Gode materialer og rolige nuancer: Her er 17 pæne ting til forårsgarderoben

Brede snit og afdæmpede farver er kodeordet dette forår. Lad det være ubesværet, og lad din personlighed skinne igennem. Vi har fundet 17 stykker tøj, der gør det hele lidt sjovere.

Offentliggjort

1. Favorititalienere

Italienske Aspesi har længe været en danskerfavorit, og der er fortsat masser af elementer i deres kollektioner, der rammer fuldstændig plet hos den moderne, skandinaviske mand. Denne jakke er ingen undtagelse. 

Jakke fra Aspesi til 4.700 kr.

2. Halsklud

Smid en klud om halsen og føl den sydeuropæiske joie de vivre overtage dit liv. Det behøver ikke være silke, du hedder jo ikke Martin Kongstad, en bomuldsklud kan sagtens gøre jobbet. Drake’s laver nogle af de bedste på kontinentet. 

Klud fra Drake's hos Care of Carl til 849 kr.

3. Japansk rejsemakker

Der er Porter-Yoshida, og så er der alle de andre. Skal du på weekend, kan det sagtens foregå med denne under armen. Enkel, rummelig og tjekket. God tur. 

Taske fra Porter-Yoshida & Co hos Goods til 3.400 kr.

4. Giv slips

Slipset er her, der og alle vegne. Hurra, for det ser altså bare federe ud, når vi gør lidt mere ud af os selv. Vi letter på hatten over slipsets vej tilbage i modebilledet, og binder dette fra danske mfpen om halsen. 

Slips fra mfpen til 890 kr.

5. Striksikker

Nogle gange behøver det ikke være så besværligt. William Lockie har lavet hverdagstrøjen, der aldrig skuffer, og det har de gjort i Skotland siden 1874. Med 150 år på bagen tør vi godt kigge i deres retning, når det kommer til strik. 

Strik fra William Lockie hos Royal Cheese til 1.230 kr.

6. Sommersko

Vinny’s mener det alvorligt. Hvad der startede som et rent loafer-brand, har udviklet sig til omfattende kollektioner af både snøresko, støvler og selvfølgelig stadig loafers. Kvaliteten stiger og stiger, det samme gør udtrykket heldigvis, og denne snøresko står umanerligt godt til sommerens outfits. 

Sko fra Vinny’s til 2.200 kr.

7. Brede stænger

De bredere bukser har fået rigtig godt fat i den danske mand. Og omfavn dem blot, for det er jo både mere behageligt og mindre klaustrofobisk at undlade at klemme sig ned i et par slimfit som for bare få år siden. 

Jeans fra Norse Projects til 1.200 kr.

8. Grønskolling

Vi har sagt det før, vi siger det igen, og det er ikke sidste gang: Få nu noget kulør på skjorten. Der er nok mænd her i verden, der aldrig kommer ud af det blå-hvide kvælertag fra strygefri skjorter, der er lige så anonyme som de er kedelige. Vi har kun ét liv. Lad det larme lidt. 

Skjorte fra Works and Days til 1.600 kr.

9. Langsomt og godt

På Gammel Kongevej i København ligger en af de bedst bevarede hemmeligheder i dansk mode. Artikel København laver langsomt tøj, som de selv syr, og hver eneste beklædningsgenstand, der forlader deres butik, har sit eget identifikationskort. Går noget i stykker eller trænger til udskiftning, tager du blot forbi og får det repareret. Forbilledligt, at alt ikke skal handle om skalering og grænseløs vækst. 

Jakke fra Artikel København til 4.350 kr.

10. Endnu en kasket

Det seneste årti har kasketter med mere eller mindre humoristiske captions vundet frem i gadebilledet. Danske Another Aspect har den fordel, at de med deres navn kan spille underfundigt på, at de har lavet endnu en. 

Kasket fra Another Aspect hos Stoy til 500 kr.

11. Hverdagsfest

Du har brug for en hverdagsjakke, der er mere afslappet end en stiv habit-jakke, men mere formel end en cardigan. Svaret er japanske Kapital, der rammer plet nærmest hver gang. Og denne går jo faktisk også til fest.

Sportsjakke fra Kapital til 2.550 kr.

12. Tote deluxe

Ja, det er grotesk at betale næsten tre kilo for noget, der kan klares med en tote-bag i tyk bomuld. Men hvis du har et par tusinde, der alligevel står og brænder på din konto, så er denne taske fra Fursac en pænt lækker indpakning til dit daglige habengut. 

Taske fra Fursac til 2.980 kr.

13. Mellem sæsoner

Det er overgangsjakke-vejr i 40-45 uger om året herhjemme. Denne fra Nanamica kan du bruge stort set konstant. Japansk, når det er rigtig godt. 

Jakke fra Nanamica til 3.125 kr.

14. Når man taler om solen

Kig i skabet: Dine skjorter er sikkert lyseblå, hvide eller en stribet mellemting. Men du bliver jo glad af gul, det samme gør verden omkring dig, så hvad venter du egentlig på?

Skjorte fra Frizmworks til 867 kr.

15. Det’ denim

Danske Sunflower bliver ved og ved og ved med at lave tøj, der lugter af lige dele rock’n’roll, lige dele ubesværet storby-charmør. Det er ikke den værste kombination, vi kan komme i tanke om. 

Jeans fra Sunflower til 1.600 kr.

16. Sæt og match

Bogliogli laver jakkesæt, der får dig til at ranke ryggen og ligne en, der rent faktisk mener det. Kvaliteten er tårnhøj, prisen er til at forstå, og du får et sæt, du kan have i mange år. Win-win-win. 

Jakkesæt fra Boglioli hos Care of Carl til 9.599 kr.

17. Sol på snuden

Der er to umiddelbare fordele ved at gå med briller med farvede glas: Verden bliver pludselig et meget mere kulørt sted, med disse skinner solen fx altid. Og så ser du også bare cool ud. Der er ingen tabere i det her spil. Slå dig løs!

Solbriller fra Our Legacy til 1.860 kr.