Ibiza er kendt som et charterturistparadis og for at være det sted, folk med hang til elektronisk musik rejser hen, og øen huser verdens største natklub med plads til 10.000 gæster. Men alt det er jo gastro-turisten uvedkommende. Gastro-turisten rejser efter mad – både efter toplækker gourmetmad og helt, helt simpel og uforfalsket lokal mad. Og det får man alt sammen på Ibiza.
En fin gammel hvid finca (traditionelt landhus) midt i den lille flække San Lorenzo ligger den charmerende La Paloma, som er to i en. Om dagen en økologisk, sund café med friskpressede juicer, couscoussalater og den berømte blandede salat med dagens høst fra haven og om aftenen et hyggeligt italiensk spisested stadigvæk med fokus på det økologiske. Både maden og indretningen er lidt ’moderne hippie’. Lækre, friske grøntsager, gode italienske og spanske råvarer og blomster i salaten.
MENU & PRIS:
Annonse
Kendt for godt charcuteri og ost og en specialiteter de hjemmelavede focaccia med forskelligt fyld. Prøv gedeost og rucola-focaccia. Prisen er mellem.
Det er svært at komme uden om en drink i strandkanten. Med loungemusik i ørene og solnedgang i blikket. Rent kulinarisk er der flere rigtig gode kokke og menukort på de chikke strandbarer. Den sydamerikanske restaurant og bar El Chiringuito ligger direkte ud til Agua Blanca-stranden. Hvis man lejer en af de brede solsenge, kan man ligge på stranden og spise steaksandwich med chimichurri-sauce. Barens caipirinhas er værd at prøve. Her er partystemning uden den ekstreme St. Tropez glitz, som man finder på Blue Marlin, som er den ultimative loungestemning og føles, som om man træder ind i en reklamefilm for Moët & Chandon. Og det siger alt, at restauranten på sin hjemmeside reklamerer med at være tilgængelig med bil og yacht.
Lokale kommer her fra morgenstunden og får kaffe, mens duften af simrende kød i store jerngryder breder sig fra køkkenet på Es Pins. Selve restauranten ligner en forvokset udestue fra et parcelhus i 70’erne. Med metalklemmer, så papirdugene ikke flyver væk. Her kommer man for at få mad, som vor mor lavede den. Lokale rustikke gryderetter med kød og kartofler. Og for at få det særlige Ibizabrød, som Katy har bagt i 25 år. Inde bag køkkenet med udsigt til stabler af colakasser og kviste og andet brænde til den gamle stenovn står hun og bager kl. 7 og 9.
En del af de store kæmpebrød smuldrer hun til mindre stumper, vender i olivenolie og giver endnu en tur i ovnen. Resultatet er en slags kæmpecroutoner. Det er basis for øens traditionelle salade de crustes – en brødsalat. Brødcroutonerne bliver lagt i blød i mere olivenolie og bliver blandet med tomater, hvidløg og salt og peber. Bondsk og simpelt, men smagerrigt – salt, sprødt, blødt og sødt af tomater og skarpt af hvidløg. I alt bager Katy 100 brød hver dag, og mange af de store brød med den seje krumme er forudbestilt af kunderne.
Den danskejede Giri Café har på mange måder overrasket øens beboere og gæster. Ikke ret mange forventer at finde et godt spisested i den søvnige landsby San Juan, der kun for alvor vågner op om søndagen, når der er marked. Ud mod den lille brostensbelagte gade ligner stedet en lille bar og café, hvor lokale kan drikke deres kaffe. Men bag de første huleagtige rum med bar folder sig et stort lyst og cool spisested ud med både siddepladser inde og ude i gårdhaven. Kodeordene for menukortet er ’lokal’ og ’sæson’. Stilener på en gang enkel og eksotisk ligesom den moderne asiatiskinspirerede indretning. Her kan man spise rejer, rå tun, cremede torskekroketter og andre småtterier som en slags moderne tapas eller sammensætte en god 3-rettersmenu. 90% af alle råvarer kommer fra lokale leverandører. Vinkortet dyrker også middelhavslandets egne druer og har vine og cava fra naboøerne og hovedlandet.
MENU & PRIS:
Annonse
Det moderne middelhavskøkken inspireret af ibicenco-traditionen med et stilfuldt pift af Asien, prismæssigt i den mellem til dyrere ende.
Ejeren med skæg, deraf navnet El Bigote, var desværre på hospitalet, da Gastro fik lov til at være med i køkkenet, som primært består af en stor grill under bølgeblik og bambusgardiner. Muslinger, kæmperejer, hvide fisk, rødfisk og andet godt halet op af havet samme dag ryger direkte på grillen og udsender en sprød duft af grillet fiskeskind. Ejerens vindblæste kone sidder med ved langbordet, hvor tjenerne anretter de blandede fisk med et par store citronbåde og drypper en marinade over. Her bliver ikke talt et ord engelsk, så det bliver bare til et par nik og en lang svada på spansk, da vi spørger, om det er basilikum, olivenolie og hvidløg.
