Folk stod i kø fra den tidlige morgen for at komme til åbningen af Alma

FØRSTE MAND I køen var der, angiveligt, klokken halv syv, og siden da er folk flokkedes til Frederiksberg fra både Østerbro, Nørrebro, København K og, nå ja, Djursland.

”Jeg har familie, der har handlet i Irma i generationer,” forklarer sidstnævnte.

Køen vokser og vokser op mod, at klokken slår otte, og denne drøm, denne længselsfulde drøm, skal blive virkelighed.

Klokken otte vil Alma åbne, og mareridtstiderne, hvor man blev tvunget til at handle i Netto, eller, endnu værre, Coop 365 som en anden andenrangsborger, vil være forvandlet til netop dét: minderne om en værre tid, hvor man ikke kunne gå i et supermarked og købe et lilla blomkål til 29 kroner stykket eller fire håndlavede flødeboller med karamel for 74 kroner for den sags skyld.

Ja, for disse mennesker, der er troppet op her til åbningen af den første Alma-butik på Sylows Allé midt på Frederiksberg, har det sidste år været præget af en mangel. Efter 137 år meddelte dagligvarebutikken Irmas ejere, Coop, at de agtede at lukke det økologiprægede og økonomisk udfordrede supermarked, efter de i 2022 havde præsenteret et underskud på 628 millioner kroner.

I den tilhørende pressemeddelelse begrundede Coop, at ’markedsgrundlaget ikke længere er til stede for kvalitetsbevidste kæder som Irma, og at kunderne ønsker større discountudvalg fremfor kvalitetsudvalg’.

Med andre ord: Der var ikke mere grundlag for Irma, og således hældte man fem kilo Himalaya-salt i såret, da de gamle Irma-butikker lukkede i 2024, og lokalerne kort efter åbnede som Coop 365. Få var en anelse heldigere og åbnede som forskellige versioner af Brugsen-butikker.

Men nu står menneskerne ude foran Alma, i hvis lokaler der indtil nu lå en Spar, og gør sit for at modbevise pressemeddelelsen.

Til åbningen er også en konsulent, der er til stede, fordi ”der har manglet ordentligt mad.”

Og af den grund var det vigtigt at komme lige til åbningen? 

”Jeg har altid handlet ind i Irma. Jeg har glædet mig utroligt meget til åbningen. Der findes jo ikke noget ordentligt supermarked ellers.”

Hvad med Meny?

”Der er ikke særligt meget økologi.”

OFTE, NÅR FOLK står i kø til en butik, allerede inden den åbner, skyldes det goodie bags eller gode tilbud. Det er der dog intet af i Alma her til morgen, da man har ”valgt ikke at have fokus på tilbud lige nu,” forklarer en medarbejder til en kunde, der spørger forgæves.

Men det, man til gengæld får lov til at opleve ved at have stået i kø til åbningen, er en tale af Frederiksbergs socialdemokratiske borgmester, Michael Vindfeldt.

Det er anden gang på meget kort tid, jeg oplever ham give en tale. Sidst var til Jan E. Jørgensens fødselsdagsreception på Christiansborg, hvor han udnævnte fødselaren til at være Frederiksbergs ambassadør. Nu står han igen foran en mikrofon og siger ting om Frederiksberg, man fornemmer, han ikke helt har vælgernes mandat til at sige.

”Det er en helt særlig dag i dag. Det er sådan, at Frederiksberg, ligesom mange andre steder, lider under, at butikker lukker. Vi har mistet mange butikker de seneste ti år. Vi vil gerne gå imod den der udvikling. For en meget vigtig del af Frederiksbergs dna, Frederiksbergs sjæl, er, at der er butikker, der er god kvalitet,” siger han og nævner, at hans dør altid er åben.

”Så vil jeg bare sige tillykke. Til os alle sammen. Jeg kan godt mærke, der er pres på at komme ind, så inden hegnet vælter, må vi hellere få klippet snoren. Stort tillykke med Alma!”

Da klippes snoren, og de efterhånden flere hundrede mennesker kan begynde deres gang ned ad den blå løber, der leder ind i supermarkedet. Hver især får de et håndtryk fra manden bag Alma, Alfred Josefsen, der i mange år arbejdede som direktør for Irma, og han fortæller gæsterne, at det er ”skønt at se jer!” eller ”Jeg håber, I bliver tilfredse, ellers må I sige til, så laver vi det om lige med det samme.”

