Hvordan holder man det perfekte bryllup, når man er topprofessionel fodboldspiller? Det ved Joachim Andersen

Forsvarsklippen Joachim Andersen gæster Euromans podcast ’Arbejdstitel’ til en snak om London, verdens bedste angrebsspillere og kunsten at holde et rigtig godt bryllup.

Offentliggjort

Sponsoreret af Illy.

Hvordan holder man det perfekte bryllup, når man er topprofessionel fodboldspiller? 

Hvordan forbereder man sig til at spille overfor Cristiano Ronaldo?

Og hvordan tænker man egentlig på at pleje sin personlige formue, når man som Joachim Andersen tjener omkring 50 mio. kr. om året og gerne vil se dem vokse?

Det er bare en brøkdel af det, du får svar på i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’. Her er de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné nemlig på besøg i landsholdslejren på Hotel Marienlyst i Helsingør i dagene op til Danmark skal møde Portugal i Parken.

Og det er forsvarsklippen Joachim Andersen, der er gæst i ’Arbejdstitel’. Joachim Andersen er en krumtap på både landsholdet og i Fulham, hvor han spiller. Hans bopæl er London, og tidligere har han boet i både Lyon, Genoa og Twente.

Joachim Andersen fortæller om de konkurrenceprægede miljøer i klubberne, og om hvordan han selv er gået ekstra hårdt til tacklingerne i frustration over ikke at være udtaget til førsteholdet. Han fortæller om at brænde sin første store løn af på en tur til New York, og så taler han naturligvis om de mange gode steder i London, han holder af at komme.

Det er naturligvis også tid til det faste format Overvurderet/Undervurderet, hvor de to værter i samspil med Joachim Andersen vurderer alt fra calzonen og tandstikker på restauranter til kunsten at bade med eller uden sit ur. 

Det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ med Joachim Andersen er ude på alle platforme nu. Find det der, hvor du finder dine podcasts.

Dette afsnit er bragt i samarbejde med Illy, der er hovedsponsor ved Gastro Awards 2025. Se mere på gastroawards.euroman.dk