Tirsdag måtte det anerkendte danske tøjmærke Bruuns Bazaar indgive en konkursbegæring. Det oplyste selskabet i en pressemeddelelse, hvori de tilskrev en mislykkedes genopretning skylden.
Store multinationale highstreet-kæder som H&M, COS og Zara presser den danske modebranche, der ikke har samme kapital og produktionsmuligheder i ryggen.
”Jeg tror, at Bruuns Bazaar løb ind i den udfordring, som mange danske modebrands står med, nemlig at forbrugerne i højere grad køber hos highstreet-kæderne og de dyre luksusmærker,” siger modeekspert og kulturjournalist hos DR K, Chris Pedersen.
Dansk mode har ellers oplevet en stor international succes i flere år. Blandt andet fordi de danske mærker traditionelt set har ligget i et midtersegment prismæssigt. Derved har de været med til at lukke et eftersprugt hul i branchen på tøj, der ligner de internationale modehuses, men som økonomisk ligger langt under.
Men efter at kvaliteten hos kæder som COS, Zara og H&M samtidig de seneste år er steget voldsomt, udfordrer de for alvor danskerne på konkurrencedygtigheden.
”For 10 år siden var der ingen, der talte om, at man kunne købe kvalitet hos Zara eller H&M. Men i dag er situationen bare en anden. Og hvorfor betale 500 kroner for en hvid T-shirt, hvis du kan få en, som ligner både i udseende og kvalitet til 50 kroner?” lyder det fra Chris Pedersen.
Også presset af Acne og Tiger
Ifølge Chris Pedersen er det ikke kun de store og billigere kæder, der har skabt stor konkurrence for Bruuns Bazaar. Det gælder også mærker som Acne Studios, Tiger of Sweden og Fillipa K, der står for den skandinaviske og enkle stil, og er mærker, der har skabt et meget stærkt brand, som når ud til manges bevidsthed.
"Der er mange brands på markedet, som står for den samme stil som Bruuns Bazaar. Og vi må blot konstatere, at der i tiden er mærker, der har formået at skabe et større publikum både herhjemme og i udlandet, end Bruuns Bazar har," siger Chris Pedersen.
Han vil ikke erklære krise i dansk mode, da der stadig er masser af virksomheder, som gør det rigtig godt. Men han stiller spørgsmålstegn ved, hvordan danske virksomheder med begrænset kapital fremadrettet fortsat skal kunne konkurrere mod de stærke, internationale modstandere.
Store armbevægelser
Bruuns Bazaar har siden midten af 90’erne været en væsentlig spiller i den danske modenbranche. Da brødrene Theis og Bjørn Bruun åbnede deres første butik i Kronprinsessegade, var armbevægelserne større, end man var vant til i dansk mode. De turde kigge ud over landegrænserne og var med til at sætte Danmark på det internationale landkort.
”Bruuns Bazaar lavede store modeshows, som man ikke havde set tidligere, og de lavede flotte kampagner med kendte topmodeller. De var med til at skabe kulturen med modeuger på et internationalt niveau, som vi i dag forbinder med dansk mode,” siger Chris Pedersen.
Det konkursramte mærke var sammen med Day Birger Mikkelsen og Munthe Plus Simonsen en del af dansk modes store opblomstring i 90’erne, som kom efter nogle år, hvor branchen ikke gjorde meget væsen af sig.
År i modvind
Konkursbegæringen kommer efter flere års økonomisk modgang for Bruuns Bazaar, der var i gang med at genoprette selskabet rent økonomisk - men forhandlingerne med deres bankforbindelser mislykkedes.
Dermed måtte de tirsdag smide håndklædet i ringet halvvejs igennem genopretningen, som ville kræve øget investering i markedsføring og salgsudvikling.
”Bruuns Bazaar efterlader et hul i vores alles selvforståelse. De har været en del af spidsen i så mange år, og selvfølgelig er det enormt trist at en væsentlig del af branchen må lukke,” mener Chris Pedersen.
I 2009 redede Bruun Bazaar modehuset Baum og Pferdgarten fra en faretruende konkurs ved at opkøbe brandet, der i dag stadig er en del af selskabet Scandinavien Designes Gruppen, der også ejede Bruuns Bazaar og ligeledes Six Ames. Begge mærker fortsætter uændret.
LÆS OGSÅ: Muf10 er dansk modes nye gadedreng: "Om tre år regner jeg med at være den bedste"
LÆS OGSÅ: Derfor er svensk mode stærkest i Skandinavien
LÆS OGSÅ: "Se nu, køb nu"-modellen vinder frem i modebranchen