Dagens første gæster vil dog ikke være de første overhovedet. Jeg får nemlig fortalt, at butikken holdt en pre opening i går, hvor man skulle stå på gæstelisten for at komme ind.

En kvinde, der har stillet sig i den modsatte side af køen, sniger sig ind, mens hun siger til sin kompagnon: ”Det må vi godt, vi har trods alt handlet meget i Irma.”

Indenfor står en ældre, nydelig kvinde og deler kurve ud til de indkøbende. Klædt som en moderne Irma-pige i skjorte, halstørklæde og forklæde. Hun er en af de mange frivillige, der her i opstarten hjælper til med at få gang i Alma. Eller, som hun selv formulerer det, ”ambassadør.”

Der opstår en mindre flaskehals ved indgangen, folk er overspændte som konferencegæster i Tivoli Hotel-buffeten. Ingen indtryk skal gå tabt, og særligt mange er henne for at nærstudere det bagværk, butikken importerer fra Bagerdygtigt. Andre falder i svime over krydderurterne eller de opskriftskort, der hænger på væggene.

”Vi må aldrig smide de her ud,” siger en midaldrende herre, da han har taget én af hver af kortene.

MAN KAN UNDRE sig over, hvem det er, der har tid til at tage i supermarkedet klokken otte en torsdag morgen. Svaret er: lidt af hvert. Her er både folk i pensionsalderen, folk, der ligner, de går på arbejde, Martin Johannes Larsen og studerende. Damer i pelsfrakker, unge med piercinger og deres Irma-net.

”Det er virkelig rart at være her. Andre supermarkeder har bygget så højt op, at man ikke kan kigge over hylderne,” siger en kunde til Alma-damen, hvilket hun giver ham ret i, ja, det er rart, at her ikke er proppet, siger de ved det fyldte indgangsparti.

Udenfor må man snart stoppe med at lukke flere kunder ind, der er trods alt kun plads til 200.

Rundt i supermarkedet befinder der sig vagter, der sørger for, at det hele forløber, som det skal.

”Nu ved man, hvordan det er at være asiatisk turist. Klik, klik, klik!” siger en kvinde i grøntsagsafdelingen. Mange har åbnet kameraappen på deres smartphones og går rundt og suger indtrykkene ind gennem dette filter. Store kameraer er her også en del af, flere journalister går rundt og spørger kunderne, hvad der bringer dem hid.

En ung mandlig arkitektstuderende står i bagerafdelingen, der bærer præg af at have et ordentligt udvalg af speltmel, da jeg stiller ham samme spørgsmål.

”Det er jo københavnerhistorie! Jeg er vokset op på Østerbro, hvis identitet har meget at gøre med Irma.”

Har du savnet Irma? 

”Jeg har savnet at se nogle produkter, man ikke ser andre steder. Hvor man tænker: ’Wow, hvad er det?’ Fx franske ting, jeg ikke nødvendigvis køber, men som jeg synes er spændende.”

HVIS MAN TROEDE, man kunne gå i Alma og købe alle de ting, man plejede at købe i Irma, vil man blive skuffet. Her er ikke Irma-kaffe, men Alma-kaffe (en pose for 79 kroner og 50 øre), der dog ligner inspirationen bemærkelsesværdigt meget med deres hvide firkanter og mørkeblå design. Ingen Irma-olivener, ingen Irma-kager, ingen Irma-net, nej, hvis man vil have dét, må man gå i en af Coops butikker.

Der er dog stadig de høje priser, man kender og savner Irma for. En frysepizza koster 55 kroner, en vaniljeekstrakt 125.

Henne i vinafdelingen står en medarbejder klar bag en bar med glas.

Holder I vinsmagning? 

”Jeg tror ikke, vi har nogen flaske åben lige nu, men jeg kan lige kigge …”

Nej, nej, jeg mente mere generelt …

”Vi kommer til at have mindst én flaske åben, som man kan smage.”

Det ligner mistænkeligt, at der her, klokken halv ni, er begyndt at tynde ud, men der er blot tale om, at de mange kunder er trukket op mod kassen, hvor de nu står i en meget lang, tålmodig kø. Der er ingen scan selv-kasser i Alma. Bare et par teenagedrenge.

To kvinder med hver deres fyldte kurv får ved øjenkontakt udledt et begejstret: ”Ihh!!”

Udenfor er det gængse folk stadig på vej på arbejde. 38 andre står i kø til at komme ind i supermarkedet Alma.