jeg har villet spille et almindeligt menneske, der træder i karakter i en presset situation. Det er en vigtig historie at fortælle.”

Men er der ikke en fare for, at heltene kommer til at mangle kompleksitet, når deres historie skal presses ned i en to-timers-skabelon?

”Jo. En helt er svær at definere, men hvis man ikke kan identificere sig med ham, er han ikke en rigtig helt. Jeg siger ikke, at man skal springe ud fra en brændende olieboreplatform eller være fanget bag fjendens linjer i Afghanistan for at blive en helt, men jeg vil gerne kunne bringe noget videre til publikum, hvor de tænker, at lige præcis det ville de også gøre i en presset situation. Skuespil handler om at tage folk med på en rejse, som de måske ellers aldrig nogensindevil komme på.”

De to film du refererer til her – ’Deepwater Hori-zon’ og ’Lone Survivor’ – er begge baseret på virkelige hændelser. Det samme er ’All the Money in the World’, der udspringer af historien om en gidseltagning af barnebarnet til en af 1970’ernes rigeste mænd, J. Paul Getty. Skal et drama være baseret på virkelige hændelser, for at helten er interessant?

”Det hjælper i hvert fald! I mere end 10 år har jeg spillet ’den ordentlige mand’, men denne gang er jeg en rådgiver, der har arbejdet tæt sammen med Warren Getty og som uden tvivl har været forblændet af hans rigdom. Jeg tror, mange ville have det på samme måde, hvis de mødte verdens rigeste mand. Måske er man ikke stolt af at sige det højt. Det afgørende er så, om man kan løsrive sig fra fascinationen. Det skal rigtige helte selvfølgelig kunne, og derfor ender min rolle med at interessere sig mere for Gettys barnebarn, end rigmanden selv gør. Da en nødsituation opstår, må nogen træde i karakter, og pludselig stiller min rolle sig frem i forreste række.”

På hvilken måde er denne mand anderledes end dine tidligere helte?

”Det ligger mere til en bokser eller til en soldat at opføre sig heltemodigt. Ikke til en rådgiver, der lever bag nedrullede gardiner, men jeg håber, at jeg med rollen viser, at alle kan være helte, hvis de tør træde i karakter. Heltehistorier har det ofte med at være noget andet, end de giver sig ud for at være. Nemlig en fortælling om, at modet findes i stort set alle mennesker, der kommer ud i pressede situationer.”

Nutidens logik siger, at man ikke skal forhandle med kidnappere eller give dem penge. Det har der været utallige eksempler på med både terrorister og pirater i de senere år. Er din rådgiver, der indtræder i en forhandlerrolle, mere heltemodig end Getty, som nægter at bruge penge på barnebarnets løsladelse?

”Set i det perspektiv er det svært at pege på en egentlig helt i filmen. Men hør engang, der findes masser af helte i verden, og de er som regel hårdtarbejdende mennesker, der må træffe instinktive beslutninger, som så viser sig at være både rigtige og gode. Man kan ikke læse et fag i skolen eller tage en kandidatgrad i heltegerninger, men jeg tror, at man skal leve et relativt normalt liv for at kunne blive heltemodig. En helt sætter sig selv til side eller kæmper for at holde sammen på noget, der er menneskeligt. Familie eller lov og orden.”

Skal vi for al fremtid tænke på dig som en helteskuespiller, eller har du mod på andre roller også?

”Jeg vil faktisk gerne snart spille skurk. I ’All the Money in the World’ spiller jeg med et moralsk kompas og træffer rationelle beslutninger. Derfor bliver min næste film helt sikkert også en, hvor jeg nærmest er blottet for moral. En rolle, hvor man ikke kan få greb om mig, men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan redde nogen.”

’All the Money in the World’ har premiere 25. januar.

LÆS OGSÅ: Action Bronson skal være med i Martin Scorseses nye mafiafilm

LÆS OGSÅ: 6 streaming-sager, der er hurtige at se

LÆS OGSÅ: Podcast om dårlige film optræder for fulde huse: ”Danske anmeldere har brug for et los i røven”