Christian Grau: Findes der noget smukkere end en coupé?

Af alle udformninger har coupéen altid været den, der gav de smukkeste biler. Der findes majestætiske limousiner, funktionalistiske terrænbiler og bjergtagende cabrioleter, men æstetisk er der intet, der kan måle sig med den klassiske coupéform med to døre.

Kig blot på en af de smukkeste coupéer på markedet, Audi A5. En ægte nyklassiker. Du kan få den som cabriolet og som sportback med fem døre, men den pæneste A5 er den formfuldendte og dog lidt sære coupé. Den er 15 procent quirky, som man siger i England, og lige præcis de 15 procent er det, der gør den så spændende at kigge på – hvilket man jo ellers ikke kan sige om alle Audier, eller ret mange biler i det hele taget.

Chefdesigner Walther de Silva udnævnte i sin tid A5 til at være den smukkeste bil, han har tegnet, og det er måske også forklaringen på, at Audi har valgt kun at ændre minimalt på udseendet af den ellers fundamentalt nye anden generation, som nu ruller ud.

Desværre har de marginale forandringer, som primært ses på lygterne, gjort bilen fem procent mindre quirky, men det er måske ulempen ved at være så tæt på det fuldendte, og A5 er altså stadig en meget smuk bil. Samtidig føles den lavere og lettere, hvilket giver et mere sportsligt indtryk, som klæder køreoplevelsen. Man kan sige, at design og køremåde matcher hinanden bedre end på forgængeren, der så fantastisk ud, men kørte meget standard A4.

Audi A5 2,0 TDI S tronic

Et mærke, der virkelig mestrer kunsten at tegne en coupé, er Mercedes. Deres adelsmærke er den klassiske konservatisme, der har gjort modeller som 300 SL, W108 Coupé og W126 SEC til klassikere. En tidløs elegance, som har gjort det svært at aldersbestemme en Mercedes. De ser nutidige ud i længere tid end andre biler.

Ulempen ved den designfilosofi har omvendt været, at mærket fik et lidt grå-håret image. Så over de seneste år har Mercedes skruet ned for det klassiske og op for det dynamiske. Bilerne er blevet mere svulstige og mere markerede ikke mindst betragtet forfra, hvor den fremskudte køler med sit enorme logo efterlader enhver tvivl om, at du står foran en Mercedes. Et godt eksempel er den nye E-klasse, der meget belejligt også fås som coupé. Forgængeren var klassisk, grænsende til det anonyme. Nyheden er derimod dynamisk i en grad, så den aftvinger en holdning.

Min holdning er, at den er meget heldig forfra, hvor den brutale front kommer bedre til sin ret end på sedanen. Set fra siden har den stadig det klassiske, smukke snit og bagfra bliver den i lighed med lillesøsteren C-klasse Coupé en smule konturløs, selvom de større dimensioner gør E-klassen mere harmonisk. Bedst er ikke desto mindre interiøret, som i den grad er en coupé værdigt med sin blanding af det elegante luksuriøse og den nærmest arrogant grove udformning af instrumenthuset. Her føles selv en Audi mere som en standardløsning, og kan man ikke forvente lidt mere af en coupé?

Jo mere jeg kigger på E-klasse Coupéen, des mere kan jeg lide den, og sådan var det netop også med den første A5 og andre store coupéer før den – Porsche 911 og Jaguar E-Type. Så langt op i himlen vokser træerne ikke for hverken Audi og Mercedes i denne omgang, men coupéerne kan altså stadig noget, som andre biler ikke kan. Tror man på den franske forfatter Stendhals definition af skønhed som et løfte om lykke, så er det en coupé, man skal have. Jeg tør ikke love, at du så faktisk også bliver lykkelig, men den får i hvert fald din daglige pendlerkørsel til at se bedre ud, end den måske er.

LÆS OGSÅ: Audi A5 er den mest anvendelige cabriolet

LÆS OGSÅ: Auto-CV: Her er Lars Jacobsens biler gennem tiden

LÆS OGSÅ: Livet er cabriolet: Christian Grau har testet 6 åbne biler