For kunstner Jack Kabangu er det visuelle drivkraften i alt, hvad han foretager sig. Han har været interesseret i æstetiske udtryk, så længe han kan huske, men det var først i starttyverne, at han fandt ud af, at det var den kunstmaleriet, der interesserede ham mest.
Noget af det, som Jack Kabangu bruger allermest tid på, inden han starter på et værk, er idéudvikling.
”Jeg bruger enormt mange kræfter på at finde ud af, hvordan jeg kan ramme et stærkt udtryk. Det vigtigste for mig er, at værket er stærkt nok til at stå for sig selv,” siger Jack Kabangu.
Udover kunst er Jack Kabangu også interesseret i mode. Som han selv beskriver det, tager han aldrig tøj på uden at gøre sig nogle overvejelser om, hvad han ifører sig. Siden han har været helt lille, har hiphoppen været hans største inspirationskilde, og rapmusikken skinner også igennem i hans klædeskab i lejligheden på Vesterbro.
”Jeg er stilmæssigt inspireret af nogle af de største rappere i verden. Da jeg var mindre var Lil Wayne mit helt store idol, men i forhold til mit tøj har Kanye West og Tyler, the Creator været nogle af dem, der har været med til at definere min tøjstil.”
I vores nye videoserie ’Garderobesnak’ kan du komme med ind i Jacks garderobe og se, hvilke tre items, der har en særlig betydning for ham: