Franske Noah bor i Skjern: ”Der er ikke så mange steder her, der laver så gode croissanter, som de gør derhjemme”

Da jeg var 20 år, spillede jeg håndbold i Sydfrankrig for en klub, der hedder PAUC, som hører til i Aix-en-Provence nær Marseille. 

En dag ringede SønderjyskE for at give mig et tilbud. Danmark er kendt for at være et godt håndboldland, et af de bedste i verden, så det var selvfølgelig en spændende mulighed. 

Desuden ønskede jeg også, at der skulle ske noget mere i min håndboldkarriere. Jeg ville gerne udvikle mig som håndboldspiller. Og så ville jeg gerne bare prøve noget nyt. Prøve en ny kultur, lære et nyt sprog.

Det er fire og et halvt år siden, jeg kom til Danmark, og jeg kan på mange måder virkelig godt lide landet. Det er kun vejret, der er lidt hårdt, for jeg kommer oprindeligt fra Saint Raphaël i Sydfrankrig. Det er ikke det samme vejr dernede. Jeg kan godt mærke, at jeg mangler lidt vitaminer om vinteren. Men jeg synes, at danskerne er gode til at hygge sig, når det er mørkt. 

Sidste år flyttede jeg til Skjern for at spille for deres håndboldklub. Og jeg må indrømme, at jeg aldrig har boet i så lille en by før. Men det passer mig rigtig godt. Jeg har alligevel ikke så meget fritid, og det er rart, at der ikke er så langt til træning.

Jeg bor i en lejlighed i byen med min kæreste. Byen er omringet af flot natur, og vi kan virkelig godt lide at gå nogle lange ture. Når vi skal ud at spise, kan vi godt lide at tage på Pakhuset. Det er relativt simpel mad, men det smager virkelig godt.

Det er ikke mig at vinterbade, det kan jeg ikke løbe fra. Jeg prøvede det, da jeg var i Sønderborg, hvor jeg tog ud med holdet og badede i januar, fordi det jo er en tradition i Danmark, ikk’? Men det var meget hårdt for mig. Jeg er bedre, når vandet er over 20 grader. Så derfor gemmer jeg badningen, til det bliver sommer.

Jeg kan godt lide maden i Danmark, men jeg savner altså lidt den franske mad. Derfor er det altid dejligt at komme hjem. Så kan jeg spise en god croissant eller baguette og ost. Der er ikke så mange steder her i Skjern, der laver så gode croissanter, som de gør derhjemme. De mangler altid lige lidt. Men jeg har det godt i landet. Jeg er glad for at bo her.

Da jeg kom til Danmark, havde min klub fundet en dansklærer til mig, og jeg begyndte at gå til undervisning en gang om ugen. Efter to-tre måneder kunne jeg forstå, hvad mine holdkammerater sagde på banen. Da der var gået et år, kunne jeg forstå måske 90 procent og også snakke lidt. Nu snakker jeg kun dansk. Og jeg nyder, at jeg kan snakke med alle.