Kreativitet ritualer

Se alle afsnittene i vores web-tvserie 'Ritualer'

Kreativitet ritualer
Offentliggjort

Sherlock Holmes havde sit violinspil (og kokain-misbrug). Mads Brügger kan godt lide at kløve brænde, og Erik Brandt bruger en diktafon til at fange aftenens tanker, som han så skriver ind om morgenen.

De fleste kreative mennesker har ritualer. Gentagelser og vaner, der kan være med til at frigive kreativitet. I vores web-tvserie fortæller fem markante personligheder om deres ritualer, og du kan nu se dem alle sammen samlet her.

Serien er lavet af producer Oliver Enné, fotograf Thomas Howalt Andersen, fotograf Rasmus Quistgaard, med-producer Kristina Juhl Brogaard og art director Mads-Emil Luplau.

Her er det Nikolaj Koppel, der på trods af at han har droppet karrierens som pianist, stadig ikke kan leve to timer uden musik.

Erik Brandt har været en central skikkelse i den danske modebranche i årtier, og selv om han er kommet op i årene, står han altid tidligt op og får styr på gårsdagens tanker.

Jo mere du presser på i den kreative proces, jo mindre får du ud af det, fortæller billedhugger Ingvar Cronhammar, der derfor ofte kører en tur i sin bil uden retning for at komme på nye ideer

Ved verdens ende, som han selv kalder det, har Knud Romer købt et lille hus, hvor han kan få lov til at digte. Et hus og et liv, der er opfyldelsen af hans livs drømme.

Mads Brügger har brug for at komme væk fra hjernen. Stoppe tankernes uendelige strøm. Derfor kan han godt lide at lave fysiske ting som at kløve brænde, hvor man kan se et tydeligt resultat af ens arbejde.

LÆS OGSÅ: NYT AFSNIT: Peter og Esben spiller golf med Christopher

LÆS OGSÅ: Peaky Blinders er fookin' tilbage

LÆS OGSÅ: NYT AFSNIT: Peter og Esben besøger Danmarks rigeste kommune

Se, hvad vi ellers skriver om: Ritualer og Kreativitet