00’er-stilen er tilbage – desværre
Æstetikkens skrækårti ringer. Gør dine omgivelser en tjeneste og lad være med at tage den.
Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix I 2008 afholdte Ed Hardy modeshow foran Øksnehallen, hvor alskens a, b og c-kendisser betrådte catwalken. På billedet (fra venstre mod højre) ses blandt andre Casper Christensen, Yepha, Dennis Knudsen, Pelle Hvenegaard, Mascha Vang, Allan Nielsen og Peter Graulund.
Moden går i ring. Årtierne genbesøges. Der er intet nyt under solen dér. Alligevel havde jeg håbet, at vi kunne være sprunget over de rædselsfulde 00’ere, der utvivlsomt har været de værste 10 år for tøjets ry og rygte. Men noget tyder på, at de er tilbage i modebilledet – og for fuld styrke.
Født i 1995 er jeg selv et barn af 00’erne. Det var her, de første, formative teenageår blev levet, og det var her, jeg første gang begyndte at tænke over, hvad jeg iklædte mig. Selvom jeg siden da har forsøgt at fortrænge dem, står stilen fra dengang stadigvæk lysende klart for mig: G-Star Raw-jeans nede i sokkerne, en hættetrøje domineret af et grimt print på maven og bandana om halsen – western style.
På globalt plan var 00’ernes første syv år præget af højkonjunktur, og det afspejlede sig i tøjet, hvor der var logomani for alle pengene, ligesom rhinsten ikke var en sjældenhed. Folk gik i ramme alvor rundt i tøj fra brands som von Dutch, Björkvin, Panuu, og lad mig minde om Ed Hardys famøse modeshow foran Øksnehallen, hvor folk som Casper Christensen, Pelle Hvenegaard og Mascha Vang betrådte catwalken til stor mediebevågenhed. Den ultimative 00’er-cocktail.
Rent æstetisk var finanskrisen aldeles tiltrængt. Folk droppede det flamboyante for at hellige sig det underspillede i nogle år, og siden skyllede en bølge af streetwear og outdoor-gear ind over os. Nu virker vi dog til at være tilbage ved nul(lerne) igen.
