Adidas Ultraboost i peperoniudgave
Se her peperoni-elskere: Adidas laver pizza-inspireret sko
Pizzaskoen er en ud af 50 specialudgaver af den populære Ultraboost.
Lige til at spise. Eller bare uappetitligt design?
Det afhænger nok af øjnene – og maven – der ser. Og hvis man er fan af en fedtet peperonipizza, så ligner Adidas’ nye Ultraboost-design muligvis en lækkerbisken.
Skoen, der er inspireret af den amerikanske stat New Jersey (angivelig peperonipizzaens oprindelsessted), er en ud af 50 specialdesignede Ultraboost-udgaver, der hylder USA’s i alt 50 stater.
Nogle af skoene tager udgangspunkt i en lokal madspecialitet, for eksempel har Wisconsin-skoen et gult oste-lignende design, mens Maine har fået sig en hummersko. Andre spiller på staternes geografiske og botaniske særpræg, for eksempel en Californien-sko med en palmestrand ved solnedgang.
Skoene er designet af kvindelige kunstnere, der har taget materialer som akrylmaling, sand, falske blomster, nål og tråd og perler i brug. Og sportsskoene/kunstværkerne kommer til salg gennem en onlineauktion hos Adidas. Overskuddet går til velgørenhedsorganisationen Women Win, der arbejder på at styrke ligestilling og kvindeligt lederskab gennem sport.
LÆS OGSÅ: 17 ting vi gerne vil have med på vores sommerferie
LÆS OGSÅ: Her er de fedeste sneakers fra modeugen i Paris