Sådan bliver tennisåret 2022: Triumfer, nye rekorder og desperate håb

Lad os være ærlige: Med sagen om Novak Djokovic har tennissporten ikke fået en ideel start på 2022. Men tennis er andet og mere end én mand, også selvom han er verdens bedste herrespiller.

Og tennis i 2022 kan blive et rigtig spændende år at følge med, også selvom man ikke i forvejen er hardcore tennisfan.

Som opvarmning til tennisåret kommer her tre forudsigelser og et par desperate håb.

Både Djokovic og Nadal vinder en Grand Slam i år – men ingen af dem vinder Australian Open

Lad os bare starte med den største og mest kontroversielle herrespiller i disse år. Novak Djokovic havde et blændende første halvår af 2021 med triumfer ved Australian Open, Roland Garros og Wimbledon. Det gav ham muligheden for at blive den første herrespiller nogensinde til at vinde en ’Golden Slam’, altså de fire Grand Slams og OL i samme sæson. Men yngre kræfter ville det anderledes: Tyske Alexander Zverev vandt OL-guld, og russiske Daniil Medvedev slog Djokovic i tre sæt i US Open-finalen.

Ved årets sæsonfinale – kendt som ATP Nitto Finals – måtte Djokovic se sig slået af Zverev i semifinalen. I finalen mødte tyskeren ikke overraskende Daniil Medvedev, som han slog 6-4, 6-4. Sæsonfinalen, som er rykket fra London til Torino, er prestigefyldt, netop fordi det er de otte spillere, der har skrabet flest ranglistepoint sammen i løbet af året, der kvalificerer sig. Djokovic vandt sine indledende kampe i turneringen usvigeligt sikkert, men trætheden var til at spore, da han nåede til bedre modstandere. Selv verdens bedste herrespiller har brug for at hvile sig efter en tennissæson, der byder på meget få pauser.

Djokovic har ikke ligefrem haft den bedste optakt til Australian Open, der starter 17. januar. Efter at være tilbageholdt ved grænsen, fordi han ikke er vaccineret imod corona, blev han løsladt, hvorefter han igen fik frataget sit visum. Han kan endnu nå at appellere dommen og stille til start. Den forsvarende mester har vundet turneringen hele ni gange – klar rekord – og vinder han i år, tager han samtidig rekorden for flest Grand Slam-singletitler. Med 20 af slagsen står han i øjeblikket lige med Roger Federer og Rafael Nadal.

Federer er langtidsskadet og formentlig først tilbage omkring sin 41-årsfødselsdag – efter Wimbledon. Nadal er tilbage efter en skadespause og corona. Han er ikke i storform, men han har netop vundet en opvarmningsturnering i Melbourne. Med denne seneste titel har han vundet turneringer i 19 forskellige sæsoner og overhaler dermed Federer og Agassi. Med andre ord: Man kan aldrig afskrive Nadal. Mange tennisfans husker nok, hvordan ingen forventede noget af Federer og Nadal i 2017, hvor de startede året med at mødes i en uforglemmelig Australian Open-finale og sammen tog sig af alle årets fire Grand Slam-titler.

Djokovic – som også havde corona i december – virker stadig mentalt træt oven på de missede muligheder fra 2021, og både han og Nadal skal op i gear igen, før de kan vinde en Grand Slam. Det kræver syv sejre på to uger. Man skal præstere på højeste niveau i bedst af fem sæt hver anden dag.

Om nogle måneder, når vi rammer grussæsonen, vil Nadal igen være favorit til at vinde Roland Garros. Tenniseksperter som Patrick McEnroe og Paul Annacone betegner ham som “klar favorit”, hvis han er skadesfri. Det er et stort hvis, men jeg tror, han tager titlen og dermed hævner det overraskende nederlag til Djokovic ved Roland Garros 2021.

Nadal har i sin karriere blot tabt tre kampe i Roland Garros og til gengæld vundet 105. Han ser ud til at være på den anden side af sin fodskade, og Djokovic bliver måske ikke engang lukket ind i Frankrig, hvor Macron for nylig har erklæret, at han vil “irritere uvaccinerede”. Som den seneste tid har vist, ser Djokovic ikke ud til at ville lade sig vaccinere. Men selv hvis han stiller op ved Roland Garros, er Nadal hævntørstig og klar til triumfen.