MENU & PRIS:
En tallerken blandet grillet fisk, pescado a al planco, til 17 euro, og efter kl. 14 kommer den traditionelle fiskeret bullit de peix på kortet til 22 euro.
Den ligger stort set midt inde på øen og midt ude i ingenting. Sacca er øens helt store nyhed, samtaleemne og klar til at indtage 2014 efter en kort premieresæson sidste år. På menukortet er sushien i særklasse, og en tidligere kok fra Nobu, Nobuhisa Takhashi, er fløjet ind fra London. En middag kan let ryge op i et par hundrede euro pr. snude, og sushi-menukortet byder udover velkendte nigiri og sashimi også på en særlig Sacca Roll med fem forskellige slags fisk til 20 euro. Bordene står under åben himmel bortset fra enkelte borde rundt i kanten. Sommeren 2013 var mere kold og regnfuld end sædvanligt, og Sacca nåede først at åbne langt hen på sæsonen. Så alt i alt en udfordrende start. Det lykkedes ikke at få nogen til at sige til citat, at ejerne har været lige en tand for ambitiøse. Men mange er spændt på, om Sacca kan blive en luksusklassiker.
En anden topkok Richard Turner, der begyndte sin karriere i køkkenet hos den trestjernede fransk-engelske Michelin-restauratør Michel Roux, har også indtaget øen med Montauk Steakhouse. Dermed har kødscenen på Ibiza fået et løft. Med eget saltkammer og tørrerum hænger kødet fra Spanien og England i 35 dage, så det er perfekt mørt. Steakrestauranten, der ligger sammen med hotellet og natklubben Ushuaia, gør sig også i østers, kaviar og naturligvis topvine og appellerer til det klassiske luksus- og gourmetpublikum. Her er også en lille cigarlounge, sjældne bourbons i klassisk gentlemanstil.
Alle på Ibiza kender La Oliva. Den romantiske klassiker ligger i den gamle bydel, Dalt Vila, på en bakke, der er så stejl, at stolebenene er savet til for at stå lige på brostenene. Et godt bud, hvis man vil spise ærlig og enkel middelhavsmad med en snert af både Italien, Provence og øen og samtidig opleve, at Ibiza by er meget andet end larmende horder af fulde hoveder. Ja, her kommer en del turister, men også lokale elsker at komme her mellem de hvidskurede huse. Vi fulgte en lokal anbefaling og kan skrive under på, at man ikke går galt i byen ved at bestille små ravioli med salvie, rosmarin og tre slags ost. Også selv om man er kommet til Ibiza-tid og først når frem til hovedretten efter midnat.
Annonse
MENU & PRIS:
Spansk/italiensk med et pift af Asien, fra friske ansjoser marineret i olivenolie og citron til pasta med trøffel. Mellemdyrt prisniveau.
Det lokale køkken handler som nævnt meget om gode råvarer og simpel tilberedning. På den familiedrevne Camide Balàfia er der ikke noget menukort. Først får man lidt lokalt brød dyppet i aioli af pureret hvidløg. Til hovedret vælger man bare mellem fisk, kødeller kylling fra den store grill og får det serveret med søde, røde tomater i tern og flade stegte kartofler. Simpel, hjemmelavet magi for smagsløgene, når man sidder under lime- og appelsintræer og kulørte lamper. De lokale inkl. Jade Jagger elsker at komme her og ryster samtidig på hovedet over, at restauranten lige på den anden side af gaden, har præcis samme menu, men ingen gæster. De mangler den hemmelige Ibiza-ingrediens, nemlig storslået beliggenhed – i dette tilfælde den idylliske have.
MENU & PRIS:
Grillet lam, fisk, kanin, steak eller kylling. 30-35 euro pr. person inkl. vin.
Es Torrent går for at være øens bedste fiskerestaurant, og her er det lykkedes kongen af Spanien at få bord. Bordene står næsten direkte på stranden i en idyllisk bugt, Es Torrent, så der er udsigt til daseliv på liggestole, mens man sætter tænderne i saftig, stegt friskfanget fisk. I højsæsonen er det en god idé at bestille bord et par dage i forvejen, og kokken ser gerne, at man på forhånd også vælger, hvilken slags fisk eller skalddyr man gerne vil have. Og rigtig mange falder for dagens blanding af grillede fisk, som bliver stegt over åben ild og serveret direkte fra støbejernspanden. Saften fra fisken og citron er nok til at skabe en vidunderlig symfoni af smagsindtryk fra havet.
MENU & PRIS:
Prøv øens traditionelle fiskeret med ris eller kartofler og en nudelpaella medfisk og skaldyr. En specialitet er aborre eller andre fisk pakket ind i salt og grillet. Prisniveauet er mellem til dyrt.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.
