Daniel Carlsen fra Danskernes Parti: "Vi udøver politisk førstehjælp til Danmark"

Daniel Carlsen har lige fået en baby til at græde på gågaden i Haderslev. Det er en af valgkampsklicheerne, der bare ikke må gå galt, men det gør det, og nu forsøger han at smile det væk, mens sveden pibler ned ad tindingen.

Det er varmt i dag, men Daniel Carlsen siger, han ikke kan tage jakkesætsjakken af. Partiformandens uniform er vigtig. Måske endnu vigtigere end i andre partier, fordi 26-årige Daniel Carlsen er formand for Danskernes Parti, som sælger budskaber så kontroversielle, at de også får voksne mennesker til at græde.

En af dem, Charlotte Bech, er lige gået forbi med tårer i øjnene, fordi hun synes, det er virkelig grimt, hvad Danskernes Parti har gang i. Den holdning deler mange på gågaden i Haderslev denne lørdag i september 2016, hvor Daniel Carlsen og hans tre partifæller uddeler gratis ’asylspray’ under mottoet ’Et lovligt alternativ til peberspray’.

Der er dog også mange, som gladelig tager imod.

”Så kan vi spraye dem helt ud af landet!” jubler en kvinde i fyrrerne og lægger to stk. spray i tasken.

Baggrunden for aktionen er ifølge Daniel Carlsen, at en kvinde for nylig blev voldtaget af en asylansøger i Haderslev, så nu hjælper de borgerne med at forsvare sig.

De små lilla dåser er dog bare hårspray fra Matas med et klistermærke på. En politisk gimmick, som ganske vist forarger, men på en måde også underminerer alvoren i det dommedagsbudskab, Daniel Carlsen er talsmand for.

Det er et nødvendigt onde, forklarer han. For mens Nye Borgerlige skåler og stråler i mediernes lampeskær i København, har Danskernes Parti svært ved at trænge igennem med deres budskaber.

Partierne repræsenterer tilsammen ’det nye højre’ i Danmark, men de har vidt forskellige forudsætninger for at aflevere deres indvandrerkritiske budskaber. Også selv om de i hvert fald på overfladen lyder temmelig ens:

"Vi udøver politisk førstehjælp til Danmark. Vi vil dæmme op for den eksistentielle forblødning af vort folk, der er ved at blive udskiftet som følge af den muslimske indvandring. Alt bliver i bund og grund ligegyldigt, hvis ikke vort folk har en fremtid,” lyder en af Daniel Carlsens paroler.

Det er store ord, når man samtidig uddeler en asylspray, der ifølge etiketten ”fuldender din frisure og giver stærkt hold og glans, der varer hele dagen – selv i fugtigt vejr.” Men asylsprayen er også en stærk gimmick.

I de følgende dage får Daniel Carlsen omtale ikke bare i danske medier, men så langt væk som i USA. Senere bliver han politianmeldt og får ransaget sit hus. Det er helt ude af proportioner og vaskeægte PR-guld.

Så kan det godt være, asylsprayen får et par mennesker til at græde. Eks-nazisten Daniel Carlsen ved bedre end nogen, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale.

Når en god dreng ender som radikaliseret ekstremist, spørger man automatisk: Hvor knækkede filmen? Men ifølge Daniel Carlsen er der intet skæbnesvangert øjeblik, der kan forklare, hvorfor han som 18-årig meldte sig ind i nazipartiet DNSB.

Han har aldrig fået tæsk af muslimer eller tabt sit hjerte til en palæstinensisk pige. Det var nok bare en naturlig progression, gætter han.

Daniel Carlsen er født og opvokset i Aarhus som søn af borgerlige forældre, der i 4. klasse flyttede ham fra Søndervangskolen i Viby, da de mente, at elevsammensætningen var problematisk i forhold til læringsniveauet.

Det var ikke noget, Daniel Carlsen selv havde bemærket – han fræsede rundt i skolegården og legede med alle indvandrerbørnene.

”Jeg havde ingen dårlige oplevelser, snarere tværtimod. Min omgangskreds og mine venner dengang var primært børn af muslimske indvandrere. Men jeg kan huske, at der også var en naturlig opdeling, som primært skete på indvandrerbørnenes foranledning. De havde en meget stærk kollektiv selvbevidsthed, som vi etniske danskere slet ikke havde.”

Ønsket om at genvække danskernes kulturelle selvbevidsthed er i dag en hjørnesten i Daniel Carlsens politiske projekt. En anden er frygten for en befolkningsudskiftning, som han begyndte at problematisere i 7. klasse på Grønløkkeskolen. Fra sidelinjen kunne han se, hvordan alle de etnisk danske forældre hev deres børn ud af Søndervangskolen, så kun de tosprogede var tilbage.

