Hvis vi har en læsekrise, er der så en empatikrise lige om hjørnet?

TO MEDARBEJDERE HÆNGER farvede lyskæder op, lægger lammeskindstæpper på trappen og sætter tegnegrej klar på bordene til 4.U fra Nyboder Skole i København, som er lige på trapperne.

På den nyrenoverede fjerde sal er Hovedbibliotekets to børnelitteraturformidlere i gang med at gøre klar til dagens workshop, ’Monsterfabrikken’, med børne- og ungdomsforfatter Andreas Boeskov. Han er blandt andet forfatter til serien ’De glemte vogtere’, der handler om en gruppe børn, der redder verden fra fantasimonstre, og i dag skal børnene tegne deres egne monstre.

Det er syvende år i træk, at Københavns Biblioteker afholder børnelitteraturfestivalen ’Vi elsker bøger’, hvor børn og unge kan tage til diverse arrangementer på kommunens biblioteker. 

”Samtlige undersøgelser viser, at børn og unge ser læsning, som noget man gør alene, samtidig med at størstedelen finder læseinspiration blandt deres venner. Som festival vil vi gerne vise børn og unge, at læsekultur kan være en social aktivitet, måske endda et fællesskab, hvor der er plads til børnenes interesser,” siger Sif Lind-Olesen, der er børnebibliotekar og festivalleder for Vi elsker bøger.

Andreas Boeskov kommer ind gennem det blå forhæng til lokalet. Han har en blå hue på, der er rullet op, så den sidder lige over ørerne. Han er smilende og taler hurtigt. Sådan er det også, når han skriver, fortæller han senere. Han skriver altid alt for meget, så fjerner redaktøren halvdelen, og så er der til sidst en god bog.

Han tilslutter sin computer til projektøren, der hænger ned fra loftet.

”Det er altid godt lige at teste, at det dur,” konstaterer han.

Han har den korte præsentation med i dag. Den fungerer godt til 4. klasser, der kan have svært ved at koncentrere sig, fortæller han. Da lyset projekterer præsentationen op på lærredet på væggen, sætter han sig ned.

”Statistikkerne viser jo, at børn læser mindre i dag, og jeg oplever da også, at den klassiske bog sælger mindre. Men jeg er relativ ny i mit forfatterskab og er stadig i gang med at udvide det. Hvis du spørger Kenneth Bøgh Andersen eller Bjarne Reuter, kan det være, de kan se en nedgang, og jeg mærker da også en lille angst for, om det kan lade sig gøre i fremtiden.”

Til gengæld kan det være en positiv udvikling, at de digitale formater som e-bøger og lydbøger oplever en fremgang, mener Andreas Boeskov. Selvom det kan være på bekostning af noget andet, behøver det ikke nødvendigvis være dårligt.

Andreas Boeskov er ikke romantiker. Han har ikke noget imod, at formaterne forandrer sig. Lydbøger gør nemlig det samme gode for hjernen som almindelige bøger, synes han. Man lærer at sætte sig ind i andre menneskers følelser og erfaringer.

”Men det er klart, at du ikke træner din læseevne. Og statistikkerne viser jo også, at børn har sværere ved at koncentrere sig i dag.”

Mange kender det, man får næsten kriller, hvis man skal se en film uden også at have sin telefon i hånden. Det samme gælder, når man læser en bog, mener Andreas Boeskov.

”Vi lever i en tid, hvor der er supermeget kamp om vores opmærksomhed, og meget af det er notifikationer fra sociale medier. Det er ikke kun børn, der er ingen af os, der kan koncentrere os længere,” siger han, men bliver afbrudt af lyden af 25 børnestemmer, da 4.U kommer ind.

Børnene tager plads på trappen, der vender ud mod lærredet. På nederste trin sætter gruppen af hættetrøjeklædte drenge sig og sætter ansigtet i hænderne. De bliver flankeret på hver side af klasselæreren og en anden voksen.

Da klokken slår 10, begynder Andreas Boeskov sin præsentation. De første 10 minutter går meget godt. Børnene er opmærksomme og svarer på hans spørgsmål – men kun, når de har rakt hånden op, og han har valgt dem. Men da der er gået et par minutter mere, begynder gruppen af drenge at rykke på sig.

Andreas Boeskov spørger eleverne, hvad de er bange for. De skal blive inspireret, så de kan tegne monstertegninger. Det virker måske underligt, at de ikke skal læse til en litteraturfestival, men Andreas Boeskov forklarer, at det handler om at give børnene en følelse af medbestemmelse og medskabelse.

”Edderkopper!” er der én, der siger.

”Højder,” siger en anden.

”Jeg er bange for Drake,” siger én fra rækken af drenge, og de andre begynder at grine.

”Og P. Diddy!” råber en anden fra drengegruppen.

Klasselæreren maner dem til ro, og heldigvis er Andreas færdig kvart over, og børnene kan komme ud at tegne.

DANSKE BØRNS LÆSEGLÆDE har siden 2016 taget et væsentligt dyk, og det er tæt forbundet med deres læseevner. Ifølge den seneste internationale PIRLS-læsetest fra 2021, som udføres hvert femte år og måler 4. klassers læseevner på tværs af lande, scorede de danske elever signifikant lavere end i alle tidligere PIRLS-test. Det skyldes primært, at der er kommet flere svage læsere.

Danmark ligger stadig i den høje ende af skalaen, men på trods af det kunne næsten 25 procent af de danske 4. klasseelever hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk. Læseglæde er desuden tæt forbundet med, hvor godt eleverne klarer sig, konkluderede undersøgelsen.

