Her er nyhederne på Netflix i juni
En sort superhelt, kvindelige brydere og et engelsk mesterværk om 2. verdenskrig. Der er flere gode ting at hente på Netflix i juni.
Det er sommer i Danmark, og vi er så heldige i år, at solen brager ned. Men når du er blevet solskoldet og søger ly, er der heldigvis masser af tilbud på streamingtjenesterne i juni. Vi har tidligere skrevet om nyhederne på Viaplay, og nu har Netflix også offentliggjort deres nyheder for den kommende måned.
Dunkirk
Mange havde måske troet, at 2.verdenskrig efterhånden var tømt for store fortællinger. Men Christopher Nolans om de mange tusinde engelske soldater, der strandede på en strand som kanonføde for tyskerne, vandt tre Oscars og blev af mange omtalt som et mesterværk både hvad indgår fortællerformen og indholdet.
Premiere: 12. juni
Luke Cage – sæson 2
Mens superhelte rydder rekorderne I biograferne, har de ikke haft helt samme succes i serieverdenen. Luke Cage kom som en af de få sorte superhelte godt fra start i første sæson, hvor man bevidst har lagt sig op af genren blaxploitation, der var en række b-film målrettet sorte i 70’erne. Nu kører vi med anden sæson, og det bliver interessant, om den kan holde charmen. Det foregår i Harlem, og musikken er super fed med Adrian Younge and Ali Shaheed Muhammad fra A Tribe Called Quest som chefingeniører.
Premiere: 22. juni
Glow – sæson 2
Det er en sjov idé at lave en fiktionsserie over kvindelig wrestling i 80’erne, og man har den dejlige Alison Brie (Mad Men, med mere) i hovedrollen. Den fungerede ikke for denne skribent, men mange var begejstret, så det kan være, man skal give den en chance mere.
Premiere: 29. juni
November 13: Attack on Paris
Der er skurke (terroristerne), men der er mange flere helte (brandmænd, politi etc.), og det er sidstnævntes historie, men får I denne dokumentar-serie af de to brødre Jules Naudet og Gédéon Naudet, som vi har interview med i næste uge.
https://youtu.be/XLKBBaQLGo8
Premiere: 1. juni
Recovery Boys
USA har en eskalerende opioid-epidemi, der er kørt helt ud af kontrol de seneste år. Nu fortæller instruktør Elaine McMillion Sheldon i en ny dokumentar historien om fire mænd, der prøver at komme tilbage på benene efter flere års narko-misbrug. Den ser interessant ud.
Premiere: 29. juni
LÆS OGSÅ: 14 film på Viaplay, der er værd at se
LÆS OGSÅ: Ny HBO-serie: Frygt og lede i den engelske overklasse
LÆS OGSÅ: Ny teaser til ’Sons of Anarchy’-spin-off varsler død og ødelæggelse
Se, hvad vi ellers skriver om: Serier, Streaming og Netflix