Vetements udgiver luksus-tennissko, der ligner Stan Smith

Den klassiske gummisko har fået en overhaling af det hypede brand.

Vetements udgiver luksus-tennissko, der ligner Stan Smith
Offentliggjort

Det franske designerkollektiv Vetements har før, og med stor succes, gjort det nærmest uklædelige til stor mode. Et eksempel kunne være den røde og gule T-shirt fra fragtfirmaet DHL, som de færreste nok ville trække over hovedet, havde det ikke været for mærket, der har gjort den hypermoderne i de seneste år.

Men deres nye lancering af en Stan Smith-lignende gummisko adskiller sig derfra, fordi originalen i sig selv var og er en klassiker. Den nye sneaker er så klassisk, som de kommer og står elegant og ren med Vetements-logoet prikket ind i læderet og en rød, grøn eller blå snip bag på hælen.

Allerede i december offentliggjorde Vetements planerne om at lancere sneakeren på Instagram, og nu kan man altså få lov at købe luksusudgaven på matchesfashion.com til knap 4000 kroner, hvilket er ca. otte gange så meget som den populære Adidas-sko.

LÆS OGSÅ: Garderobesnak med David Mandel: "Min stil er så afdæmpet, at det ikke engang er normcore"

LÆS OGSÅ: Et af Nikes mest højtråbende designs er tilbage i vild ny version

LÆS OGSÅ: Se Ruben Søltofts mest kiksede tøjstile gennem 6 billeder fra hans private fotoalbum