Vi har i løbet af efteråret kørt et forløb med Vallekilde Højskole, og vi bringer i den kommende tid udvalgte artikler fra de studerende.Her er en af dem af Frederik Kej Jønsson.
Bonzini, Leonhart og Garlando er ikke navne, som de fleste ville associere med noget, men for Amalie Bremer er det hverdagssprog i det københavnske bordfodboldmiljø, som hun befinder sig i. Hun har spillet i ti år, vundet VM 15 gange og spiller i dag i den tyske Bundesliga.
Hvordan fandt du ud af at du gerne ville være bordfodboldspiller?
Annonse
"Jeg syntes, det var sjovt at spille, og så spillede jeg, når jeg kunne, i pauserne i folkeskolen og gymnasiet. For ti år siden opdagede jeg så - lidt tilfældigt - at der var en klub, som man kunne spille i. Der kom jeg ned, det var super sjovt, og så er jeg bare blevet hængende."
Lever du af at spille bordfodbold?
”Nej, desværre, det kan man ikke i Danmark. Der er nogle amerikanere, der lever af det, fordi der er rigtigt mange turneringer og nogle fine præmiepenge derovre.
Her er det et supplement til ens normale arbejde. Man kan sagtens tjene et par tusinde kroner på det, hvis du har en god weekend, og det er en fin sidegeschäft at have, men det er mest som en hobby. Vi er nogle stykker her i Danmark, som er rigtigt dygtige, og vi gør det på så højt niveau, som vi nu kan.”
Hvad med World Series – er der ikke gode præmiepenge i det?
Annonse
”Jo, det er selvfølgelig der, hvor der er flest præmiepenge, men der også forskel på, om du spiller i herre eller damerækkerne. Fordi der er færre spillere i damerækkerne, er præmiepengene også lavere. På den måde ville det også være det nemmere, hvis man var en fyr, men sådan er det. Det er også sværere at vinde i manderækken, fordi der er flere spillere, som er dygtige. På den måde går det nok lige op.”
Hvordan foregår det, når du spiller turneringer?
”Vi har en masse regler. Der er 30-40 siders regelsæt for, hvordan du skal give bolden op, hvornår du må skyde osv. Når du står til turneringerne, må du slet ikke sige noget, når bolden er i spil. Der står også typisk nogle dommere, og du skal have sportstøj på. Til turneringerne prøver man at gøre det mere sportsagtigt.
Ens hjerne kører på højtryk, fordi du spiller mod nogen, der er rigtig dygtige, som du har spillet mod før, og jeg skal tænke på, hvad der skete sidst, jeg spillede mod dem, og hvad jeg skal gøre nu Det er et mindgame. På den måde er det lidt som et skakspil.”
Hvordan forbereder du dig på den modstander, du skal møde til en turnering?
”Der er sådan et produktionsselskab, som hedder Kozoom, der streamer kampene - ligesom Twitch gør med computerspil - og så bliver det lagt ind i et kæmpe kartotek, hvor man kan se alle kampene.
Der går jeg tit ind og kigger, hvis der er nogle særlige, jeg skal forberede mig på. Man ved ikke, hvem man skal møde på forhånd – det bliver først trukket ud når man er dernede. Man ved, hvem der er gode, og hvem man højst sandsynligt kommer til at møde. Så kigger man på videoer og ser på, hvad de godt kan lide at vælge, når de er pressede, og når de gør bestemte ting, så betyder det og det.”
Annonse
Hvor udbredt er bordfoldbold rundt om i verdenen?
”Det er ikke særligt udbredt. Det er ikke anset som en sport, men det ved jeg heller ikke, om jeg synes, det burde være. Vi går lige så meget op i det, træner meget som i andre sportsgrene, og vi får da også sved på panden.
Det er hårdt. Man får ondt i hele kroppen, når man står fra klokken ni om morgenen til klokken 12 aftenen, som man gør tre-fire dage i træk til en turnering. Så det er ikke fordi, der ikke er noget fysisk aspekt i det, men sådan udbredelsesmæssigt er det størst i Tyskland.
Der er der rigtigt mange, som spiller og rigtigt mange store turneringer. I USA er der en stor tradition for det. I 70'erne og 80'erne havde de rigtig store turneringer, hvor de spillede om flere hundredetusinde dollars og biler.”
Hvordan tror du fremtiden ser ud for bordfodbold herhjemme?
”Jeg ved det ikke rigtigt. Det er sådan lidt op og ned i forhold til interessen. Jeg kender ikke nogen, som har prøvet at spille bordfodbold og så har sagt: "Ej, jeg har prøvet at spille bordfodbold, og jeg hadede det bare". Det er bare sjovt for de fleste.
På den måde er der helt klart et potentiale i det, men samtidigt vil det også bare være en nichesport, og det tror jeg også bare, vi skal behandle det som. Det er lidt nørdet og lidt specielt.
Det skal kunne kombineres med, at folk kan drikke en øl samtidigt. Hvis man prøver at gøre det alt for sportsagtigt, så mister man noget af det, som mange folk rigtig godt kan lide ved bordfodbold, nemlig det at kunne hygge sig samtidigt.
Selvfølgelig, når du står til DM eller VM, så skal du ikke være æskestiv, og hvis du er det, så kommer du ikke særlig langt. For mig er det vigtigt at huske på, hvorfor der er rigtig mange mennesker, som godt kan lide bordfodbold, og det er, at man kan have det sjovt.
Det er også det, man skal fokusere på, hvis man skal få flere folk til at spille det, tror jeg. I Tyskland er der 50.000, der spiller, så hvis de har mulighed for at få støtte, er det jo bare helt genialt og vi kommer ned til deres turneringer og spiller. Men her i Danmark skal vi holde fast i den der hyggeeffekt ved spillet.”
Tror du ikke, at bordfodbold kan blive mere udbredt ved at gøre folk opmærksomme på, at der findes klubber man kan spille i?
”Jo, helt klart. Der er da klart en udfordring i at få sagt til folk, at hvis du skidegodt kan lide at spille bordfodbold og du spiller hver dag på gymnasiet eller uni, - der er jo helt vildt mange, som står og tæsker løs på bordfodboldbordene til fredagsbarer - så er der en klub.
Vi har selvfølgelig en opgave i at få sagt til folk, vi har den her klub, og der er øl til 10 kroner, og der er musik på anlægget, så kan du bare spille bordfodbold alt det, du vil. Det er svært at få det udbredt, for vi er en lille sport, og vi har ikke nogle ressourcer til at lave reklamer eller noget som helst.
Det er meget mund til mund overlevering af, at der findes det og det sted. ’Hvis du bor i København så tag derhen, hvis du bor i Århus så tag derhen’. Det går sin organiske gang stille og roligt derudaf, fordi vi ikke har mulighed for at udbrede det meget mere.”
