Nike React er sneaker-gigantens modsvar på Boost

Nu kommer Nikes konkurrent til Boost

Få nyt skum under fødderne.

Nike React er sneaker-gigantens modsvar på Boost
Offentliggjort

Adidas har de seneste år markeret sig stærkt på sneakermarkedet. Lige fra fx Yeezy til Boost-serien. Hvilket har gjort, at de har taget markedsandele fra de andre på markedet. Men nu tager en anden gigant, Nike, kampen op og lancerer, hvad, der kun kan beskrives som en direkte konkurrent til Boost.

Den nye sko hedder Nike React (måske med en henvisning til, at den er en reaktion på Boosts succes?), og den kommer i to farver. Overdelen er en Flyknit ‘sok', der gør løbeskoen tætsiddende og støttende.

Ifølge Nike selv er skummet under den markant blødere end EVA-baserede skum, hvilket gør, at asfalt føles blødere og nemmere at løbe over. Men det betyder også at sålen skal være tykkere og højere, hvilket gør, at den kan virke en smule overdimensioneret. Skummen er altså bredere end selve skoen rundt om hælen.

Den er lavet som one-piece, og der er altså ingen lim eller cement, der holder den sammen.

Skoen er på gaden 22. februar. Og dermed indledes et interessant slag i sneakers-krigen.

LÆS OGSÅ: Nike relancerer 20-års jubilar

LÆS OGSÅ: 29 fede sneakers fra modeugen i Milano

LÆS OGSÅ: Adidas har printet årets mest højteknologiske sko