Det vil gøre Nadal til den herrespiller, der har flest Grand Slam-singletitler. Det kan Djokovic selvfølgelig ikke have siddende på sig, og så er det heldigt for ham, at Federer ikke længere er, hvad han har været. Det gør nemlig Djokovic til den med afstand bedste græsspiller, og Wimbledon er det sikreste bud på en stor titel til serberen i 2022.

Men som de seneste år – og de seneste uger! – har vist, er intet sikkert, når det kommer til Djokovic. Han kan også ende sæsonen uden en eneste Grand Slam – eller med alle fire.

Hvem vinder så Australian Open? Det bringer os videre til næste forudsigelse.

Zverev vinder sin første Grand Slam

’The Big Three’ dominerer stadig al snak om herretennis. Men med en langtidsskadet Roger Federer og en Rafael Nadal, der skal passe mere og mere på skader, er der ikke tale om en synderligt aktiv rivalisering.

Som nævnt vandt tyske Alexander Zverev både OL og sæsonfinalen i 2021. Han har endelig fundet den stabilitet, han så længe har manglet, samtidig med at han har forbedret sin andenserv gevaldigt. For nylig udtalte han kækt, at der nu var ”en ny Big Three”, der består af ham selv, Djokovic og Medvedev. Han har en pointe, i hvert fald på hardcourt.

23-årige Stefanos Tsitsipas fra Grækenland er et år yngre end Zverev og havde ATP-tourens bedste forhånd i anden halvdel af 2021. Men baghånden svigter ham stadig for ofte, og nu døjer han tilmed med efterveerne af en albueskade, som sår tvivl om hans deltagelse i Australian Open. “Let tennis do the talking” var hans svar til Zverevs kommentar om den nye Big Three, som han nok selv gerne vil være en del af, men han halter endnu lidt efter de andre.

Russiske Medvedev er min favorit til at vinde Australian Open. Kombinationen af hans koldblodighed og stamina er vanskelig at hamle op med, og selvtilliden er i top efter US Open-triumfen. Han og Zverev er begge en hypermoderne spillertype, man kan kalde ’The Big Serving Counterpuncher’. Hvor en traditionel counterpuncher er kendt for sikre returneringer med lav fejlmargin, handler det for den moderne udgave om mest mulig margin uden at tage for store chancer. Der ligger masser af data og træning bag, men de to spillere er samtidig velsignet med en højde, der giver dem muligheder for en stor, stor serv. Trods deres ranglede ydre er de sande bæster at spille imod.

Mit bedste bud er, at de hver tager en Grand Slam i år. Medvedev tager Australian Open, mens Zverev nupper US Open.

Comeback til Osaka? Rekordår for Barty?

Kvindetennis har været mere spændende og mere uforudsigeligt end herretennis de sidste par år. Se blot denne baglæns opsummering af de seneste 10 Grand Slam-vindere: Emma Raducanu, Ash Barty, Barbora Krejcikova, Naomi Osaka, Iga Świątek, Naomi Osaka, Sofia Kenin, Bianca Andreescu, Simona Halep, Ash Barty. Otte forskellige spillere. Hos mændene skal vi tælle helt tilbage til 2014 for at komme op på det antal.

Der har været så mange gennembrud hos kvinderne de seneste år, at det kan være vanskeligt at følge med. Efter Serena Williams’ fald fra tinderne var Osaka dominerende på hardcourt i en periode. Hun har siden været grueligt meget igennem og måtte for nylig igen trække sig fra en turnering, da hun følte sig mentalt overbelastet.

Andre trådte til. Hvor kom spillere som canadiske Andreescu, polske Świątek og amerikanske Kenin pludseligt fra? Hvad skete der ved US Open i efteråret, hvor canadieren Leylah Fernandez og briten Emma Raducanu fuldstændig utippede endte i finalen? To teenagere!

Selvom WTA-touren mildest talt har været uforudsigelig de seneste par år, er jeg overbevist om, at Ashleigh Barty fra Australien får et stort 2022.

For de læsere, der måske knap har hørt om 25-årige Barty, er hun én af dem, man virkelig kan glæde sig til at følge. Trofæskabet er allerede imponerende: Hun har vundet Roland Garros i 2019 og Wimbledon i 2021. Allerede som junior vandt hun Wimbledon, men valgte højst overraskende at skifte til cricket, hvor hun fik en fin karriere i et par år, før hun i 2016 gav tennis en chance til. Barty er ikke, som tennisspillere er flest.

