Har du restaurant eller en café, du kommer ofte, hvor du kan bestille uden at kigge på menuen, mens personalet genkender dig?
Jeg har et par stykker. Og jeg elsker idéen om et stamsted. ”Where everybody knows your name,” som Gary Portnoy synger, og hvor der altid kan blive tryllet et bord frem, også selvom det står halvvejs ude i køkkenet.
Gennem flere år kom jeg så ofte på en italiensk restaurant på Vesterbro, at jeg (næsten) blev fornærmet, når den nye tjener høfligt og indstuderet spurgte, om jeg havde været der før. Ja, jeg var her i sidste uge, og jeg skal bare have det samme som sidst.
Jeg lavede engang et interview i New York med en rutineret ræv fra reklamebranchen. Han havde et fabelagtigt kontor på Hudson Street med udsigt over floden og kunne vise mig den ene forrygende Calvin Klein-kampagne efter den anden, som han havde stået bag tilbage i 1980’erne.
Alligevel var det, der gjorde størst indtryk på mig, at han fortalte, at han aldrig lavede mad. I stedet spiste han på den samme restaurant i West Village fire-fem gange om ugen. Tal om at have et stamsted, der nærmest bliver til en dagligstue.
Jeg er så privilegeret, at jeg bor et sted i København, hvor jeg er omgivet af gode steder. Så der er bestemt et par restauranter og caféer, der er en del af mit imaginære restaurant-rolodex, som jeg frekventerer oftere end andre.
Men, men, men.
Selvom jeg er vild med tanken om et stamsted, er jeg også i besiddelse af en umættelig sult efter det nye (og det er i øvrigt en del af min jobbeskrivelse at holde mig ajour med bølgerne i branchen). Derfor er det også grænsende til umuligt at holde mig på dydens smalle sti og kun besøge de steder, jeg i forvejen kommer ofte. Jeg er nysgerrig og videbegærlig, og jeg vil gerne smage det hele på den halve tid.
At have et stamsted og stille den nysgerrige sult er svært foreneligt. Og det bliver en slags indre konflikter, man tumler med, når man er glad for at gå ud at spise. Heldigvis er der lykke forbundet med begge veje, og mon ikke det er muligt at finde et niveau, hvor begge temperamenter bliver tilgodeset?
I Gastro taler vi jævnligt med mennesker, der har stamsteder. Samtidig gør vi os også umage for altid at berette grundigt og sagligt om nye steder, ligesom vi altid viser vej til ekstraordinære oplevelser.
Jeg håber, at denne måneds Gastro både kan inspirere til at booke bord på den lokale og besøge nye steder. Der er masser at kaste sig ud i.
Rigtig god læselyst. Og god appetit.
