Jared Leto slutter sig til den japanske mafia i ny trailer for original Netflix-film

Den oscarvindende skuespiller skal spille hovedrollen i dansk instruktørs første internationale spillefilm.

Jared Leto slutter sig til den japanske mafia i ny trailer for original Netflix-film
Offentliggjort

I et tætsiddende sort jakkesæt og med helt døde øjne, afliver Jared Leto japanere på stribe i den nye trailer til Netflix-filmen ’The Outsider’, der har præmiere online 9. marts. Til at instruere nedslagtningen har streamingtjenesten valgt den danske instruktør Martin Zandvliet, som tidligere har instrueret portrætfilmen ’Dirch’ og den oscarnominerede ’Under Sandet’.

Netflix har været sparsomme med informationerne om den nye mafiafilm. Men det vi ved er, at Jared Leto spiller en amerikansk soldat, som er endt i japansk fængsel efter Anden Verdenskrig. En cellemakker med forbindelser til Yakuzaen, den japanske mafia, hjælper ham ud, men det sætter blot Leto i en endnu mere prekær situation. Han er nu i gæld til Yakuzaen og må indfri den gennem Japans kriminelle underverden.

Det er langt fra første gang Leto optræder i rollen som en presset anti-helt. Det er faktisk tæt på at være en genre, han har perfektioneret gennem sin filmkarriere, der tæller alt fra ’Fight Club’ og ’Requiem for a Dream’ til ’Dallas Buyers Club’ og senest ’Blade Runner 2049’.

LÆS OGSÅ: Her er Netflix-serierne der fik danskerne til at binge

LÆS OGSÅ: 'Peaky Blinders'-skaber: "Vold glorificeres kun, hvis den er umotiveret. I 'Peaky Blinders' har al volden en konsekvens"

LÆS OGSÅ: Her er de bedste tv-serier i 2018 – indtil nu