Luksus i luften

140.000 kroner: Sådan føles det at rejse på første klasse til Dubai

Populær amerikaner har gjort det for dig, så du ikke behøver.

casey neistat 21.000 dollar seat
Offentliggjort

Nogle gange er livet bare lidt mere storladent end andre.

Og for Casey Neistat udvikler et af livets mere normale øjeblikke sig pludselig til et af de helt store, da han på inden flyveturen fra New York til Dubai bliver opgraderet fra business til første klasse.

"Det er lige så stort som, da mine børn kom til verden," siger amerikaneren med så meget stenansigt bag solbrillerne, at man er grundigt i tvivl, om han mener det. Og sådan er hans stil hele vejen igennem.

Den altid solbrilleklædte newyorker, der har millioner af seere på sine vlogs, altså filmede klip fra sit liv, beslutter sig for at videodokumentere oplevelsen af den 13 timer lange luksustur.

Og han påstår, at han ikke er blevet inviteret af flyselskabet, Emirates, eller på anden måde modtager betaling for at filme, hvordan det er at lade sig transportere på det niveau.

Men hvordan er det så?

Vi kan sige så meget som, at en privat kabine med alle dens knapper og funktioner er et paradis for pilfingre. Og at hovedpersonen får sit livs første brusebad i marchhøjde. Detaljerne kan du selv se i filmen herunder.

LÆS OGSÅ: 7 erfarne skiløbere: Her får du de fedste skiferier

LÆS OGSÅ: Missé Beqiri: ”Weekendture i vild luksus bliver rent blær. Det bryder jeg mig ikke om”

LÆS OGSÅ: Sådan er livet i Yachtbranchen: Det er det bedste og det værste job i verden