Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.
I en alder af blot 38 år er Marchen Neel Gjertsen nyudnævnt ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten. Hun har tidligere været chefredaktør og politisk redaktør samme sted, ligesom hun har været journalist for Information. Hun har været i Indien flere gange end de fleste, vil gerne holde sit sommerhusområde hemmeligt, og så har hun en formidabel evne til at få sine venner til jobsamtale til de job, de søger. En fornøjelse at byde Marchen velkommen herunder.
Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?
”Lolland. Jeg har sommerhus der, og jeg er rigtig glad for, at det ikke er blevet en hype. Så jeg vil ikke uddybe for meget. Så sker det bare lige pludselig. Det er ligesom, når du finder den perfekte vinbar, indtil Politiken giver den seks hjerter, og så kan du glemme alt om nogensinde at få en stol der igen.”
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
”En Ballerup-mastermixer fra 1952, som jeg arvede af min bonus-oldemor, da hun døde. Den vejer vel 10 kilo eller mere, og jeg tror, den kan holde 100 år endnu. Mindst. I sin tid var den et af de største fremskridt for kvinders ligestilling i hjemmet, fordi den løftede produktiviteten så massivt.
Den kan både udstene kirsebær, stoppe pølser, hakke kød, røre dej og alt mulig andet meget hurtigt. Jeg har læst et sted, at der også findes en skopudseindsats til den. Jeg bruger den selv primært til vaniljekranse og salsiccia og ville aldrig bytte for en overpriced nymodens køkkenmaskine.”
Hvad har du senest brugt 1.000 kroner på?
”Flybilletter til Malaga. Min datter og jeg skal med min far, bonusmor og niece en uge på forårsferie i en lejlighed, de har fundet på et lille bjerg. Jeg kan faktisk godt få lidt dårlig samvittighed ved tanken, fordi der er så rygende travlt på arbejdet, og det er også uden for skolernes ferie.
Omvendt er jeg ret overbevist om, at det i længden kun fungerer godt både på arbejdet og i skolen, hvis vi også prioriterer tid og frirum til at være sammen indimellem.”
Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?
”Jeg har været i Indien fem gange, det er nok en gentagelsesrekord, selvom det er ved at være mange år siden sidst. Jeg burde tage afsted igen. Det er bare sjældent, at andre synes, det er en god feriedestination. Men hold da op et sted. Der mærker man virkelig, hvor stor, beskidt og magisk verden er. Rod, larm og templer over det hele. Både de fattigste og de rigeste mennesker, jeg personligt har mødt, har været der. De smukkeste steder, de klammeste steder.
I en rapport fra World Economic Forum i år står der, at kun ca 50 procent af Indiens befolkning er på internettet. Jeg har mødt indere, der ikke vidste, hvad klokken var og aldrig havde hørt om Obama. Det er et fuldstændig vidunderligt land, der er så forskelligt fra region til region, at det største vidunder hverken er Himalayabjergene eller Taj Mahal, men nærmere det faktum, at Indien hænger sammen som forbundsstat overhovedet og stadig har demokrati, selvom det godt kunne blive bedre.
Der bor omkring halvanden milliard mennesker – ingen ved helt, hvor mange der er. Det er en verden i verden. Tag derhen og få alle dine normer vendt på hovedet. Farver, medicin, religion, smag, duft, familieformer, fest, business, det hele har de nogle vilde bud på, som du aldrig selv havde forestillet dig. Og når de ryster på hovedet, mener de ikke nej.”
Hvornår vidste du, at du var god?
”At være god er jo ofte relateret til andres vurdering. Jeg vil gerne være en god ven for mine venner, men jeg savner tiden til at være den der uvurderlige nære ven, der altid har en aften til at lytte eller hjælpe med noget. Sådan, som man var ven, da man var yngre. Og journalistik er jo ikke så brugbart for mine venner, som hvis jeg nu var frisør eller tømrer.
Til gengæld skriver jeg mange af mine venner og bekendtes jobansøgninger, og min succesrate på at få dem til samtale er ekstremt høj. Sosu, ingeniør, pædagog, jeg nailer den hver gang.
For nylig tog jeg den skridtet videre og hjalp en ven med en omfattende afsluttende akademisk opgave på mere end 50 sider i et fag, jeg intet kendskab har til selv. Der var kun en weekend til at skrive det meste af den, og jeg var virkelig spændt på, om den ville floppe, fordi jeg jo ikke havde læst teorien, før jeg bare skrev derudaf i mange timer. Men den fik en meget høj karakter. Der vidste jeg, at jeg var god. Både til at winge meget på skrift, men mest til at være nogens gode ven.”
Følg Marchen her.
