”Det er jo en vanvittig rolle, du har, Justin!”

Emma Stone er urolig.

Den Oscar-vindende skuespiller retter på sin ternede habitjakke, som sidder tæt over skuldrene på en sort rullekravesweater. Her på det noble Corinthia Hotel lige bag Trafalgar Square i London ligner hun nærmest en del af dekorationen. Stone skæver til Justin Theroux, der tværtimod ligner én, som netop er trådt ud af en bar i Texas. Mørk westernskjorte, læderarmbånd, daggammelt skæg og uglet hår.

”Det må være meget nemmere at interviewe end at blive interviewet,” udbryder Stone så og vrider hænderne:

”Og jeg ville være god til det, for jeg kunne virkelig stille Justin nogle blændende spørgsmål.”

- Jamen gør endelig det. Hvad vil du spørge ham om?

Det gibber i Stone. Hun kaster et kort blik hen over bordet og stirrer så ned på diktafonen, der summer på den hvide dug her i suiten på anden sal. Så retter hun sig op, skyder brystkassen frem og vender sig imod Theroux, som allerede er begyndt at grine.

”Okay, Justin,” siger hun og puster det rødblonde pandehår ud til den ene side:

”Hvorfor ville du gerne lave en så … lad os sige … speciel åbningsscene, som den i ’Maniac’?”

’Maniac’ er Netflix’ nyeste originale serie, hvor en gruppe mennesker med psykiske lidelser lader sig indrullere i et program, der basalt set består af tre piller over tre dage og som sender dem rundt imellem årtier og det ene mere vanvittige fantasi-univers efter det andet.

Her forsøger deltagerne at blive ”kureret”, eftersom de gerne skulle opbygge nye forsvarsmekanismer i deres egen psyke. Det går både fascinerende langsomt og vildt stærkt i serien, hvor Stone spiller forsøgspersonen Annie, mens Theroux er manden bag den vilde pille, James Mantleray.

Da vi møder ham første gang i ’Maniac’, er han imidlertid blevet sat af projektet og er i gang med at dyrke cybersex med en specieldesignet bollemaskine, der er spændt om underlivet, og som sender ham ind i en virtuel verden. Han kalder den ’Fucklantis’.

Her på Corinthia Hotel griner Theroux lige af, inden han svarer. Emma Stone sidder helt rolig og venter. Hun har indtaget journalistrollen på få sekunder, men smiler alligevel skævt, da Theroux påbegynder sit svar.

”Da jeg læste manuskriptet, syntes jeg, det var en virkelig sjov introduktion, at jeg skulle stå med den her maskine rundt om mit skridt, men da vi optog scenen, var det faktisk mindre sjovt. For man lader ligesom sin figur starte på bunden, når man præsenterer ham som en afdanket type, der hellere vil dyrke virtuel sex end at være sammen med andre mennesker,” siger Theorux og rømmer sig:

”Men når man så ser scenen efterfølgende, kan man jo konstatere, at det kun kan gå fremad herfra, og på mange måder er denne underlige, virtuelle sexscene rent faktisk én af de bedste åbninger, jeg nogensinde har fået…”

”Det mener du forhåbentlig på en meget platonisk måde!” udbryder Emma Stone, hvilket igen får Theroux til at knække sammen af grin. Stone vender sig væk fra skuespillermakkeren og ser hen over bordet:

”Jeg var den første, der blev koblet til ’Maniac’, og efter at jeg havde facetimet med Jonah Hill om den anden hovedrolle, kom vi frem til, at Justin ville være god som en nørdet og afsporet professor, der måske har en meget mørk og mystisk side. Det ligger ligesom til ham, og heldigvis var både instruktør og producenter med på den idé.”

”Det er ikke verdens mest flatterende billede, vi får tegnet af mig her,” siger Justin Theroux og skænker et glas vand fra den overdimensionerede sølvkande på bordet:

”Men det, jeg synes, er interessant ved rollen, er, at jeg kan spille helt ud i kanterne. Mantleray er ikke en vanvittig videnskabsmand, men han er heller ikke helt tam. Jeg vælger altid roller ud fra det mere overordnede tema i en film eller en serie og ikke mindst ud fra, om jeg kan se rollen for mig, når jeg læser den.”

