Teaser-trailer for 'Solo'

Ung Han Solo afsløret i ny trailer

Få et glimt af en ung Solo, en ung Calrissian og en ung Chewbacca.

Teaser-trailer for 'Solo'
Offentliggjort

Hvad lavede Han Solo egentlig, inden han blev smugler?

Dét spørgsmål (og udsigten til et godt billetsalg, naturligvis) har fået Disney til at producere filmen 'Solo', der fortæller en af de mest populære Star Wars-karakterers forhistorie.

Det er ikke lang tid siden, at vi fik den seneste Star Wars-film, 'The Last Jedi', men 'Solo' får amerikansk premiere allerede sidst i maj.

Hidtil har det været sparsomt med oplysningerne om filmen, og det er det stadig, men da Disney under gårsdagens Super Bowl-finale dryssede 45 sekunders trailer ud over de amerikanske tv-seeres hot wings, fik alle Star Wars-fans omridset til en knage at hænge deres forhåbninger på.

Opdatering:

Der er netop kommet endnu en trailer med 30 sekunder mere på, hvor man kan få lidt mere af handlingen og Emilia Clarke fra Game of Thrones.

Teaseren viser en ung Han Solo (spillet af Alden Ehrenreich), der indrullerer sig som pilot for Imperiet med ambitionen om at blive "den bedste i galaksen."

Vi får også et glimt af Emilia Clarke, Woody Harrelson og Donald Glover, der ser ret autentisk ud som en ung Lando Calrissian. Desuden er der et kort klip med Chewbacca, der ikke ser særlig meget yngre ud. Måske er hans pels lidt lysere?

Traileren pirrer nysgerrigheden. Men vi kan lige så godt erkende med det samme, at det er lidt svært at se det hele for sig uden Harrison Ford.

LÆS OGSÅ: Action Bronson skal være med i Scorseses fortsættelse til Goodfellas

LÆS OGSÅ: Hør det her: Tom Hardys rap-mixtape fra 1999 er slet ikke så værst

LÆS OGSÅ: Per Fly: Min nye film var for sprængfarlig til at lave i Hollywood

Se, hvad vi ellers skriver om: Star Wars