Jeg bruger 70-80% (næsten) af mine vågne timer på at være på internettet. Det er den bedste opfindelse nogensinde, synes jeg, måske lige med undtagelse af penicillin, kvindekroppe og hjulet. Og når jeg bruger så meget tid, sker det jo, at jeg falder over ting, der er sjove og spændende og farlige og fascinerende og anbefalelsesværdige. Ting som jeg synes, der er værd at dele, så du har noget at snakke om rundt om middagsbordet og med den der date, der er tåkrummende tavs. Så her vil jeg fremover kaste gode fund, lækre links, videoer og musik og alt muligt andet ind. Let's go:
______
American Airlines har fået nyt logo (til venstre, designet af FutureBrand). Det gamle til højre er designet af legenden Massimo Vignelli i 1967 og ifølge BusinessWeek er han meget lidt begejstret: "It has no sense of permanence… There was no need to change. Every other airline has changed its logo many times, and every time was worse than the previous one."
Annonse
______
Ingen tvivl om, at Lance Armstrong er en kagearm og en vatnisse. En anden mand, der med garanti også har været dopet, er Miguel Indurain. Han bakkede endda Lance Armstrongs påståede uskyld op. Men men men, verden går videre, og i ovenstående video følger man Indurain på besøg ved 'The Pirates' - en gruppe handicappede personer med en stor passion for cykling. Filmen er en teaser for en kommende dokumentar, du kan støtte økonomisk her.
Andy Warhol 'Early Works' - ny udstilling på Louisiana. Forrige år fandt man 300 tegninger fra den afdøde kunstners hånd. Udstillingen løber kun til 21. februar 2013.
______
'Kindling Quarterly' - et nyt magasin for fædre (!!). Den ultimative accessory, man som friskfyrsagtig storbyfar kan have, er selvfølgelig et barn. Og nu kan man købe et magasin, der er lækkert designet og forhåbentlig også skrevet med vid og mening. Bestil det her.
Der er noget fascinerende over trapper, der ikke fører nogen steder hen. Her er 22 af dem.
______
Christophe Lemaire er chefdesigner for kvindelinjen ved Hermés, der er et af verdens største foretagender for luksusvarer. Hermés omsætter for 2.4 milliarder euro om året - men Christophe Lemaires område dækker mindre end 10% af den samlede omsætning, fordi accessories som tasker og tørklæder dominerer totalt. Interessant artikel om old money og stærke traditioner fra WSJ.
______
Fascinerende video fra en lejlighed på blot 32 kvm., hvor opbevaringsløsninger og transformationsmuligheder er tænkt ind i hver enkelt detalje. Således rummer lejligheden reelt otte forskellige værelser alt efter hvilke elementer, der er i spil. Blæret!
______
A$AP Rocky, hvis debutalbum 'LONG.LIVE.A$AP' selvfølgelig kører i fast rotation i dine hørebøffer, har lavet et cover af Gnarls Barkleys nummer 'Who's Gonna Save My Soul'. Det er sprødt...
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.