Det er som om, der går konkurrence i dårlige idéer på Roskilde Festival, og det er måske allertydeligst i de lejre, som folk bruger måneder og tusindvis af kroner på at skabe. Vi har besøgt nogle af de camps, der stikker ud fra mængden for at høre, hvordan en dårlig idé blev til en fantastisk camp.
Camp Fløde:
Christopher Ilfeldt, 26 år, studerer kommunikation.
Annonse
”Vi kører med en 80-20-målsætning. 80 procent af al den musik vi hører, skal man kunne synge med på. I går holdt vi en kæmpe fest, hvor 250 mennesker stod og skrålede med. Der er så meget dårlig dak-musik på Roskilde, så det er vildt fedt at kunne samle så mange om nogle sjælere. Vi hører meget R. Kelly og Enrique Iglesias, som virkelig er vores helt. Hans nummer ’Hero’ er nationalsangen her i lejren. I går gik vores anlæg ned midt i festen, men alle sang bare videre, og der var flere, som græd blandt publikum. Det er fløde!”
”Vi er ikke fløde til hverdag, men lige på Roskilde er vi fløde-mennesker. Det er ikke på den der ulækre måde, vi prøver bare at være ordentlige mennesker. Vi går heller ikke over for rødt her. Det gør flødefyre ikke. Det gør vi til gengæld, når vi er hjemme.”
”Hver morgen er der nogle i lejren, der har ansvaret for en dum morgendrink. I dag har vi drukket noget, der hedder ’lille fugl falder om’, som jeg ikke helt ved, hvad er. I går var det white russian og dagen før noget melonjuice. Det er med til at fløde os op.”
Camp Amerika:
Sebastian Dinesen, 27 år, studerer medicin.
”Navnet stammer fra vores håndboldtræner i Korsør. Hver gang han syntes, vi lavede noget lort, sagde han: 'Hallo Amerika! Nu må I kraftedeme komme i gang!' Det blev en ting, vi sagde, og så blev det til Camp Amerika. Første gang vi officielt var Camp Amerika var i 2012.”
Annonse
”Vi drikker rigtig meget Fisk af en eller anden grund. Når sådan én bliver åbnet, smider vi proppen væk, og så stopper man ikke med at drikke, før den er tømt. Der er også et optagelsesritual for alle nye i campen. Vi sætter en kasse øl foran de nye, som skal sidde i et futtog på jorden. Så tager den første en tår og sender den bagud. Sådan fortsætter det, indtil kassen er tom.”
”Vi holder altid en kæmpe flip-cup turnering, og så er der selvfølgelig en masse beerpong. Det skal jo passe til temaet. Traditionen tro støtter vi altid de amerikanske kunstnere og har blandt andet hørt Eminem. Derudover skal den amerikanske nationalmelodi spilles tre gange om dagen.”
Camp Døk i Morten:
Rasmus Dyhr, 25 år, studerer HA-it på CBS og Eric Nilsson, 26 år, elektriker.
Rasmus: ”Jeg tror ikke, at vi er en særlig kendt camp, men folk bruger os som pejlemærke, fordi vi har så mange flag. Der er mange, der fortæller, at de i deres kæmpe brandert kun har kunnet finde hjem på grund af os. Det synes jeg da er hyggeligt.”
”Det startede i 2016, hvor jeg satte en studiecamp op med nogle venner fra CBS, og så så jeg bare en stiv svensker med langt hår og et Ghanaflag på ryggen, der sagde: 'Øhhhh, må vi bo her?' Selvfølgelig måtte de det, der skulle bare være plads til os. Vi slog vores pavilloner sammen, og siden er det bare blevet til et skørt venskab.”
Eric: ”Jeg er elektriker, svensker, hippie og alt muligt. Jeg bor i en camp med en masse CBS’ere. Vi har jo ikke særlig meget til fælles udover Roskilde. Jeg boede i Camp Morten, inden vi slog os sammen, og derfor blev det til Camp Døk i Morten.”
Annonse
”Igennem mit firma har jeg købt for over 1.000 kroner gaffatape - og det er altså uden moms. Jeg vil gerne bygge en vindmølle en af dagene. Jeg er jo elektriker, så jeg har sørget for, at vi har 230 volt i teltet. Folk har normalt et bilbatteri eller 10-12 volt til et anlæg. Vi har et par store lastbilbatterier, der vejer 60 kilo stykket.”
Camp Hægñæt:
Peter ’Træhøvleñ’ Tofte, 31 år, bygningsingeniør.
”'Æ' er et af de bogstaver, der bliver brugt for lidt i det danske sprog. Den her camp har været en hyldest til 'Æ' siden 2005. Temaet er tysk camping. Vi kan godt lide Deutschland, både når de er gode til fodbold eller alt muligt andet. De kan mange ting. Vores musikanlæg er en tysk madamme, der hedder Gerda, som høvler derudaf på sit 11. år. Første gang hun var med, var hun et af de største anlæg, nu er hun sikkert et af de mindste.”
”Det vigtigste ritual er vores morgenmøde. Engang var vi 60 mennesker, så der skulle koordineres en del. Men folk er blevet gamle, og nogle har fået børn. Nu består det mest i at høvle en helvedes masse pilsnere og vodka og pis og lort.”
”Vi har taget en projektor med, så vi kan projekterer en Rage Against The Machine-koncert, kampen mellem Danmark-Sovjet fra 1985 eller lykkehjulet fra 1992. Der er mange muligheder. De sidste par år har vi gjort det på en to meter høj og tre meter bred skærm. I gamle dage var den meget større, og så sad der 100 mennesker og så Lykkehjulet klokken 03.00 om natten.”
Leopard Camp:
Lior Life, 27 år, blogger og skuespiller.
”Det her startede for 12 år siden. Hvert år holder vi jubilæum på Rom og Cigar-bar, når festivalpladsen åbner. Vi fejrer, at vi har været her så længe. Det fedeste ved Roskilde er ikke at være sammen med fremmede. Det fedeste er at være sammen med sine venner og møde fremmede.”
”Vi laver ikke andet end at stå på hænder, lave akrobatik eller akro-yoga og bare hygge os med hinanden. Vi har ikke nogen ritualer eller store events som mange andre, vi går bare efter at have det for fedt med hinanden og de folk, der kommer forbi. Det eneste, vi altid har, er leopard og en sodastream til at lave drinks.”
Camp Kartoffeltryk:
Nanna Brøns, 30 år, læge.
”Det er syvende år at Camp Kartoffeltryk er med, og derfor er der kommet en hel del traditioner. Søndag starter med Tour de Telt, hvor alle har lavet en leg og en drink, og så tager man rundt og besøger hinanden. I mandags var der tårnvandring, hvor vi blev malet med bodypaint og dansede fra tårn til tårn."
”Tirsdag havde vi rosé og Fernet Branca-fest, hvor temaet i år var spacecruise. Der var 99 liter rosé, 20 flasker Fernet og en papfigur af Tom Cruise i fuld størrelse.”
”Vores sidste arrangement er torsdag, hvor vi holder vores Savage Garden-dødshavefest. Der er så mange ting i det her, jeg ikke kan forklare, men den holder vi hvert år.”
Camp Danemark:
Adam Femerling, 29 år, læge.
”Vi står for en masse arrangementer, der skal bringe folk sammen på tværs af hele Roskilde. I dag holder vi Klub 100, hvor man drikker en slurk hvert minut. Vi har tidligere afholdt snapsefrokost, og så viser vi EM-finalen 1992 hvert år på en storskærm. Det er lige spændende hvert år, og det er kun på grund af EM ’92, at den her camp eksisterer.”