”Sådan har jeg det også,” siger Emma Stone:

”Hvis ikke rollen løfter sig fra papiret, når jeg læser den, så kommer jeg heller ikke til at kunne løfte den. Sådan er det bare… Nå, men hvad skal vi spørge Justin om nu?” siger hun så og vender blikket tværs over bordet.

- Vi kender jo også Justin fra HBO-serien ’The Leftovers’. Her spiller han betjenten, som skal navigere i en verden, hvor to procent af klodens befolkning pludselig er forsvundet. Spørg ham om, hvorfor han vælger serier med så sære universer?

”Fordi jeg keder mig, hvis jeg forstår rollen og det univers den er i. Der skal være noget mystisk, for ellers løfter rollen sig netop ikke fra papiret, som Emma taler om. Hvis man forstår det hele, forstår man ikke rigtig noget, og så bliver arbejdet kedeligt og uinspirerende,” siger Theroux.

”Og hvad er det så i ’Maniac’, du ikke forstår, må jeg hellere spørge om,” siger Stone og blinker kækt.

”Jeg ved slet ikke, om jeg forstår noget som helst af den,” siger Justin Theroux:

”Og det er en befrielse! For min rolle er jo i den grad grotesk, men samtidig er han manden, der har skabt pillen, og derfor er det på sin vis hans univers, serien foregår i. Hvis du spørger mig, hvad ’Maniac’ handler om, har jeg svært ved at sige det i nogle få sætninger. Nogen vil nok se Mantleray som en slags skurk, men jeg ser ham egentlig mest som en akavet mand, og når man lægger ud med en scene, hvor han gør det, han gør, så får man også etableret ham stærkt. Det er fedt!”

”Det er jo en vanvittig rolle, du har, Justin!” griner Emma Stone og slår i bordet.

”Og en virkelig sjov rolle,” siger Theroux og løfter sit glas til en lille skål.

- Emma, vi må også hellere spørge lidt ind til det med, at rollerne har psykiske lidelser…

”Ja, det er nemlig noget, jeg synes er rigtig interessant,” siger Stone og drejer sig igen over imod sin sidemand:

”For Justin, selvom vores lille serie her har nogle psykisk ustabile mennesker, som videnskaben forsøger at kurere, så er det vel ikke forkert at sige, at samtlige roller i serien har deres at slås med, vel?”

Theroux drejer sit vandglas rundt imellem hænderne og nikker lidt for sig selv. Så siger han:

”Jeg har kunnet læse de seneste dage, at mange mener, ’Maniac’ handler om, at man er ved at finde en kur imod psykiske lidelser, men det mener jeg slet ikke, serien gør. Tværtimod udforsker vi, hvorfor vi mennesker hele tiden forsøger at blive bedre versioner af os selv, frem for sommetider at acceptere, hvordan vi har det. Pillen hjælper jo mest i den forstand, at den bringer mennesker sammen. Mennesker, som har brug for at gribe ud efter nogen, der ligesom dem selv har et psykisk problem. Det er ikke pillen, der gør noget godt for dem, men derimod deres møder med hinanden.”

”Det er lige netop det, ’Maniac’ kan tilbyde,” siger Stone og retter sig op:

”Serien har ikke en eneste normal person – også selvom det ikke er dem alle, der har en diagnose. Hvis du har brug for en pille, for at komme ovenpå, så er det fint, men det er hverken værre eller bedre end at gå til en psykolog eller at tale med andre, der tumler med det samme som dig. ’Maniac’ normaliserer noget, der egentlig burde være normalt, fordi flere og flere får stillet en mental diagnose i dag, men alligevel går stille med det. Det er der ingen grund til.”

”Det er jeg helt enig i,” siger Justin Theroux:

”Og samtidig har serien et digitalt lag, der gør, at den flyder et sted imellem nutid og fremtid. Vi mennesker er alle sammen påvirket af digitale tics konstant, og vi sammenligner os med andre via de sociale medier i stedet for at møde dem i virkeligheden og opdage, at de fleste har det ligesom os: Ofte godt, men af og til også skidt. Vi skal mødes i virkeligheden og ikke på Instagram, for at lære noget om hinanden. For ellers bliver vi jo efterhånden alle sammen nogle digitale, trætte typer, der dyrker virtuel sex i en simulator!”

’Maniac’ har premiere på Netflix 21. september. Euroman var inviteret af Netflix til London.

Se, hvad vi ellers skriver om: Netflix, Serier, Streaming og Interview