”Der var vel 30 % tosprogede, da jeg startede, og 50 %, da jeg gik ud. Det bare steg og steg. I dag er det vel 90 % af eleverne, som er tosprogede. Og jeg tænkte: ’Hvordan kan det være?’”

Som 13-årig bestilte Daniel Carlsen materiale hjem fra alle danske partier for at se, hvem han var mest enig med. Valget faldt på Dansk Folkeparti, men han var ved at gabe kæberne af led, når han forsøgte at læse partitidsskriftet Dansk Folkeblad, og kort efter meldte han sig ud igen.

De følgende år søgte han længere ud på højrefløjen, men det hele var for ’vattet’. ”Intet var hårdt nok. Ingen af organisationerne havde modet til at gøre noget kontroversielt,” siger Daniel Carlsen. ”Ikke indtil jeg som 18-årig blev præsenteret for DNSB.”

Kontroversielle aktioner var der nok af i DNSB, Danmarks nazistiske parti, som regelmæssigt arrangerede store demonstrationer og kom i slåskamp med antifascistiske grupperinger. Det var benzin på en glødende aktivist, og Daniel Carlsen blev på kort tid landskendt, da han i maj 2008 udtalte sig til Urban om sit medlemskab i DNSB.

”Folk tænker fjendsk og hadsk om nationalsocialismen, fordi det eneste, de kender til den, er historien om udryddelse af 6 mio. jøder – og den udlægning af holocaust tror jeg ikke på,” sagde Daniel Carlsen bl.a.

”Jeg ser Hitler som en stor mand, der har grundlagt det, jeg tror på, men folk har problemer med ham pga. kommunisternes og amerikanernes propaganda siden anden verdenskrig. Det er et kæmpe problem, at folk tror på den demokratiske propaganda.”

Partiet fik hurtigt øjnene op for den unge speedsnakker, der havde en sjælden evne til at trænge igennem til medierne og skabe opmærksomhed om partiet. Daniel Carlsen steg hurtigt i graderne til afdelingsformand i Jylland.

Han deltog i debatarrangementer over hele landet og fik sin egen blog på tv2.dk, som dog blev lukket igen, efter Daniel Carlsen skrev: ”Som det er påvist, så vil negre fra Ækvatorialguinea, hvor gennemsnits-intelligenskvotienten er 59, ikke få en IQ på 100 ved at flytte til Europa. Derfor vil denne indvandring være direkte landsskadelig.”

I dag har Daniel Carlsen svært ved at snakke om sine knap tre år i DNSB, inden han sammen med flere andre medlemmer brød ud og stiftede Danskernes Parti i 2011. Han fortryder, han nogensinde meldte sig ind i partiet, men kunne heller ikke se andre muligheder for sig selv.

”Jeg var en ung knøs, der gerne ville være aktiv, og jeg vidste ikke, hvor jeg ellers skulle gå hen. I DNSB forsvarede jeg en masse ting, jeg i virkeligheden slet ikke stod inde for.

Det var en dogmatisk historieforening, hvor man ikke kunne diskutere noget, og jeg var en uerfaren teenager, der accepterede det,” siger Daniel Carlsen i bilen på vej mod Haderslev.

”Jeg benægter ikke holocaust, og jeg tager afstand fra folkemordet. Jeg synes på alle måder, at det, Adolf Hitler og nazismen stod for, ligger milevidt fra os. Det er en politisk analyse fra 30’ernes Tyskland, og i Danskernes Parti ønskede vi at lave en analyse for det 21. århundrede.”

Levn fra nazitiden hænger dog ved. Ikke mindst ideen om ’det danske folk’ som en særlig ren genetisk egenart. Dannebrogsfarvede dna-strenge. Han taler om ublandede befolkninger og vil lave store nationale registre for at se, hvordan racerne blander sig.

”Vi skelner skarpt mellem folks ophav. Hvis du har ikke-vestligt ophav, skal du ud af Danmark. Er du af europæisk ophav, er du velkommen,” siger Daniel Carlsen.

Hvordan ophav skal måles i praksis, er svært at svare på – men det gør det muligt at opridse en klar ideologisk forskel på den indvandrerkritiske fløj i Danmark.

Hvor Dansk Folkeparti i høj grad er et kulturelt projekt, der handler om at gøre indvandrere til frikadellespisende danskere, er det for Nye Borgerlige et økonomisk projekt, hvor indvandrere sådan set godt må støtte Hizb ut-Tahrir, bare de er selvforsørgende.

For Danskernes Parti er det et genetisk projekt, der grundlæggende handler om at sikre folkets ret til dets egen jord. Blut und Boden, blod og jord, som nazisterne sagde i 30’erne.

