Adidas x Carbon Futurecraft 4D

Se den nye Adidas Futurecraft 4D sneaker med en sål lavet af lys og oxygen

Når 3D ikke er nok.

Adidas x Carbon Futurecraft 4D
Offentliggjort

Det er ikke længe siden, Adidas gav os den 3D-printede sneaker. Men allerede nu er de klar til at bevæge sig ind i den næste dimension med Futurecraft 4D udviklet i samarbejde med den amerikanske teknologivirksomhed Carbon.

Skoen kommer med verdens første sål lavet ved hjælp af lys og oxygen med teknologien Digital Light Synthesis, som er udviklet af Carbon. Processen anvender lysprojektion, oxygen og væske, der programmeres til at forme sålen.

Metoden gør det muligt for Adidas at skræddersy skoen til dens bruger, både hvad angår bevægelse, støddæmpning, stabilitet og komfort.

Den første udgave kommer i løbet af april og vil være begrænset til 300 par, der i første omgang distribueres blandt den tyske sneakergigants ’Friends & Family’. Først til efteråret får skoen en bredere udgivelse, hvor den foreløbig er sat til at udkomme i 5.000 eksemplarer.

Se mere til Adidas x Carbon Futurecraft 4D i videoen nedenfor.

LÆS OGSÅ: 17 stærke forårskøb, der er på udsalg lige nu

LÆS OGSÅ: Her er 6 sneakertrends, du ikke kommer uden om denne sommer

LÆS OGSÅ: 12 klassiske sneakers til under 600 kroner

Se, hvad vi ellers skriver om: Adidas, Sneakers og Herremode