Adidas Futurecraft 4D

Velkommen til fremtiden: Adidas har printet årets mest højteknologiske sko

Formålet er løbeglæde, men designet er også vellykket.

Adidas Futurecraft 4D
Offentliggjort

Futurecraft 4D hedder Adidas’ nye løbesko.

Navnet dækker over, at skoens mellemsål er fremstillet ved en form for 3D-print, men ikke den traditionelle teknik, der er både tidskrævende, dyr og vanskelig at anvende i stor målestok. Derimod har Adidas gjort brug af teknologien, der har fået navnet Digital Light Synthesis, og som går over vores forstand, men som benytter digitalt lys, ilt og programmerbare væsker!

Den lille film her sætter heldigvis lidt West World-agtige billeder på fremstillingen:

Det er firmaet Carbon, der har hjulpet Adidas med den fysiske side af fremstillingen, mens sportstøjfabrikanten har blandet 17 års indsamlede løberdata i cocktailen. Resultatet er angivelig en meget slidstærk, fleksibel og komfortabel sål, der kender til hver en bevægelse, som en løber kan finde på at lave.

Sålen har fået et kniplingsmønster, der giver den et udpræget futuristisk look, der komplementerer Futurecraftens finmaskede overdel. Designet er så vellykket, at vi gætter på, at skoen får lige så meget eksponering hos livsstilsegmentet som hos løberne.

Futurecraft 4D kan købes fra 18. januar hos butikker, der fører underlinjen Adidas Consortium.

LÆS OGSÅ: De her herremode-trends fortsætter i 2018

LÆS OGSÅ: Sneaker-bibel kårer årets 10 bedste: Norse og Wood Wood er i blandt

LÆS OGSÅ: Von Dutch-kasketten vender frygteligt tilbage