Det samme viser en rapport, som Kulturministeriets Bogpanel udkom med sidste år. For børn i 7-11-årsalderen er konkurrenceelementet vigtigt for deres læseoplevelse. Det giver ifølge rapporten en succesfølelse at mestre læsningen, og det motiverer børnene, mens de, der har svært ved det, meget let risikerer at miste interessen.

VED BORDENE ER eleverne i gang med at tegne forskellige monstre. Carl Emil på 10 år tegner en skyggekat, der fanger folk, som ikke sover med natlampe. Ida og Sofie på 10 år har begge tegnet en spøgelsesdame i ballerinatøj. Det er en karakter fra videospillet ’Dress to impress’, som ligger på onlinespilplatformen Roblox, fortæller de.

Aksel på 11 år tegner en kæmpemæssig due. Den er krydset med et bæltedyr, så den har et uigennemtrængeligt panser.

”Den kan kun dø ved, at man skyder den på indersiden af vingen,” siger han.

Aksel kan godt lide at læse og er faktisk i gang med en af Andreas Boeskovs bøger, første bind i serien om ’De glemte vogtere’. Han læser dog mest hjemme hos sin bedstemor, fortæller han.

”Jeg læser også derhjemme,” siger Aksels sidemand, Sigurd på 10 år.

”Nej, du gør ej, hold op med at lyve!” siger Aksel.

Okay, Sigurd læser måske ikke så meget derhjemme, indrømmer han. Der går tiden mest med at spille computerspil sammen med vennerne. Han læser i virkeligheden mest, når de får besked på det i skolen, fortæller han.

Derfor er det vigtigt for deres klasselærer, Tomas Stender, at der altid er bøger i klassen, som eleverne kan låne med hjem.

”Jeg husker fra min egen barndom følelsen af at have en bog i hånden, og den vil jeg gerne give videre til dem: At de synes bøger er lækre, fede og giver nogle andre oplevelser end deres telefoner og tv.”

Én gang om ugen holder klassen læsestund, hvor børnene skal læse i 15-20 minutter. Når det kommer til læseevner, ligger de i den pæne ende af skalaen, fortæller Tomas Stender, men der er stadig nogle af eleverne, der ikke læser flydende.

Han anbefaler børnene at læse 20 minutter hver dag, men det er tydeligt at mærke, hvem der bliver stimuleret til at læse hjemmefra, fortæller han.

Det hænger stærkt sammen med børnenes læselyst. Ifølge rapporten fra Kulturministeriets Bogpanel, er de 7-11-årige i høj grad afhængige af voksnes hjælp, når det gælder om at finde læsestof, der både er underholdende og passer til deres niveau.

Det er Andreas Boeskov enig i, for hvis forældrene har for travlt til at læse og bare sidder på Instagram, så bliver det en ond cirkel, mener han.

”Børnene tænker jo, ’hvorfor skal jeg elske det her?’, hvis de ikke ser deres forældre gøre det. Man er nødt til at overtage det fra nogen, der kan lide at læse.”

Svarene fra børnene er næsten alle sammen ens: deres forældre læser kun, når de er på ferie. Børnene oplever selv, at de er stressede og ikke har tid til at læse, fortæller Tomas Stender.

”Men så sidder de og bruger lang tid på et eller andet lortespil på telefonen.”

Det er børnene enige i. De tror, at telefoner og skærme generelt er grunden til, at børn i dag har sværere ved at læse. Man bliver nemlig afhængige af skærme, fortæller de.

Desuden har de for travlt med skole, fritidsaktiviteter, klub og computer og PlayStation. Der er utrolig mange ting, der forstyrrer dem. Desto mere vigtigt er det, at de læser, mener Tomas Stender.

”Jeg har selv haft rigtig travlt i en periode og har ikke fået læst lige så meget, men det er simpelthen så lækkert at læse, for man kobler alting fra. Det er det, vi skal prøve at fortælle dem.”

Andreas Boeskov er bekymret for, hvad det betyder for børnene fremadrettet. Helt lavpraktisk tror han, at vi skal kunne læse for at navigere i hverdagen, men det, der bekymrer ham mest, er empatien. Hvis ikke vi læser historier i stor grad, kan vi ikke sætte os ind, hvordan det er for andre mennesker, mener han.

”Det er en empatiøvelse at læse meget. Det overfører erfaring. Så hvis der er en læsekrise, så er der en empatikrise lige om hjørnet. Det er en mulighed for at sætte sig ind i andre menneskers tanker og erfaringer.”

FLERE AF BØRNENE har lagt farveblyanterne, og et par piger har sat sig op på trappen igen. De har begge to fået kvalme siger de, da Tomas Stender spørger, hvad de laver. 

Det er blevet tid til at samle op, og et par af børnene skiftes til at præsentere deres tegninger. Aksel får besked på at rejse sig op og fortælle de andre, hvad han har tegnet.

Da børnene er færdige med at præsentere deres tegninger, takker Andreas Boeskov dem og for deres engagement til workshoppen.

”Er vi allerede færdige?” spørger en af drengene lettere forvirret.

Ja. Det er de, fortæller Andreas Boeskov. Børnene rejser sig og skynder sig ud at tage overtøj på. Klasselæreren Tomas Stender takker Andreas Boeskov og Hovedbibliotekets to medarbejdere, og 4.U forsvinder ud med samme hast, som de kom ind. Tilbage ligger bordene øde hen, fyldt med spredte blyantsrester og papir.

Børnene optræder med opdigtede navne i artiklen.