Kunsten at kede sig: Du keder dig helt forkert
Vi er nødt til at kede os mere, men på en anden måde. For det har et enormt potentiale, når vi ikke laver noget.
Jeg er på vej med toget til Provence. Første stop er Hamborg, så Frankfurt med overnatning, dagen efter forbi den sorte skov, Schwarzwald, hvor kedsomhedens filosof, Martin Heidegger, boede i en ensom hytte blandt fyrretræerne.
Heidegger filosoferede sig frem til, at den dybe kedsomhed skulle i samme bås som angsten. Kedsomheden kan give tankerne frit løb, rive os brutalt ud af hverdagen og forære os et radikalt nyt syn på de beslutninger, vi har taget, og få os til at tænke tanker, vi ikke har tænkt før.
I en spisevogn midt i Schweiz tager jeg et billede af min kæreste, der sidder og læser. Lægger det på Instagram. Omkring Basel har jeg gennemført internettet og ondt i ryggen, en rastløs kedsomhed slår ind og sætter sig som en lille bidende smerte i lænden, jeg ikke kan slippe.
Jeg har altid tænkt på toget som en kedsomhedskickstarter, en mulighed for at zoome lidt ud. Før dataroaming måtte jeg stirre ud ad vinduet eller læse. Nu har jeg min telefon.
