Har du et drømmeur? Hvis ikke, kan du blive inspireret her

Det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om de ure, vi drømmer om. 

Offentliggjort

Sponsoreret af Bruun Rasmussen.

Hvad er dit første ur, dit nuværende ur og dit drømmeur? 

Det bør enhver, der interesserer sig for ure, kunne svare på, og netop disse spørgsmål er omdrejningspunktet i det nye afsnit af Euromans podcast ’Arbejdstitel’. 

Programmets to værter, Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst, ringer til ur-entusiaster og venner af programmet Kasper Hostup, indehaver af Goods, Frederik Lentz Andersen, der er fotograf og kreativ direktør hos Holidays, og frisør Janus Regel for at tale med dem om de ure, de allerede har, og de ure, de drømmer om at tilføje til deres samlinger.

Frederik Plum, der er vurderingsekspert hos Bruun Rasmussen, er også med i programmet, og han fortæller om det særlige ved det schweiziske mærke Patek Philippe, hvilke ure han selv går med, og hvilket ur han håber på en dag at kunne sætte rundt om sit håndled. 

Du kan lytte til det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ på alle podcastplatforme nu. 

Den 10. april inviterer Euroman og Bruun Rasmussen til en aften i Patek Philippes tegn, om brandets imponerende arv og fortællingerne bag de sjældne mesterværker. Aftenen kulminerer i en spændende liveauktion, hvor hammeren falder over udvalgte ure. Læs mere og meld dig til her.