00’er-stilen er tilbage – desværre
Æstetikkens skrækårti ringer. Gør dine omgivelser en tjeneste og lad være med at tage den.
Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix I 2008 afholdte Ed Hardy modeshow foran Øksnehallen, hvor alskens a, b og c-kendisser betrådte catwalken. På billedet (fra venstre mod højre) ses blandt andre Casper Christensen, Yepha, Dennis Knudsen, Pelle Hvenegaard, Mascha Vang, Allan Nielsen og Peter Graulund.
Moden går i ring. Årtierne genbesøges. Der er intet nyt under solen dér. Alligevel havde jeg håbet, at vi kunne være sprunget over de rædselsfulde 00’ere, der utvivlsomt har været de værste 10 år for tøjets ry og rygte. Men noget tyder på, at de er tilbage i modebilledet – og for fuld styrke.
Født i 1995 er jeg selv et barn af 00’erne. Det var her, de første, formative teenageår blev levet, og det var her, jeg første gang begyndte at tænke over, hvad jeg iklædte mig. Selvom jeg siden da har forsøgt at fortrænge dem, står stilen fra dengang stadigvæk lysende klart for mig: G-Star Raw-jeans nede i sokkerne, en hættetrøje domineret af et grimt print på maven og bandana om halsen – western style.
På globalt plan var 00’ernes første syv år præget af højkonjunktur, og det afspejlede sig i tøjet, hvor der var logomani for alle pengene, ligesom rhinsten ikke var en sjældenhed. Folk gik i ramme alvor rundt i tøj fra brands som von Dutch, Björkvin, Panuu, og lad mig minde om Ed Hardys famøse modeshow foran Øksnehallen, hvor folk som Casper Christensen, Pelle Hvenegaard og Mascha Vang betrådte catwalken til stor mediebevågenhed. Den ultimative 00’er-cocktail.
Rent æstetisk var finanskrisen aldeles tiltrængt. Folk droppede det flamboyante for at hellige sig det underspillede i nogle år, og siden skyllede en bølge af streetwear og outdoor-gear ind over os. Nu virker vi dog til at være tilbage ved nul(lerne) igen.
Min kollega Magnus Kraft skrev for nylig en klumme om sin kærlighed til CD’en, mens Mashable og The New York Times sidste efterår kunne berette, hvordan høretelefoner med ledninger har udkonkurreret de trådløse af slagsen og blevet et modestatement blandt it-girls.
Men hvor der er noget nostalgisk charme over disse fænomener, er det anderledes, når det kommer til 00’ernes mode.
Jovist har cardiganen og V-halsen fået nogle velfortjente comebacks efter at have været set ned på i en årrække, men hvem har savnet Evisus ’baggy fit denim’, som de i januar kunne offentliggøre, at de relancerer efter mere end 10 år ude af produktion?
Lavtaljede jeans synes også at vinde indpas igen, og man kan nu købe bootcut-denim på luksusmodesider som Ssense og Mr. Porter. Til modeugen kunne vores udsendte ikke gå to meter uden at støde ind i et par bamsestøvler, Moon Boots eller trucker-kasket. Snart bliver Conversen vel også skiftet ud med Kawasaki-skoen, og Female Body Inspector-T-shirten, du købte på et marked i Bangkok, hentet ned fra loftet og støvet af.
Simon Wick, der er chefdesigner hos et af landets mest fremadstormende tøjbrands, (di)vision, pegede også på ankomsten af 00’ernes æstetik, da vi talte med ham tidligere i år:
“90’erne har haft en renæssance i lang tid, og jeg tror, at vi rykker os op i 00’erne nu. Derfor kommer vi til at se meget mere tøj, som vi engang syntes var lidt plat: hættetrøjer i fjollede farver, lavtaljede jeans og overdele, hvor man også viser lidt hud.”
Moden går i ring, men hvor havde jeg dog håbet, at 00’erne var undtagelsen, der bekræftede reglen. Snart danser vi alle til Remady P&R’s ’No Superstar’ igen.