Med Vegemite som sponsor på sin kasket er hun til gengæld ærkeaustralsk. Hun er sjov, sympatisk og bundsolid. Og så har hun det klart højeste topniveau på WTA-touren lige nu. Efter sin seneste triumf ved opvarmningsturneringen i Adelaide har hun en statistik på 17-1 imod top 20-spillere det seneste år. Undervejs i Adelaide slog hun bl.a. det polske vidunder Iga Świątek, der vandt turneringen sidste år.

Ash Barty har en stor serv, er taktisk overlegen og elsker at slice. Det kan lyde som en beskrivelse af Federer, men hun er også den spiller på WTA-touren med størst ligheder med maestroen. Og ligesom med Federer er det enormt farligt at lade hende komme til sin forhånd.

I kvindetennis kan vi heldigvis vente det uventede, og vi får flere overraskende gennembrud i 2022. Men Barty har gode muligheder for at vinde op til flere slams.

… Og så lige et par ønsker

Mod slutningen af 2021 forsvandt den kinesiske tennisspiller Peng Shuai. Hun havde fremsat anklager om seksuelle overgreb mod den tidligere vicepremierminister Zhang Gaoli og forsvandt i flere uger. Tennisverdenen begyndte højlydt at undre sig, og der blev ikke mere stille, da der dukkede nogle halvhjertede “beviser” på hendes angivelige velbefindende op. Et screenshot af en email fra Peng Shuai om, at hun var okay – tweetet af det kinesiske statsmedie. En grynet video af Peng Shuai på restaurant – filmet med rystende kamera udefra.

Ingen vestlige medier har fået lov at tale med Peng Shuai. De kvindelige spilleres organisation, WTA, har de seneste år satset massivt på Kina, og det var derfor ekstra stort, da det blev bekendtgjort, at man suspenderede alle WTA-turneringer i Kina på ubestemt tid. Og hvad med ATP, de mandlige spilleres organisation? De har udsendt et kort statement, men planlægger fortsat at spillere videre i Kina.

Peng Shuai lader til at være i live, og WTA lader til at vide, hvor hun er. Men det vides ikke, om hun er fri, tryg og kan udtale sig uden censur. Hvad tør man efterhånden håbe på? For det første, at Peng Shuai er i sikkerhed. Dernæst et ydmygt håb: at de seneste års tilløb til øget samarbejde mellem WTA og ATP udmønter sig i et større og mere modigt samarbejde, som kan skabe en stærkere organisation, der sikrer en bedre og tryggere sport, et bedre produkt til os fans og bedre vilkår for spillerne uden for top-100, som har vanskeligt ved at få det hele til at løbe rundt.

Mit andet håb er mindre alvorligt, men lige så desperat. Serena Williams og Roger Federer er født med blot halvanden måneds mellemrum. De er 40 år, og meget tyder på, at de er færdige. Med at vinde store titler i hvert fald. Ingen af dem har udtalt sig om det, og måske tror ingen af dem på det. Mange af os håber, at de har ret, og at vi ser dem på banen igen.

De to har mere end nogen andre trukket tennis ind i den guldalder, den befinder sig i. De har moderniseret sporten og fået den op på et helt nyt niveau.

Serena har ikke spillet voldsomt meget det seneste stykke tid og er raslet ned på ranglistens 47. plads (seks pladser under Clara Tauson). Mange peger på, at hun simpelthen bare er gladere for at tilbringe tid med sin familie, herunder den 4-årige datter, som hun var gravid med, da hun vandt sin seneste Australian Open.

Roger Federer har været igennem tre knæoperationer og håber nu på at være tilbage engang efter Wimbledon. Hans comeback i 2021 sluttede ærgerligt, da han ved netop Wimbledon tydeligt skadet tabte til det polske talent Hubert Hurkacz i tre sæt. Federer har i sin lange karriere endnu aldrig trukket sig fra en kamp med en skade, men af respekt for modstanderen og publikum altid insisteret på at spille færdig.

Mit andet ydmyge, nej, fuldstændig desperate ønske er, at de to legender kommer tilbage og spiller turneringer på fyldte stadioner, og at de kan få lov at slutte karrieren, som de selv finder det bedst. Og så vi almindelige dødelige kan få lov at sige farvel.

Jeg glæder mig allerede til at se, hvor meget jeg kommer til at tage fejl. Ready for play.