'Peaky Blinders'-skaber: "Vold glorificeres kun, hvis den er umotiveret. I 'Peaky Blinders' har al volden en konsekvens"

Hvor meget er ’Peaky Blinders’ baseret på sande historier?

”Da jeg var barn, fortalte min mor og far historier om deres barndom i Birmingham i 1920’erne. Min mor arbejdede som niårig for en ulovlig bookmaker, som brugte børn til at tage imod væddemål, fordi de ikke kunne blive anholdt, mens min fars onkel var en del af en bande, som faktisk kaldte sig for ’Peaky Blinders’. Mine forældre beskrev, hvordan disse mennesker gik klædt med sixpences og guldlommeure i gaderne. Jeg kan huske, at min far fortalte en særlig historie om dengang, hvor han skulle aflevere en besked til ’Peaky Blinders’. Han var kun ni år og kom ind i en bar, hvor ti hårde mænd sad ved et bord fyldt med pistoler og penge. De drak øl af syltetøjglas og var klædt i dyrt tøj. Han var skrækslagen.”

Har du hele tiden vidst, at du ville bruge de historier til en serie?

”Ja, for jeg kunne se, at det kunne blive til et godt drama. Jeg prøvede allerede for 20 år siden at lave serien, men jeg havde ikke et stort nok omdømme, og tv-serier var ikke, som de er nu. Derfor er jeg også taknemmelig for, at det ikke lykkedes at få den ud dengang. Teknologien var ikke så god, og nu står vi i en gylden periode for serier.”

Hvordan adskiller ’Peaky Blinders’ sig fra andre gangsterserier?

”Geografisk og periodemæssigt er vi et andet sted end de typiske gangsterdramaer, der ofte er begrænset til de største byer i USA og udspiller sig i 1990’erne og 00’erne. Vi er i slummen i Small Heath-kvarteret i 1920’ernes Birmingham, som ikke er et så velkendt område for de fleste.”

Hvor meget kan man forherlige vold og gangstere? Er der en grænse?

”Vold glorificeres kun, hvis det er umotiveret. I ’Peaky Blinders’ har al volden en konsekvens, men man skal huske på, at vold dengang var en form for udtryk for de her mænd, som netop havde været gennem Første Verdenskrigs rædsler. Gangsterne brugte samtidig de fleste af deres penge på tøj, og derfor er serien også meget stilistisk. Men jo, der er en grænse for, hvor meget man kan forherlige vold. I sæson tre er der en scene, hvor Arthur nægter at skyde mrs. Changrette. ’Vi er ikke den slags mænd, Tommy’, siger han. De dræber ikke bare for fornøjelsens skyld – og slet ikke kvinder.”

Hvorfor var det nødvendigt i sæson fire at få seriens hovedpersoner tilbage til deres gamle kvarter i Birmingham?

”Seriens store spørgsmål er: Kan disse gangstere nogensinde flygte og komme væk fra slummen? I sæson tre så det ud som om, det ville lykkedes dem. De flyttede i store huse, men i den nye sæson hjemsøger fortiden dem og trækker dem hjem. Det er interessant at se, hvordan de reagerer på et miljø, som de engang kendte.”

Fans og anmeldere savnede de mange gadekampe i sæson tre. Er det derfor, de er tilbage i stor stil?

”Hvis du vil have folk til at sætte ekstra pris på noget, er du nødt til at tage det væk og få dem til at savne det. Jeg ville have mine karakterer til at opleve et andet liv. Hvis de ikke var taget væk fra gaden, ville den nye sæson ikke have den indvirkning, som den har.”

LÆS MERE: Tre TV-serier du skal se lige nu

LÆS MERE: Kung Fury II: Usandsynligt YouTube-hit får Michael Fassbender med om bord

LÆS MERE: Her er Netflix-serierne der fik danskerne til at binge