Drop nytårsforsæt: ”Man sætter sig op til grusomme skuffelser, hvis man tror, at januar er måneden for forandring”

DER ER TO TING, du skal vide om mig: 

1. Jeg er virkelig god til at efterleve mine nytårsforsæt.

2. Hvis bare de ligger om sommeren. 

Jeg tror ikke på nytåret som tiden for store ændringer i vores liv. Det er koldt og mørkt, og vi har brug for mere søvn end normalt. Bare fordi kalenderbladet skifter fra december til januar, er det ikke ensbetydende med, at det er tid til nye vaner. Ikke noget new year, new me heromkring. 

Sommer, til gengæld, det er er lige mig. Her har jeg virkelig mod på livet. Et eksempel er i år, hvor jeg efter mange år med løb og cykling godt vidste, at styrketræning ikke just gør noget dårligt for kroppen og holdningen. ”Fat jorden,” som min sergent i hæren sagde, da jeg var rekrut, og de to ord lyder nu for mit indre øre hver dag. 

Armbøjninger. 

Den værste, men mest ærlige måde at træne på. Koster ingenting, kræver det hele. 

I starten var det en miserabel forestilling. Jeg kunne kun tage et par stykker, inden mine arme rystede så meget og gjorde så ondt, at jeg ikke kunne skubbe mig selv tilbage op igen. Og hvis vi holder det mellem os, var der måske også et par af gangene, hvor jeg tog dem på snydemåden; på knæ. 

Men armbøjninger er for kroppen, hvad renters rente er for din opsparing: tæt på verdens ottende vidunder. Jeg fyldte 39 år i oktober, og mit mål var, at jeg til min fødselsdag skulle kunne tage 39. Det kunne jeg, godt nok med 20 sekunders pause halvvejs. Men jeg gjorde det. 

Mens sommer blev til efterår, og efterår er blevet til vinter, har jeg holdt fast i vanen. Nogle dage er det det første, jeg gør. Andre gange det sidste, inden jeg går i seng. Enkelte dage springer jeg over, mens jeg dunker mig selv i hovedet over min ugidelighed. Det tager vitterligt ingen tid, et minut eller to, og min samvittighed — og min overkrop – takker mig. 

Nytårsforsæt derimod, dem kan fitnesscentrene og rygerne have for sig selv. Man sætter sig op til grusomme skuffelser, hvis man tror, at januar er måneden for forandring. Det er den ikke. Den er bare lang og grusom. 

Kan vi da ikke bruge nytåret til noget som helst? Absolut! Endnu et år har givet os både grusomheder og lykkelige begivenheder i det, der er livet. Måske er nytåret ikke det mest optimale tidspunkt at ændre sine vaner på. Men det korte ophold ved årets afslutning er alligevel en god lejlighed til at stoppe op og tænke lidt over det hele. 

Jeg er til stadighed forbløffet over dagene, der flyver forbi. Nogle dage er jeg fyldt med håb for verden af i morgen, andre gange er den ved at gå fra forstanden. Jeg er konstant sulten efter mere og øver mig hele tiden i at kigge mig omkring og sætte pris på det, jeg har, og livet er alt det, der foregår, mens jeg har travlt med at lægge andre planer. 

Nogle år er fremragende, andre er forfærdelige. Eller bare middelmådige. Jeg tror, det er vigtigt at huske at være taknemmelig over det, der fungerer, og vide, at alt andet ændrer sig. 

Og ellers må man jo gøre noget ved det. Men først til sommer, selvfølgelig. 

Jeg håber, freden sænker sig, og at du kommer sikkert ind i det nye år. Der er gode ting i vente.

Tak for at læse Euroman. Godt nytår. 

Kristoffer Dahy Ernst
Chefredaktør