Alkohol → Rødvin. Jeg har aldrig rigtig drukket særlig meget alkohol, og når jeg har drukket det, har det ikke været for nydelsens skyld, men fordi vi har været ude med holdet for at drikke os fulde. De seneste år er jeg dog begyndt at dykke mere og mere ned i vin, og jeg forstår godt, hvorfor det er en ting for folk.
App → Instagram. Vi har været i gang med at bygge hus (følg med på @kraghojenhouse), og der har det været en gave ift. inspiration.
Arvestykke → Le Corbusier LC2, som jeg arvede af mine forældre i 2010, da min hustru og jeg flyttede i lejlighed i Aarhus.
Annonse
Bog → ’Et liv, en tid, et menneske’ af Morten Albæk.
Briller → Jeg kan godt lide at se verden gennem det lys, James Ay x Northside-solbrillerne giver. Ellers er det Oliver Peoples ’Gregory Peck’-model.
Bukser → Engineered Garments. Altid flotte og passer godt til fodboldlårene.
Bælte → Close Up and Private x Jack & Jones fra 2013.
Cocktail → Gin Hass.
Duft → Jeg dufter forskelligt fra uge til uge, fordi jeg virkelig har et bredt udvalg af parfumer: Aesop, Le Labo, Comme des Garçons, men lige nu er det mest Byredos ’Sunday Cologne’, jeg har med mig i toilettasken.
Annonse
Film/serie → ’Klovn’.
Fjende → Påfugle.
Frakke → En beige carcoat fra Studio Nicholson.
Gadget → Compex’ muskelstimulator.
Hat → Navy hue i uld fra Lanvin.
Hotel → Langham Court i London. Intet fancy. Bare hyggeligt og bundsolidt.
Jakke → En mørkeblå i nylon fra Arket.
Annonse
Jakkesæt → I forbindelse med FC Midtjyllands 20-års jubilæum designede min far og jeg et jakkesæt sammen med Jack & Jones, hvor vi virkelig fik lov til at skrue op for kvaliteten på metervaren. Det tyer jeg ofte til.
Kunstner → Min far, Sergei Sviatchenko, og derefter David Hockney.
Livret → Trøffelpasta.
Morgenmad → Riding House Café i London. Bestil deres pandekager med clotted cream og bærkompot.
Motionsform → Fodbold. Eller padel.
Motto → Gør dig umage.
Musik → Mew.
Møbel → Marcel Breuers ’Wassily’-stol. Jeg er en stolemand.
Overspringshandling → Instagram.
Podcast → ’Genstart’ og ’Arbejdstitel’.
Rejsedestination → London har det hele.
Råvare → Medjoul-dadler.
Sengetid → Mellem 22 og 23.
Skjorte → Tekla.
Sko → Desert Boots fra Clarks eller Birkenstock Boston.
Slips → Vintage Gucci fra omkring 1970’erne.
Smykke → Vi har en tradition i vores familie, at når man fylder 21 år, så får man en ring af sin far med den sten, der tilhører måneden, man er født i.
Strømper → Mørkeblå fra An Ivy.
T-shirt → Sunspel. Taske → Carhartt x A.P.C.
Tatovering → Nej tak. Dem er der nok af i fodboldens verden.
Transportmiddel → Elbil.
Trøje → Thom Browne cashmere.
Underbukser → Yamamay. Købte 20 par, sidst jeg var i Venedig.
Ur → Patek Philippe Nautilus ref. 5711, som jeg købte til mig selv i 30-års fødselsdagsgave.