”Hver gang, denne musiker bliver interviewet, har han det med at digte, så vandet driver”

Det er noget af det første, man lærer som barn. Sandheden er det fineste, vi har, og løgnen er dens værste fjende. 

Men løgnens spektrum er bredt som livet. I den milde ende er der den ufarlige, hvide løgn, en slags verbal fejekost, der risikofrit fjerner ligegyldige bump uden at harme nogen. 

Sværere bliver det med utroskab, misbrug og andre ubehageligheder, der kan gemmes væk under gulvtæppet, men som risikerer at rive selvsamme tæppe væk under ægteskaber og familier. 

Og så er der de rigtig grove, de underslæbende, de lovovertrædende, og alt kommer for en dag, og til sidst bliver man stillet for en ret.

Selv er jeg ikke så stor fan af løgne, for sandheden er nemmere at navigere efter. Men løgnens fætter, den fri fantasi, er jeg begejstret for. Fantasien er tæt vævet sammen med sproget og evnen til at beherske det. Hvor man afsøger dets grænser og ser, hvor langt man kan spænde elastikken, før den springer. 

Og i dette magasin har vi en af mestrene på forsiden: Benjamin Hav. 

Da Benjamin Hav kom på tale som forsideportræt, talte vi på redaktionen om, hvad vi egentlig vidste om ham. Meget lidt, viste det sig, og en stor del af det var behæftet med så meget usikkerhed, at det næsten lød for godt til at være sandt. 

Det skulle vise sig at holde stik. For Benjamin Hav er en mand, der er omgærdet af en del mystik. Hver gang, han bliver interviewet, har han det med at digte, så vandet driver. Tror vi. Og fordi hans fantasi er så rig, er hans verden aldrig kedelig. 

Benjamin Hav er eminent til at lade den – fantasien – forædle hans fortællinger, så man aldrig ved, hvad der er ret og vrang. 

Så hvordan indhegner man et menneske, der sjældent er kendt for at tale sandt, så han sætter sig ned og fortæller uden at digte? Man indkalder naturligvis det største sandhedsvidne i hans liv til at sidde bi ved interviewet: nemlig hans mor. 

Man må ikke lyve. Men i denne måneds magasin, som udkommer den  og her på euroman.dk kan du læse en nogenlunde sandfærdig, håber vi, samtale med en mand med en ekstraordinær evne til at fortælle historier. 

God fornøjelse med Euroman og tak for at læse med.

Kristoffer Dahy Ernst
Chefredaktør