Null Stern

Sov under stjernerne i Alperne i en varm seng

Ingen vægge. Intet tag. Kun en dobbeltseng og de schweiziske alper.

Null Stern
Offentliggjort

At sove under stjernerne i de schweiziske alper må være på to-do-listen for enhver adventure-hungrende rejsende. Men hvad hvis du kunne gøre det i en dejlig varm seng i stedet for i en fugtig sovepose?

Det kan du nu hos hotellet Null Stern, der har valgt at fortolke den minimalistiske stil i rendyrket forstand.

Væggene og taget er ikke eksisterende på hotellet, og i stedet står en dobbeltseng og blomstrer midt i det fri omkranset af de schweiziske alper.

Hotellets medstifter Daniel Charbonnier fortæller til Business Insider, at de fjernede væggene, så det kun er oplevelsen, der står tilbage.

Null Stern startede op i juli i år, men de er allerede booket til slutningen af 2017. Men fordi efterspørgslen på den unikke oplevelse hos Null Stern har været så stor, arbejder de nu på at bygge flere ’hotelværelser’ i samme stil i Schweiz.

Se billederne fra Null Stern herunder.

Omkring 2000 meter over havniveau ligger Null Stern blandt de schweiziske alper. En overnatning koster cirka 1400 kroner.

Hotellet har kun en dobbeltseng, et par natborde og lamper. Hvis du skal på toilettet ligger det nærmeste offentlige toilet fem minutter nede ad bjerget.

”Schweiz er hotellet i sig selv,” siger medstifter Daniel Charbonnier.

Roomservicen er dog ikke fjernet, og en personlig butler vil servicere dig.

Han holder til i en hytte tæt på, hvor han klæder om…

… og gør aftensmad og morgenmad klar til dig på sengen.

Og hvis vejret er dårligt, kan du heldigvis aflyse reservationen i sidste øjeblik.