Den sammenligning bryder Daniel Carlsen sig ikke om. Han føler sig brændemærket pga. sine år i DNSB – ”det skygger for sagen” – og nogle gange ønsker han, at en uplettet person kunne overtage lederskabet i Danskernes Parti. ”Jeg ved bare ikke, hvem det skulle være.”

Daniel Carlsen virker da også som den naturlige leder, da 10 partimedlemmer mødes til morgenmad inden asylspray-aktionen i Haderslev. Man får fornemmelsen af, at de kunne være endt mange andre steder, men nu har de fundet en familie i Danskernes Parti.

De fleste af dem tør dog hverken stå frem med navn eller ansigt. Det er der gode grunde til. Da et af medlemmerne blev genkendt på tv under en debat på Folkemødet i sommer, blev han fem dage senere opsøgt på sit arbejde på Amager og gennemtæsket, sandsynligvis af antifascister, lyder morgenbordets gæt.

Et andet medlem fik op til Folkemødet på Bornholm kastet en aktiveret pulverslukker ind i sin bil, så den blev totalskadet.

”Det skete et par minutter efter, jeg havde slukket lyset og var gået i seng. Så stod min lille Toyota Aygo og sydede,” fortæller Lars Eriksen.

Sidste år fik Daniel Carlsen også smadret sin bil, og han er tidligere blevet overfaldet i Aarhus og slået med en totenschlæger, et tungt slagvåben.

”Der blev taget nogle mega fede fotos af det af folk på gågaden, men desværre må jeg ikke få dem udleveret af politiet,” fortæller han.

Alle om bordet mener, det er gruppen Antifascistisk Aktion, AFA, der står bag volden. ”De kalder sig antifascister, men det er dem, der bruger fascistiske og nazistiske metoder, tæskehold og trusler,” siger Lars Eriksen.

Den udlægning er Flóki Midgaardsbýulfr Dannrbuur enig i:

”Vi hører tit, vi er nogle outrerede skabninger. Vi er dit og dat. Men hver gang der er demonstrationer, er det de røde, der slår først og kaster den første sten.”

Dannrbuur konverterede for et par år siden til asatroen og skiftede derfor navn. Flóki kan oversættes til ’ham, der siger, hvad han mener, og mener, hvad han siger’. Han er en stor bamsebjørn, der godt kan lide Fernet Branca med lakrids og chili.

Efter en halv times snak og et stykke smørkage kan Dannrbuur faktisk også godt acceptere flygtninge i Danmark ’for en periode’, hvilket får værten til at stønne.

”Naaarj,” siger han. ”Men det er fint, vi er uenige. Jeg synes, vi skal hjælpe dem i nærområderne, hvor vi kan gøre en større forskel.”

Så kommer Daniel Carlsen ind i rummet og lukker debatten:

”Danmark er lukket land, hvis ikke du har vestligt ophav. Og det gør ingen forskel, om du er kristen.” Og de andre nikker i stilhed.

Daniel Carlsen har aldrig haft et fast voksenjob i mere end fem måneder. Før eller siden opdager cheferne hans politiske arbejde – og så fyrer de ham. ”Jeg var en af Eniros bedste sælgere, men de kunne ikke skelne min politik fra mit arbejde,” siger han.

Det er svært at regne ud, hvor mange mennesker Daniel Carlsen har tag i ud over den lille gruppe morgenmadsaktivister. Vedtægterne i Danskernes Parti forbyder ham åbenbart at oplyse deres medlemstal.

Han ved heller ikke, hvor mange der kommer til årsmødet. Men på en time i Haderslev lykkedes det at uddele lidt over 100 stk. asylspray til folk på gaden. Og Daniel Carlsen pønser allerede på sit næste projekt.

”Jeg arbejder på at tage en tur til Damaskus i Syrien med formanden for Radikal Ungdom. Jeg spurgte ham under en Facebook-debat, og han sagde ja. Jeg synes, det er en væsentlig debat i forhold til flygtningesituationen, for der er jo fred i Damaskus. Men også for at spørge: Hvad er det for nogle folk, der ikke kan rejse tilbage til styret i Damaskus?”

Hvis rejsen kommer i stand, vil den højst sandsynligt blive betalt med EU-midler fra fonden Europa Terra Nostra, der allerede har finansieret to af Danskernes Partis kampagner i 2016. En detalje, der nok vil provokere mange EU-støtter i Danmark.

Om det vil give partiet de samme problemer som Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti, er for tidligt at sige. Under alle omstændigheder vil det give omtale. Og det er jo lige, som Daniel Carlsen gerne vil have det.

LÆS OGSÅ: Pernille Vermund: "Martin Henriksen sveder lidt, når vi angriber ham for tiden."

LÆS OGSÅ: 26 billeder der minder os om, hvorfor vi vil savne Obama

LÆS OGSÅ: Rune Lykkeberg: ”Højrefløjen har mere sex-appeal end de traditionelle partier”