Yahya Hassan: ”Lige for tiden får jeg ikke skrevet meget andet end liderlige sms’er til smukke piger”

Yahya Hassan afleverer sit sødeste smil. Han blinker til den midaldrende Finnair-stewardesse, som ikke kan lade være med at fnise. Den 19-årige forfatter forsøger at lokke hende til at hænge hans dragtposer med jakkesæt op et sted i flyet, så hans nye suits fra Sand ikke skal krølles sammen oppe i bagagehylden. Stewardessen afviser lidt rødmende, Yahya Hassan opgiver hende, dumper ned i flysædet, fisker sin iPhone frem og begynder at undersøge, om der er et kasino åbent i Helsinki.

Det er gået hurtigt, det med Hassan. For et år siden lignede han mest af alt en ballademager. Hættetrøje, læderjakke, trodsigt blik, smøg eller joint i kæften, fuck det, fuck dig.

Men se så nu: Gennem lufthavnsmylderet glider han som endnu en fortravlet forretningsmand; ulasteligt gråt jakkesæt, blanke sorte sko, kabinetrolley i den ene hånd, boardingpas og dragtpose med to andre ulastelige grå jakkesæt i den anden hånd. En lufthavnskliché på vej fra København til Helsinki, måske en juniorsælger på vej til møde hos Nokia eller Fiskars. Men kigger man nærmere efter, går billedet i opløsning. Brystnålen, der forestiller det palæstinensiske flag. Hårelastikken, der pacificerer en lang, sortkrøllet manke. Og de to upåfaldende mænd, der holder sig påfaldende tæt til ham.

Yahya Hassan har skiftet ham. For et øjeblik siden var han en kriminel rod fra betonghettoen vest for Aarhus. Nu er han en prisvindende forfatter, der tager noter til sin kommende digtsamling på sin iPhone, mens han rejser Nordeuropa rundt for at lancere sin første og storsælgende bog, ’Yahya Hassan – digte’, på svensk, norsk, hollandsk, tysk og i denne weekend: finsk.