Wæstetisk publicisme: Derfor skal du se 'The French Dispatch'

Indrømmet med det samme: Wes Andersons nye film ’The French Dispatch’ handler om livet på en redaktion og appellerer af samme grund direkte til Euromans bankende, publicistiske hjerte.

Ifølge kultinstruktøren selv er filmen et kærlighedsbrev til journalistikken. Plottet handler om det fiktive, amerikanske ugemagasin ’The French Dispatch’ (som tydeligt er inspireret af The New Yorker), der har sin redaktion i den fiktive franske by Ennui-sur-Blasé et sted nede i det 20. århundrede.

Selve filmen er bygget op omkring en af magasinudgivelsernes indhold, hvor fire af artiklerne udfoldes som små enkeltstående historier: en rejseguide, en politisk reportage, en kunstfortælling og en madhistorie.

Wes Andersons elegante humor skinner igennem i replikkerne, og hver en scene er nøjagtig så gennemført, som man efterhånden forventer det. Æstetisk er filmen en fryd for øjet, fyldt med hans symmetriske, detaljerige og smukke billeder. Anderson serverer et væld af raffinerede filmgreb, og selv rulleteksterne bliver et kunstværk i sig selv.